Regler for skakspillet i Rødovre Skakklub oktober 2005 Tilbage til forsiden


Der spilles generelt efter FIDE's regler, sådan som de er gengivet i Skakhåndbogen, seneste udgave.
Dog gælder følgende særskilte regler ved interne turneringer i klubben:

  1. I turneringer med mere end én times betænkningstid til hver spiller er der noteringspligt. Det enkelte træk skal være noteret, før nyt træk må foretages (jf. Skakhåndbogen § 8.1).

    Dvs., at reglen "Det er forbudt at notere trækkene på forhånd" er sat ud af kraft i interne turneringer


  2. Mobiltelefoner skal være slukket i de lokaler, hvor der spilles interne turneringer. Hvor særlige hensyn gør sig gældende, kan turneringslederen på anmodning herom tillade, at en spillers mobiltelefon er tændt. Turneringslederen skal i så fald orientere de øvrige spillere i lokalet herom (jf. Skakhåndbogen §§ 12.2b og 13.7b).

    Dvs. at reglerne "Det er strengt forbudt på spillestedet at medbringe mobiltelefoner" og "Det er forbudt for alle at anvende mobiltelefon på spillestedet og på andre steder bestemt af turneringslederen." ikke gælder i interne turneringer


  3. Melder en spiller rettidigt afbud til et parti, fastsætter turneringslederen en ny dato for partiets afvikling. Er en af spillerne forhindret i at spille denne dato, overlades det til spillerne selv at fastsætte en dato for partiet. Lykkes det ikke, afgør turneringslederen pointtildelingen for partiet.