Ratingsystemet |
Hvordan fungerer ratingsystemet egentlig? Hvordan kan det være, at man kan have flere
ratingtal? Kan man undgå at tabe rating, hvis man får under forventet score?
Sådan nogle spørgsmål dukker undertiden op.
Selve ratingsystemet er konstrueret i 1959 af amerikaneren Árpád Emrick
Élõ, indvandret fra Ungarn som tiårig, professor i teoretisk fysik ved
Marquette-universitetet i Milwaukee. Han var desuden mesterspiller, vandt mesterskabet for
Wisconsin hele otte gange og var i tre år præsident for den amerikanske skakunion.
Det er baseret på en teori om, at resultatet af en skakmatch kan forudsiges ved brug af
statistiske teorier. At en vis styrkeforskel mellem to spillere betyder, at den stærkeste
i gennemsnit vil vinde x gange ud af 100. Og endvidere at man ud fra de faktiske resultater (og
deres afvigelse fra x) kan udregne et styrketal for de enkelte spillere.
Kernen i systemet er nedenstående tabel, der viser hvordan en styrkeforskel (forskellen
mellem to spilleres ratingtal) kan angive det sandsynlige resultat af en match. Hvis f.eks.
forskellen mellem to spilleres ratingtal er 100, så vil den stærkeste spiller vinde
64 gange ud af 100 (se tredjesidste linie i første spalte, hvor 0,64 angiver forudsigelsen).
Forskel | forv. | forv | | | Forskel | forv. | forv | | | Forskel | forv. | forv |
0-3 | 0,50 | 0,50 | | | 122-129 | 0,67 | 0,33 | | | 279-290 | 0,84 | 016 |
4-10 | 0,51 | 0,49 | | | 130-137 | 0,68 | 0,32 | | | 291-302 | 0,85 | 0,15 |
11-17 | 0,52 | 0,48 | | | 138-145 | 0,69 | 0,31 | | | 303-315 | 0,86 | 0,14 |
18-25 | 0,53 | 0,47 | | | 146-153 | 0,70 | 0,30 | | | 316-328 | 0,87 | 0,13 |
26-32 | 0,54 | 0,46 | | | 154-162 | 0,71 | 0,29 | | | 329-342 | 0,88 | 0,12 |
33-39 | 0,55 | 0,45 | | | 163-170 | 0,72 | 0,28 | | | 343-357 | 0,89 | 0,11 |
40-46 | 0,56 | 0,44 | | | 171-179 | 0,73 | 0,27 | | | 358-374 | 0,90 | 0,10 |
47-53 | 0,57 | 0,43 | | | 180-188 | 0,74 | 0,26 | | | 375-391 | 0,91 | 0,09 |
54-61 | 0,58 | 0,42 | | | 189-197 | 0,75 | 0,25 | | | 392-411 | 0,92 | 0,08 |
62-68 | 0,59 | 0,41 | | | 198-206 | 0,76 | 0,24 | | | 412-432 | 0,93 | 0,07 |
69-76 | 0,60 | 0,40 | | | 207-215 | 0,77 | 0,23 | | | 433-456 | 0,94 | 0,06 |
77-83 | 0,61 | 0,39 | | | 216-225 | 0,78 | 0,22 | | | 457-484 | 0,95 | 0,05 |
84-91 | 0,62 | 0,38 | | | 226-235 | 0,79 | 0,21 | | | 485-517 | 0,96 | 0,04 |
92-98 | 0,63 | 0,37 | | | 236-245 | 0,80 | 0,20 | | | 518-559 | 0,97 | 0,03 |
99-106 | 0,64 | 0,36 | | | 246-256 | 0,81 | 0,19 | | | 560-619 | 0,98 | 0,02 |
107-113 | 0,65 | 0,35 | | | 257-267 | 0,82 | 0,18 | | | 620-735 | 0,99 | 0,01 |
114-121 | 0,66 | 0,34 | | | 268-278 | 0,83 | 0,17 | | | over 735 | 1,00 | 0,00 |
Forventet score
I en alle-mod-alle turnering kan man for hver af spillerne se på det forventede resultat af hver enkelt kamp. Vi kan f.eks. se på vinterturneringen i denne sæson og bruge 1. klasse som eksempel. Her deltog følgende spillere:
Navn | Rating |
Hovhannes Tutundjan | 1550 |
Franz Henriksen | 1529 |
Zoran Wisal | 1518 |
Per Kühlmann | 1468 |
Jens Hviid | 1461 |
Klaus Mortensen | 1525 |
Judith Katz | 1474 |
Claus Pedersen | 1475 |
For f.eks. Zoran kan forventet score nu udregnes ved syv opslag i tabellen til 0,46 . 0,49 . 0,57
. 0,58 . 0,49 . 0,56 . 0,56 = 3,71. I vore dage regnes det ikke for snyd at bruge computeren til
sådanne ting...
Tilsvarende gøres for de øvrige, og vi når så frem til
følgende:
Navn | Rating | forv. |
Hovhannes Tutundjan | 1550 | 4,03 |
Franz Henriksen | 1529 | 3,82 |
Zoran Wisal | 1518 | 3,71 |
Per Kühlmann | 1468 | 3,15 |
Jens Hviid | 1461 | 3,07 |
Klaus Mortensen | 1525 | 3,78 |
Judith Katz | 1474 | 3,22 |
Claus Pedersen | 1475 | 3,22 |
Hvis der ikke er større forskelle end 200 i gruppen, skal man faktisk regne ud fra
klassens ratinggennemsnit, som i dette tilfælde er 1500 lige ud.
Så udregnes forventet score med kun ét opslag: Zoran har .19, svarende til en
forventet score på 0,53 og hans forventede score skal så være:
8 x 0,53 - 0,50 = 3,74
Forskellene mellem de to systemer er så små, at det (på klubplan) ikke betyder noget, hvilket man vælger. Systemet med at lægge samtlige forventede scorer sammen har den fordel, at det også kan anvendes, når der er større forskelle i grupperne. Som f.eks. i 2. klasse.
Nyt ratingtal
Når turneringen er færdig kan man så sammenholde forventet og faktisk score.
Zoran fik reelt 3½ point og var dermed en anelse under det forventede (som naturligvis ikke kan
rammes på to decimaler).
De manglende 0,21 point skal trække lidt fra hans ratingtal:
1519 - 0,21 * 30 = 1519 - 6 = 1513
De 30 kaldes udviklingskoefficienten (flot ord!). Den skal egentlig variere, så den er
mindre (20) for spillere over 2000, og større (45) for spillere under 1600, men vi har
altid anvendt 30 for alle ved beregning i klubben.
Når man bruger forskellige faktorer, så er det for at tilgodese nytilkomne
stærke spillere, så de hurtigt kommer op deres reelle tal. Men dette løses i
klubben ved ekstraordinær tildeling af plusser (det gjaldt f.eks. for Rune, der steg
hurtigt i systemet).
Men i forvejen er udsvingene størst i laveste klasse. Ved at holde 30 som faktor for alle
undgås også beregningsproblemerne for spillere, som krydser grænsen 1600, 2000
(og 2400).
Vinderen kan ikke tabe
En specialregel siger, at vinderen af en turnering (eller en gruppe) ikke kan tabe rating - selv
om den forventede score ikke opnås.
Man kan heller ikke komme ned under 1000, selv om man bliver ved med at tabe.
Flere ratingtal
Ja, man kan have flere ratingtal. En spiller som Bent Kølvig har endda hele tre ratingtal:
et tal i klubben, et DSU-tal og endelig et internationalt tal, det såkaldte ELO-tal. De
fleste har de to første tal og enkelte har kun klubtallet. De tre tal udvikler sig i
princippet uafhængigt af hinanden.
Zoran har f.eks. 1513 i klub-rating og 1520 som DSU-rating. Men for nogle kan forskellene
være meget større. Jacob Rubin har f.eks. tre tal: 1810, 1756 og 1920.
Klubtallet opdateres af "alvorlige" spillede partier i klubregi, dvs. partier fra
efterårsturneringen og vinterturneringen. Forårsturneringen og lynmesterskaberne
tæller ikke med. Efter indførelsen af EMT-turneringerne er det i disse også
kun partier mod klubmedlemmer, der tæller. Kun spillede partier rates. Hvis en spiller
trækker sig fra en turnering eller taber på udeblivelse, så giver dette ikke
ratinggevinst i de ikke-spillede partier.
DSU-tallet opdateres ved deltagelse i koordinerede turneringer og (siden 2004-2005) i
holdturneringen. Da det blev besluttet at "rate" holdkampene, fik en masse spillere et
DSU-ratingtal - fastsat af klubben), selv om de aldrig havde deltaget i en koordineret turnering.
Her bliver også ikke-spillede partier regner med.
Endelig er det internationale tal kun påvirket af turneringer med international deltagelse,
som f.eks. Politiken Cup.
Det er muligt at få klubbens egne turneringer til at påvirke DSU-tallet. Det
kræver blot, at klubben anmelder sine turneringer - og betaler et gebyr på 20 kr. pr.
spiller pr. turnering. Det har vi valgt ikke at gøre...
Bjørn