1. holdet Tilbage til forsiden


4. runde: Damhus I - Odysseus II: 6 - 2
Bents kommentarer
Mortens kommentarer
5. runde: Lyngby-Virum I - Damhus I: 3½ - 4½
6. runde: Damhus I - Vestegnen I: 6 - 2



4. runde: Damhus I - Odysseus II: 6 - 2

Damhus I 6 - 2 Odysseus II
Morten Møller Hansen 2089 ½ - ½ Søren Berg (R) 2088
Steen Schousboe 1996 1 - 0 Jesper Klausen 2001
Bent Kølvig (R) 2153 1 - 0 Jesper Bruun 1944
Benny Roland Petersen 1964 1 - 0 Brian Nielsen 1901
Leif Jensen 1873 0 - 1 Thorleif Meyer 1872
Jens Akhøj Nielsen 1844 1 - 0 Michael Marshall 1771
Bjørn Rasmussen 1821 1 - 0 Steen G. Nielsen (R) 1713
Jørgen H.G. Hansen (R) 1821 ½ - ½ Jerry Møller Jensen (R) 1629
snit   1945 snit   1865
forventet   4,87 - 3,13

Til at begynde med ville vi gerne kunne blive i mesterrækken efter oprykningen sidste år. Men nu ser det da ud til, at der er gode muligheder for at vinde rækken! Holdet ligger på en solid førsteplads efter fire runder, 3½ point foran nr. 2.
Og de sidste runder ser ikke skræmmende ud: kampe mod de nuværende nr. 6, 8 og 3.
Nærmeste forfølger skal tilsvarende møde nr. 4, 6, og 8.

Bjørn


Bents kommentarer

Nogle få supplerende bemærkninger til den nye triumf.

I storsejr nr. 2 var der kun få skuffelser. Navnlig i rækken med vore hvide partier gik det helt godt: 3½ af 4, hvor navnlig Steen Schousboe efter en BenOni-åbning (1.d4 c5 2.d5 etc.) imponerede med flot springerspil og indtrængen i d-linjen. Også Benny Roland Petersen gjorde det godt i en kongeinder. Ligeledes reserven Jørgen H. G. Hansen, der skaffede en halv.
Jens Akhøj var som altid leveringsdygtig. Men lad os gå til den sorte række og det eneste tabte parti, som foregik på brættet lige til højre for mig. Her var det Leif Jensen, som spillede de sorte brikker over for den kendte kombinationsspiller Thorlejf Meyer, og som i den franske fremstødsvariant gik lige ind i det gamle bonderovsspil:


Sort trækker

9. - Sxd4?! 10. Sxd4 Dxd4
11. Sb5 Dxe5 12. Te1 Db8
13. Df3 Sg6 14. Lxg6 hxg6
15. Lf4

og her så han ingen anden udvej end at give damen med

15. - Dxf4 16. Dxf4 Lxb5

Det holdt naturligvis ikke en meter eller tre kvarters spil.
Så var der mere sjov på syvendebrættet, hvor Bjørn Rasmussens modstander kom ud med den skotske gambit, lidet anende, at netop den spiller Bjørn selv til daglig!

1. e4 e5 2. Sf3 Sc6
3. d4 exd4 4. Lc4 Lc5
5. 0–0 Sf6 6. c3


Sort trækker

Bjørn kender det her, undgik de værste Max Lange-varianter og tilbageleverede bonden:

6. - d3 7. b4 Lb6
8. e5 d5 9. Lb5 Se4
10. Dxd3 0–0 11. Lxc6 bxc6

etc. med fint spil og sejr.
Jeg selv fik også en stilling, jeg kender godt. Nemlig den samme som jeg havde i foregående runde i Herlev. Med den ret store forskel, at jeg nu sad på den anden side af brættet!

1. e4 c6 2. d4 d5
3. exd5 cxd5 4. c4 Sf6
5. Sc3 g6 6. cxd5 Lg7
7. Db3 0–0 8. Le2 Sbd7
9. Lf3 Sb6 10. Sge2


Sort trækker

Her spillede modstanderen i Herlev 10... Lg4. Blandt andet for afvekslingens skyld afveg jeg med
10. Lf5
og efter
11. 0–0 Ld3 12. d6! exd6
13. Lxb7
var jeg stadig en bonde bagud, men havde noget trykspil. Modstanderen tilbød snart remis, som jeg afslog, og stressede ham så meget i det følgende, at han gav damen for tårn, løber og to bønder. Den materialefordeling beholdt vi lige til den ganske kønne slutstilling efter mit træk Kg6-f5!:

Men til venstre for mig stred Morten Møller Hansen mod et begyndende anfald på kongefløjen. Åbenbart kom han i tanker om sit foredrag sidste år om "kongens sikkerhed". For i stedet for 0-0 spillede han Kd7. Desværre kom den ikke i sikkerhed på højre fløj, men blev udsat for diverse skakker. Og det kom til at koste to bønder i et dronningslutspil. Det var helt håbløst, og ingen ville have løftet et øjenbryn, dersom Morten havde kastet håndklædet.
Men pludselig skete der noget uventet. Damerne var afbyttede, den hvide konge stod ovre på h, og Mortens enlige a-bonde havde frit løb! I denne klare gevinststilling tilbød Morten i sit hjertes godhed remis.
Dette gav anledning til diskussioner. Nogle – deriblandt undertegnede – holdt på, at hensynet til holdet bør komme før medlidenhed. Vi husker de foregående år, hvor netop et manglende halvt point blev afgørende for en glippet oprykning. Og en mere kynisk-pragmatisk indstilling er helt OK. Heldigvis har vi i år råd til at være gentlemen.

Bent Kølvig


Mortens kommentarer

Morten var ualmindelig kold og kynisk til holdkampen!

Foranlediget af Bents referat på hjemmesiden iler jeg med at bringe en berigtigelse. Det var i virkeligheden mig, der – helt som sædvanlig – var kold og kynisk under holdkampen. Desværre var Bent allerede gået, da jeg for det undrende publikum af venner og fjender lod bomben sprænge inde i analyselokalet! Så han oplevede desværre ikke den fantastiske stemning, da det gik op for de forsamlede, at jeg havde snydt modstanderen, så vandet drev. Det som både Damhus og Odysseus tilskuerne troede, var at jeg stod tykt til gevinst efter at have "snydt" min modstander, men virkeligheden var faktisk en helt anden: jeg stod stadig helt og aldeles til tab – og jeg var den eneste, der havde set det! Min modstander var helt fortvivlet og var blot få millisekunder fra at opgive i en klart vundet stilling. Desværre kunne jeg ikke fuldende triumfen og få ham til at opgive, men jeg ventede dog iskoldt på det i hele tre træk, vel vidende at jeg stod tykt til tab. Se, dét er cool…! Da han til sidst formåede at spille videre efter at have græmmet sig i hen ved 15 min. tilbød jeg så lidt nonchalant remis, hvilket blev modtaget med et kvart sekunds betænkning og dyb forundring hos alle.
I analyserummet blev jeg mødt af stor forvirring, for alle troede at jeg havde vundet, men hvordan kunne det dog ende remis?? Havde jeg af mit hjertes godhed tilbudt remis til staklen, der lige havde brændt en gevinst af? Nej, lad os se nærmere på hvordan begivenhederne udfoldede sig.

Vi kommer ind i kampen på et tidspunkt, hvor jeg i en kritisk stilling har bjerget mig over i et skidt dronningeslutspil. Remis-tendensen i disse slutspil er relativ høj, så det var den bedste praktiske chance jeg kunne se, da muligheden bød sig. Min modstander spillede forholdsvis godt og sikkert, gav ikke mange chancer fra sig og fastholdt klar (dvs. næsten vindende) fordel gennem hele slutspillet.


Søren Berg - MMH
KSU-holdturnering 18. januar 2011
sort trækker

43. -, g5 en lille vits. Hvid truer med at vinde e-bonden med skak. Der må gøres noget, for Df5 er håbløst, idet c-bonden spadserer direkte ned til dronning. 44. Dd6+, Kf7 45. Dd7+, Kf8 og i denne stilling må hvid hjertens gerne slå på e6, hvilket besvares med Df4#! Der kom 46. Dd8+, Kf7 47. Dxg5, Dd3+ 48. Kg4?!, De2+ Hvid kunne have klaret ærterne nemt med 48. Kh2, Dd5 (eneste for at holde den vigtige e-bonde) 49. Dh5+, Kg8 50. Dg4+, Kh8 (ellers kommer Df3 med knusende dronninge-afbytning) 51. Dd4, Da5 52. Dd6 og sort er helt færdig! I partiet fik jeg derimod en slags praktisk modspilschance for at slå den hvide a-bonde, hvorefter det pludselig bliver meget vanskeligere at beregne, for nu ser det ud til, at sort kan vinde ved alle dronningeafbytninger! Altså 49. Kh4, De4+ 50. Kh5, Dxa4(!) Psykologisk set var dette en triumf for sort, da hvid nu skal bruge energi på at undgå dronningeafbytninger, idet den sorte a-bonde jo så drøner mod a1 og "vinder". Der fulgte: 51. Df6+, Ke8 52. Dxe6+, Kd8 53. Dg8+??!!,- Det lykkedes! Hvid faldt i med begge ben – eller det lykkedes mig i hvert fald at bibringe ham dette indtryk. Vi får lige et diagram mere:

I løbet af et splitsekund plantede jeg dronningen på e8. Skak og dronningeafbytning! Stakkels hvid slog sig fortvivlet i panden med begge hænder og begravede hovedet i hænderne, mens han "højlydt rystede på hovedet". Dér sad han så i hele 8-10 minutter, mens jeg beklagende slog ud med armene, hver gang han sendte mig et bedrøvet tårevædet blik. Nu havde han stået til gevinst i de sidste 20 træk eller så, og nu var alt med ét træk smidt på gulvet. Det hører med til historien, at jeg på dette tidspunkt havde ca. 4 min., mens han havde hele 30 min. Det hører også med til historien, at Rybka i denne stilling proklamerer –11.50 bønder dvs. klart vundet for sort. Det tager den dog kun ca. 8-10 sekunder, så skifter den til .4,50 for hvid dvs. klart vundet for hvid! Nuvel, stadig med 20 min. på klokken, kunne jeg se – og det bekræftede han bagefter – at han var sekunder fra at opgive. Sort får jo dronning "flere træk" før hvid. Kun fordi det var holdskak, undlod han at smide håndklædet i ringen! Da hovedet med de røde kinder igen kom til syne over trøjekanten, trak han modstræbende 53. -, De8+ 54. Dxe8+, Kxe8 og atter gik han i koma. Jeg sad roligt med hele mit pokerface og ventede på, at han skulle opgive, men desværre kom der efter yderligere 8-10 min. overvejelse, hvor han gennemgik hele følelsesregisteret, endnu et træk. 55. Kh6, a5 og nølende 56. Kxh7, a4 hvorefter jeg slog ud med armene og lidt overbærende tilbød remis! Da min hånd nærmest blev revet af i taknemmelighed og undren, gik jeg grinende hele vejen ind til analyselokalet. Hvid havde taget imod remis i en soleklar gevinststilling! Varianten er yderst simpel, men den snyder øjet og det synsbedrag havde han måtte døje med i 20 smertefulde minutter: 57. g4, a3 58. g5, a2 59. g6, a1D 60. g7, - og både på Db1+ og Da7 følger meget simpelt 61. Kh8 og derefter ny dronning – uden at sort kan gøre en pind. Både min modstander og de omkringstående tilskuere kontrolcheckede vantro varianten flere gange, indtil de måtte overgive sig og lykønske mig med "svindelnummeret". Alt endte således godt, og jeg sikrede Damhus en mirakuløs remis i en tabt stilling – og altså ikke som referenten Bent fik skrevet i en klart vundet stilling!

Morten



Morten tryller

http://pakajunk.blogspot.com/2010/12/pepe-time-24.phpl


5. runde: Lyngby-Virum I - Damhus I: 3½ - 4½

Lyngby-Virum I - Damhus I
Finn Vester 2144 ½ - ½ Sψren Boeck Petersen 2238
Peter Lautrup Larsen 2017 ½ - ½ Steen Schousboe 1996
Mikael Larsen 2000 0 - 1 Bent Kølvig (R) 2153
Peter Hee Lindhardt 1970 0 - 1 Eivind Einersen 2099
Bjarne Nielsen 1957 0 - 1 Benny Roland Petersen 1964
Lars Hyldkrog 1915 ½ - ½ Leif Jensen 1873
Per Lunde Jensen 1874 1 - 0 Jens Akhøj Nielsen 1844
Hans Timmermann 1810 1 - 0 Bjørn Rasmussen 1821
snit   1961 snit   1999
forventet   3,60 - 4,40



6. runde: Damhus I - Vestegnen I: 6 - 2

Damhus I 6 - 2 Vestegnen I
Søren Boeck Petersen 2238 1 - 0 Mohammad Ali 2202
Morten Møller Hansen 2089 ½ - ½ Carsten Nielsen 2077
Steen Schousboe 1996 ½ - ½ Svend Kjems Hove 1981
Bent Kølvig (R) 2153 ½ - ½ Jesper Pedersen 1930
Eivind Einersen 2099 1 - 0 Brian Feldborg 1789
Leif Jensen 1873 ½ - ½ Flemming Grønager 1586
Jens Akhøj Nielsen 1844 1 - 0 Niels Morten Lauridsen 1469
Bjørn Rasmussen 1821 1 - 0 Christian Glerskov 1335
snit   2014 snit   1796
forventet   5,94 - 2,06


Inden sidste runde ligger førsteholdet nu 2 point foran nr. 2, Øbro II, der imidlertid skal møde bundholdet, Vestegnen II, mens vi selv skal møde nr. 3, BMS II. Det kan blive en spændende sidste runde. Vi skal nok have 5-3 for at holde førstepladsen.

Bjørn