Simultan mod klubmesteren 3. juni 2015 Tilbage til forsiden


8 mødte op for at udfordre Klubmesteren.
Kl. 22.30 sluttede det sidste parti remis mod hr. Gemzøe, andre der fik et halvt var Søren Hansen, Gisli og Formanden. Gevinster til mester Steen over Peter Sumberg, Bauers og Hovhannes. Eneste tab var ikke overraskende til Morten Møller Hansen.

Ernst

Ved den årlige klubmester-simultanforestilling fik de otte modige, der stillede op mod den debuterende (i denne sammenhæng) Steen Schousboe, noget at se til, selv den tidligere mester Morten Møller Hansen. Steen spillede sin vane tro omhyggeligt (langsomt!) og forsigtigt, hvilket ellers ikke ses ofte ved denne form for skak.
Desværre forhindrede denne referents deadline en nøjere beskrivelse af begivenhederne. Såvel som det samlede resultat. Men til glæde og belæring for læserne er her starten af det første parti, hvor klubmesteren fik bid:

hvid: Steen Schousboe
sort: Sten Bauers
A45

1. d4 Sf6 2. Sf3 e6
3. g3 c5 4. Lg2 Le7
5. 0-0 0-0 6. c4 Sc6?
En kendt håndledsfejl.

7. d5 exd5 8 cxd5



og det koster stensikkert Sort en bonde med
8. - Sd4
da det sikkert planlagte 8. - Sb4?? ville have kostet den stækkede løber livet: 9. d6!

9. Sxd4 cxd4 10. Dxd4
-- med vindende fordel til Hvid. Som i den halve snes(!) partier i databasen, f.eks. partiet Visser,D-Servaty,R (2285)/Recklinghausen 1999.

Bent




Fotos: Bent