Frederiksberg III - Damhus I: 2½ - 5½ 2. marts 2016 Tilbage til forsiden


Frederiksberg III - Damhus 1 forv.
Torben Schøller Larsen 1961 0 - 1 Benny Roland Petersen 1945 0,48
Ole Schøller Larsen 1919 ½ - ½ Bent Kølvig 2156 0,8
Alexander Riisberg 1862 ½ - ½ Jens Akhøj Nielsen 1858 0,49
Arne Schøller Larsen 1675 ½ - ½ Steen Schousboe 1848 0,73
Ahmed Kazic 1581 0 - 1 Nikolaj Benjamin O'hayv 1831 0,81
Bjarke Rosenborg Winther 1609 0 - 1 Birger Madsen 1813 0,76
Jørgen Lyngaa Schøller Larsen 1504 ½ - ½ Leif Jensen 1756 0,81
Fiodor Chior 1525 ½ - ½ Jørgen H. G. Hansen 1739 0,77
snit   1705 snit   1868 5,65
forventet   2,35 - 5,65


Sidste runde

Skæbnen, ved denne lejlighed materialiseret som turneringsleder Peter Olsen, havde i år gjort det muligt for Damhus I at afvikle sidste runde i lokalerne på Højnæsvej. Det var et ønske fra både os og gæsterne, Frederiksberg, og det var dejligt for en gangs skyld at undgå Tapeten i Ballerup. Ikke at der er noget galt med Tapeten, men Damhus har altid haft store vanskeligheder med at stille hold til en lørdagskamp.
Efter den overraskende og meget heldige storsejr i 6. runde var vi et matchpoint og et halvt brætpoint foran Brøndby. Det var en gylden chance til at sikre den oprykning, som syntes så langt væk i de første runder.Vi manglede Søren B og Bjørn R, som begge var arbejdsramte, men Kølvig og Nikolaj stillede op i stedet. Teknisk set var Frederiksberg hjemmehold, så Benny fik hvid på førstebrættet. Efter halvanden time tog Kølvig remis i en for mig at se ganske kompliceret stilling, og en halv time senere tog også Jørgen og Leif remis. Efter to en halv time havde Benny vundet! Han kørte modstanderens Benoni over med det tematiske fremstød e4-e5, ofrede kvalitet og fik en stilling, hvor han kunne vælge mellem mat og dronninggevinst. Lige til Fribonden, ikke sandt Benny?
Efter yderligere et kvarter tog Jens A remis i en kompliceret stilling, hvor han havde to lette for et tårn. Selv fik jeg tiltusket mig en bonde, men formåede ikke at finde gevinsten, desværre symptomatisk for mit spil i denne sæson. Jeg opgav at prøve at vinde med h, g og f mod h og g-bønder i et tårnslutspil. Benny mente, jeg skulle have spillet videre, og måske har han ret. I hvert fald remis efter 44 træk og godt tre timer.
Tilbage sad Birger og Nikolaj. Birger havde tabt en kvalitet, men havde ganske gode chancer i den rodede stilling. Med fire minutter tilbage mod modstanderens to snød Birger sin modstander og vandt i fin stil. Noget lignende skete hos Nikolaj, som i en gunstig stilling blot kunne vente på at modstanderen overskred. Virkelig godt kæmpet af både Birger og Nikolaj.
Slutresultatet blev altså 5,5 - 2,5 til os. Det burde række til oprykning.

Steen S