Valby I - Damhus I: 4½ - 3½ 12. november 2016 Tilbage til forsiden


Valby 1 - Damhus 1 forv.
Kurt Klifoth 2116 ½ - ½ Søren Boeck Petersen 2199 0,61
Dennis Rej 2001 1 - 0 Morten Møller Hansen 2056 0,58
Kian Pedersen 1975 0 - 1 Benny Roland Petersen 1974 0,50
Peter Mikkelsen 2097 1 - 0 Birger Madsen 1851 0,19
Steen Guldager Pedersen 1944 0 - 1 Steen Schousboe 1781 0,28
Erling Nilsson 1935 ½ - ½ Bjørn Rasmussen 1756 0,27
Peter Tjørnsted 1884 1 - 0 Jørgen H. G. Hansen 1705 0,27
Alex Hansen 1814 ½ - ½ Leif Jensen 1701 0,35
snit   1971 snit   1878 3,05
forventet   4,95 - 3,05


Første runde

Damhus I debuterede i Mesterrækken med en udekamp mod Valby, som spøjst nok starter kl. 19. Denne finesse var undgået min opmærksomhed og det var et rent tilfælde, nærmere betegnet en telefonsamtale med Bjørn, som gjorde at vi alle mødte op rettidigt. Der var afbud fra Jens A, men Leif var parat som reserve.
Han var færdig efter knap to timer. Afbytningsvarianten i Fransk er svær at vinde for begge parter, så remis. På dette tidspunkt havde Jørgen en stilling som jeg mente måtte være remis. Morten stod betænkeligt, sort i Italiensk er bare ikke let! Også Birger stod en smule under i Caro-Kann, men jeg var nu ikke særlig nervøs på hans vegne. Derimod stod Bjørn dårligt med en svag bonde på d6. Den gik tabt, men Bjørn kæmpede som sædvanligt forbilledligt og reddede mirakuløst et halvt point. Jeg så ikke hvordan det gik til, men måske vil Bjørn vise det i FB?
Selv vandt jeg et efter min standard udmærket parti, dog kun fordi min modstander lavede en fæl buk.

hvid: Steen S, Damhus
sort: Steen P, Valby

1. d4 Sf6 2. c4 g6
3. Sc3 Lg7 4. e4 d6
5. f3
Inviterer til Sämischvarianten i Kongeindisk, som jeg har spillet af og til.


5. - 0-0 6. Lg5 c5
Sort vil ikke spille Kongeindisk, men Moderne Benoni. Fordømt!

7. d5 Sbd7 8. Ld3 a6
9. Sh3
Sigter mod den stilling som fremkommer i partiet, men 9. a4 var nu nok mere fornuftigt.

9. - b5
Tilbyder en bonde som i Volgagambit, men den har jeg ikke lyst til at udsætte mig selv for. Sort får i hvert fald initiativet.

10. Sf2 Se5 11. 0-0 Sfd7
12. f4 Sxc4 13. Lxc4 bxc4
En kendt ide. Hvid ofrer – midlertidigt?- en bonde for at få fred til at gennemføre f4 og e5. Det er svært for Sort at finde spil på d-fløjen.

14. Dd2 f5??




Det havde jeg set var umuligt, men han spillede det alligevel efter lang betænkning. Har jeg dummet mig igen? Nej, den er god nok!

15. e5(!) dxe5 16. d6 Lf6
17. Dd5+
Boing! Jeg troede at Sort ville opgive her, men han fortsatte i yderligere 29 træk.

Birger forcerede efter eget udsagn i jagten på en evig skak og endte med at tabe. Også Jørgen tabte den formodede remisstilling. Morten endte med at gå ned og Søren spillede en lang, vistnok meget korrekt remis. Til sidst sad Benny tilbage. Hans specialvariant mod Hollandsk gav et godt angreb og til sidst kunne Sort ikke følge med mere.
Vi tabte altså 4½ – 3½. Med en smule mere held var det blevet uafgjort, men på holdet er den almindelige mening at vi kommer til at slås hårdt for at undgå nedrykning.

Steen S

PS. fra redaktøren:
Ifølge Fritz lavede sort tre dårlige træk lige efter hinanden. Efter aftale med Steen viser jeg dem her:
14. - f5 som er 0,78B dårligere end 14. - Tb8
15. - dxe5 som er 1,50B dårligere end 15. - Sb6
16. - Lf6 som er 1,12B dårligere end 16. - Tf7
Dermed svinger stillingen fra at være helt lige til at give hvid en fordel på 2,28 bonde - efter Fritz' vurdering. Jeg har nu altid haft lidt svært ved at se en stilling vurderet med to decimaler...