1. holdet Tilbage til forsiden



Runde 1: Valby I - Damhus I: 4½ - 3½
Steen Guldager Pedersen - Steen Schousboe: 0 - 1
Runde 2: Damhus I - Øbro III: 3½ - 4½
Runde 3: Seksløberen I - Damhus I: 3 - 5


Runde 1: Valby I - Damhus I: 4½ - 3½


Valby 1 - Damhus 1 forv.
Kurt Klifoth 2116 ½ - ½ Søren Boeck Petersen 2199 0,61
Dennis Rej 2001 1 - 0 Morten Møller Hansen 2056 0,58
Kian Pedersen 1975 0 - 1 Benny Roland Petersen 1974 0,50
Peter Mikkelsen 2097 1 - 0 Birger Madsen 1851 0,19
Steen Guldager Pedersen 1944 0 - 1 Steen Schousboe 1781 0,28
Erling Nilsson 1935 ½ - ½ Bjørn Rasmussen 1756 0,27
Peter Tjørnsted 1884 1 - 0 Jørgen H. G. Hansen 1705 0,27
Alex Hansen 1814 ½ - ½ Leif Jensen 1701 0,35
snit   1971 snit   1878 3,05
forventet   4,95 - 3,05


Første runde

Damhus I debuterede i Mesterrækken med en udekamp mod Valby, som spøjst nok starter kl. 19. Denne finesse var undgået min opmærksomhed og det var et rent tilfælde, nærmere betegnet en telefonsamtale med Bjørn, som gjorde at vi alle mødte op rettidigt. Der var afbud fra Jens A, men Leif var parat som reserve.
Han var færdig efter knap to timer. Afbytningsvarianten i Fransk er svær at vinde for begge parter, så remis. På dette tidspunkt havde Jørgen en stilling som jeg mente måtte være remis. Morten stod betænkeligt, sort i Italiensk er bare ikke let! Også Birger stod en smule under i Caro-Kann, men jeg var nu ikke særlig nervøs på hans vegne. Derimod stod Bjørn dårligt med en svag bonde på d6. Den gik tabt, men Bjørn kæmpede som sædvanligt forbilledligt og reddede mirakuløst et halvt point. Jeg så ikke hvordan det gik til, men måske vil Bjørn vise det i FB?
Selv vandt jeg et efter min standard udmærket parti, dog kun fordi min modstander lavede en fæl buk.

Steen S



Steen Schousboe - Steen Guldager Pedersen: 1 - 0


hvid: Steen S, Damhus
sort: Steen P, Valby

1. d4 Sf6 2. c4 g6
3. Sc3 Lg7 4. e4 d6
5. f3
Inviterer til Sämischvarianten i Kongeindisk, som jeg har spillet af og til.


5. - 0-0 6. Lg5 c5
Sort vil ikke spille Kongeindisk, men Moderne Benoni. Fordømt!

7. d5 Sbd7 8. Ld3 a6
9. Sh3
Sigter mod den stilling som fremkommer i partiet, men 9. a4 var nu nok mere fornuftigt.

9. - b5
Tilbyder en bonde som i Volgagambit, men den har jeg ikke lyst til at udsætte mig selv for. Sort får i hvert fald initiativet.

10. Sf2 Se5 11. 0-0 Sfd7
12. f4 Sxc4 13. Lxc4 bxc4
En kendt ide. Hvid ofrer – midlertidigt?- en bonde for at få fred til at gennemføre f4 og e5. Det er svært for Sort at finde spil på d-fløjen.

14. Dd2 f5??




Det havde jeg set var umuligt, men han spillede det alligevel efter lang betænkning. Har jeg dummet mig igen? Nej, den er god nok!

15. e5(!) dxe5 16. d6 Lf6
17. Dd5+
Boing! Jeg troede at Sort ville opgive her, men han fortsatte i yderligere 29 træk.

Birger forcerede efter eget udsagn i jagten på en evig skak og endte med at tabe. Også Jørgen tabte den formodede remisstilling. Morten endte med at gå ned og Søren spillede en lang, vistnok meget korrekt remis. Til sidst sad Benny tilbage. Hans specialvariant mod Hollandsk gav et godt angreb og til sidst kunne Sort ikke følge med mere.
Vi tabte altså 4½ – 3½. Med en smule mere held var det blevet uafgjort, men på holdet er den almindelige mening at vi kommer til at slås hårdt for at undgå nedrykning.

Steen S

PS. fra redaktøren:
Ifølge Fritz lavede sort tre dårlige træk lige efter hinanden. Efter aftale med Steen viser jeg dem her:
14. - f5 som er 0,78B dårligere end 14. - Tb8
15. - dxe5 som er 1,50B dårligere end 15. - Sb6
16. - Lf6 som er 1,12B dårligere end 16. - Tf7
Dermed svinger stillingen fra at være helt lige til at give hvid en fordel på 2,28 bonde - efter Fritz' vurdering. Jeg har nu altid haft lidt svært ved at se en stilling vurderet med to decimaler...



Damhus I - Øbro III: 3½ - 4½


Damhus I - Øbro III forv.
Søren Boeck Petersen 2199 0 - 1 Christian Sylvester Christense 2035 0,28
Morten Møller Hansen 2056 1 - 0 Niels Skou 2021 0,45
Benny Roland Petersen 1974 1 - 0 Søren Møller Hansen 1928 0,44
Jens Akhøj Nielsen 1852 1 - 0 Svend Kjems Hove 1894 0,56
Birger Madsen 1851 0 - 1 Claus Pakmor 1926 0,60
Steen Schousboe 1781 0 - 1 Kenneth Jørgensen 1838 0,58
Bjørn Rasmussen 1756 ½ - ½ Niels Chr. Schiødt 1836 0,61
Jørgen H. G. Hansen 1705 0 - 1 Matthias Keum Finne 1697 0,49
snit   1897 snit   1897 4,01
forventet   3,99 - 4,01


I anden runde fik Damhus I besøg af Øbro III. Gæsterne havde medbragt en kasse øretæver, som de hurtigt begyndte at dele ud af. Selv var jeg færdig efter mindre end to timer. De første 8 træk gik fint, men derefter blev jeg systematisk spillet baglæns og endte i et bondeslutspil med to bønder for lidt. Det orkede jeg ikke, og i det hele taget var mit spil deprimerende. På dette tidspunkt manglede Jørgen H. og Jens A. begge en bonde og Birger var i vanskeligheder. Efter yderligere 15 – 20 minutter måtte både Jørgen og Birger give op.
Jens A. og Søren B.P. havde gang i nogle rigtig komplicerede partier. Desværre fejlede Søren i en antagelig vundet stilling og gav op efter 2 timer og tre kvarter. En tragedie efter Sørens forudgående fine spil.
Dermed var stillingen 0-4 og nogle mente at vi ville få en sæk. Selv mente jeg optimistisk, at det kunne blive 4-4. En slags galgenhumor? Efter tre timer tog Bjørn remis. Han havde stået fint hele vejen, men det var umuligt at se, hvorledes han kunne trænge ind i den hvide stilling. Vores første halve point, som straks efter blev fulgt af vores første gevinst, da Jens A fik et uimodståeligt kongeangreb. Han havde ikke meget tid tilbage, men altså nok til at vinde i den rodede stilling.
Morten havde denne gang Hvid i Italiensk og fik en udmærket stilling. Det var ikke let at se, hvordan den kunne vinde, men med lidt hjælp fra modstanderen fandt Morten vejen frem med mindre end ti minutter tilbage af spilletiden. Tilbage sad Benny, som havde positionsfordel, men ingen indlysende vej til gevinst. Benny byttede sin gode løber og springer mod modstanderens dårlige ditto, men kun for at få et gunstigt tårnslutspil. Her spillede modstanderen helt forkert i den gensidige tidnød, så Bennys kontante spil blev kronet med et point. Benny havde på dette tidspunkt 27 sekunder tilbage, modstanderen kun 8. Virkelig energisk og godt kæmpet af Benny.
Samlet altså igen et knebent nederlag på 3,5 – 4,5. Er det udtryk for vores reelle styrke?

Steen S



Seksløberen I - Damhus I: 3 - 5


Seksløberen 3 - 5 Damhus I forv.
Peter Erik Olsen 2217 0 - 1 Søren Boeck Petersen 2199 0,47
Sandra de Blecourt Dalsberg 2090 0 - 1 Morten Møller Hansen 2056 0,45
Carsten Møller Larsen 1950 1 - 0 Benny Roland Petersen 1974 0,53
Carsten Pedersen 1939 ½ - ½ Jens Akhøj Nielsen 1852 0,38
Lars Møller Larsen 1900 1 - 0 Birger Madsen 1851 0,43
Jakob Kjær 1901 0 - 1 Steen Schousboe 1781 0,34
Henrik Damgaard Hansen 1645 ½ - ½ Bjørn Rasmussen 1756 0,65
Morten Bengtsson 1578 0 - 1 Jørgen H. G. Hansen 1705 0,67
snit   1903 snit   1897 3,92
forventet   4,08 - 3,92


Første sejr

Efter to knebne nederlag fik Damhus I endelig sin første sejr i tredje runde mod Seksløberen. Det var en af de aftener hvor jeg selv var på hårdt arbejde igennem alle fire timer, så mine indtryk af holdets partier er kun sporadiske og måske ikke retvisende. I hvert fald: Jørgen stod hurtigt fint og vandt inden der var gået to timer. En dejlig start for holdet!
På dette tidspunkt stod Jens og Birger allerede en smule betænkeligt, mens de øvrige partier så lige ud. Efter yderligere en time stod Jens og Birger rigtig dårligt, mens Benny havde en stilling som var svær at vurdere. Han endte med at tabe og mente selv at han undervejs havde fejlbedømt stillingen. Bjørn tog remis da der manglede en halv time af spilletiden. Han havde på dette tidspunkt satset en smule for at få det hele point, men besindede sig heldigvis.
Morten stod en smule trykket, men bevarede roen. Da hans modstander forcerede med et bondeoffer var Morten iskold og vandt fortjent. Birger måtte give op efter hård kamp, mens Søren efterhånden havde fået sig en rigtig fin stilling mod den iflg. Larsen ”forkerte” Caro. (1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Sf6 5.Sxf6 exf6!?). Hvid vandt til sidst i centrum og på d-fløjen efter en stribe finesser. Det parti bør komme i fribonden!
Jens holdt mirakuløst remis, som det er set før. Han er i den grad holdets Houdini. Selv blev jeg endnu en gang belønnet på samme måde som i første runde: en dronningeskak gafler samtidigt en udækket officer. I tidnøden forsøgte min modstander naturligvis et desperadoangreb, men det gik helt galt og det endte med at han måtte aflevere damen. På dette tidspunkt havde jeg selv endnu fem minutter, mens han var nede på et minut. Hvis man idømmer et strafminut for ulovligt træk ville han faktisk også have tabt på tid, men i stedet gav han op. Er det ikke lidt sært at man ikke længere skal annoncere en skak?

Vi vandt altså 5-3, men som man kan forstå kunne cifrene let være blevet anderledes. Nu kan vi fejre jul på præcis 50%. Bjørn mener at jeg er en smule for pessimistisk om holdets chancer og måske har han ret. I hvert fald er stillingen i gruppen temmelig uafklaret efter de første tre runder. I toppen ligger Øbro 3 med 14 points, fulgt af Hvidovre, Valby og Odyssus II med 13. I bunden ligger BMS III med 9 points.

Steen S