Damhus I - BMS III: 6 - 2 18. januar 2017 Tilbage til forsiden


Damhus I 6 - 2 BMS III forv.
Søren Boeck Petersen 2199 1 - 0 Sigfred Haubro 2129 0,40
Morten Møller Hansen 2056 1 - 0 Kim Nyvang Andersen 1935 0,34
Benny Roland Petersen 1974 ˝ - ˝ Tom Krog Nielsen 1913 0,42
Jens Akhøj Nielsen 1852 1 - 0 Jørgen Tornhøj Christensen 1851 0,50
Birger Madsen 1851 1 - 0 Mads Pasztor 1744 0,35
Nikolaj Benjamin O'hayv (R) 1831 ˝ - ˝ Henrik Rasmussen 1764 0,41
Steen Schousboe 1781 ˝ - ˝ Siv Haubro 1710 0,40
Jørgen H. G. Hansen 1705 ˝ - ˝ Anders Otto Larsen 1605 0,36
snit   1906 snit   1831 3,18
forventet   4,82 - 3,18


Virkelig flot holdkamp af Damhus I

Som tidligere berettet kunne vi fejre jul med præcis 50%, vel nærmest en idealscore for os, som gerne vil undgå at rykke ned, men ikke drømmer om at rykke op. I fjerde runde mødte vi BMS III og det blev den bedste Damhuskamp i adskillige år.
For en gangs skyld var Benny først færdig. En række afbytninger resulterede i en helt flad stilling og remis efter knap to timer. Næste mand var Birger, som spillede en skarp og kompliceret variant af Slavisk. Hans modstander for vild i komplikationerne og pludselig kunne Birger krydre en dronningafbytning med en officersgevinst. Modstanderen gav op med det samme. Selv var jeg sort i en fredelig variant af Caro, men pludselig vandt jeg en bonde. Typisk nok spillede jeg umiddelbart efter en fejl, således at der ikke var nogen vej frem i springerslutspillet. Remis efter to en halv time.
Jørgen stod vist godt en overgang, men det hele ebbede ud i remis efter tre timer. Umiddelbart efter blev det meget dramatisk: Nikolaj, som var reserve for Bjørn, kunne vinde en kvalitet, men efter lang tids tænkepause undlod han springerskakken på f7. Den livlige mangehåndsanalyse efter partiet kunne vist ikke påvise reelle modchancer for Sort, så måske gik vi glip af et halvt point her. På dette tidspunkt havde Morten grebet initiativet med Hvid i Skotsk, men også påtaget sig store forpligtelser. Han ofrede en kvalitet for at styrke angrebet, og det endte med at blive meget farligt for Sort. Efter tre og en halv time ofrede Mortens modstander en kvalitet tilbage, hvorefter han bare stod håbløst. Begge havde 13-14 minutter tilbage, men Morten byttede roligt de resterende officerer af for at ende i et bondeslutspil med 4 bønders overvægt. Det ville modstanderen alligevel ikke stå model til.
I mellemtiden havde Jens vundet et fint parti med Hvid, hvor små fordele efterhånden blev til en kvalitet og til sidst et helt point. Sidst færdig var Søren, som ligeledes spillede et efter min mening særdeles seværdigt parti. Han tog en bonde og en til, men blev udsat for et meget stærkt tryk mod f7. Søren bevarede roen og endte med at køre hele pointet hjem. Efter min mening fortjener Jens’s, Mortens og Sørens partier at komme i Fribonden. Lad os se om det sker! I hvert fald var sejren på 6-2 fuldt fortjent og som sagt nok den bedste præstation i flere år.

Steen S