1. holdet Tilbage til forsiden



Runde 4: Damhus I - BMS III: 6 - 2
Runde 5: Odysseus II - Damhus I: 6½ - 1½
Runde 6: Damhus I - Hvidovre I: 4 - 4
Runde 7: Lyngby-Virum I - Damhus I: 4½ - 3½


Runde 4: Damhus I - BMS III: 6 - 2


Damhus I 6 - 2 BMS III forv.
Søren Boeck Petersen 2199 1 - 0 Sigfred Haubro 2129 0,40
Morten Møller Hansen 2056 1 - 0 Kim Nyvang Andersen 1935 0,34
Benny Roland Petersen 1974 ½ - ½ Tom Krog Nielsen 1913 0,42
Jens Akhøj Nielsen 1852 1 - 0 Jørgen Tornhøj Christensen 1851 0,50
Birger Madsen 1851 1 - 0 Mads Pasztor 1744 0,35
Nikolaj Benjamin O'hayv (R) 1831 ½ - ½ Henrik Rasmussen 1764 0,41
Steen Schousboe 1781 ½ - ½ Siv Haubro 1710 0,40
Jørgen H. G. Hansen 1705 ½ - ½ Anders Otto Larsen 1605 0,36
snit   1906 snit   1831 3,18
forventet   4,82 - 3,18


Virkelig flot holdkamp af Damhus I

Som tidligere berettet kunne vi fejre jul med præcis 50%, vel nærmest en idealscore for os, som gerne vil undgå at rykke ned, men ikke drømmer om at rykke op. I fjerde runde mødte vi BMS III og det blev den bedste Damhuskamp i adskillige år.
For en gangs skyld var Benny først færdig. En række afbytninger resulterede i en helt flad stilling og remis efter knap to timer. Næste mand var Birger, som spillede en skarp og kompliceret variant af Slavisk. Hans modstander for vild i komplikationerne og pludselig kunne Birger krydre en dronningafbytning med en officersgevinst. Modstanderen gav op med det samme. Selv var jeg sort i en fredelig variant af Caro, men pludselig vandt jeg en bonde. Typisk nok spillede jeg umiddelbart efter en fejl, således at der ikke var nogen vej frem i springerslutspillet. Remis efter to en halv time.
Jørgen stod vist godt en overgang, men det hele ebbede ud i remis efter tre timer. Umiddelbart efter blev det meget dramatisk: Nikolaj, som var reserve for Bjørn, kunne vinde en kvalitet, men efter lang tids tænkepause undlod han springerskakken på f7. Den livlige mangehåndsanalyse efter partiet kunne vist ikke påvise reelle modchancer for Sort, så måske gik vi glip af et halvt point her. På dette tidspunkt havde Morten grebet initiativet med Hvid i Skotsk, men også påtaget sig store forpligtelser. Han ofrede en kvalitet for at styrke angrebet, og det endte med at blive meget farligt for Sort. Efter tre og en halv time ofrede Mortens modstander en kvalitet tilbage, hvorefter han bare stod håbløst. Begge havde 13-14 minutter tilbage, men Morten byttede roligt de resterende officerer af for at ende i et bondeslutspil med 4 bønders overvægt. Det ville modstanderen alligevel ikke stå model til.
I mellemtiden havde Jens vundet et fint parti med Hvid, hvor små fordele efterhånden blev til en kvalitet og til sidst et helt point. Sidst færdig var Søren, som ligeledes spillede et efter min mening særdeles seværdigt parti. Han tog en bonde og en til, men blev udsat for et meget stærkt tryk mod f7. Søren bevarede roen og endte med at køre hele pointet hjem. Efter min mening fortjener Jens's, Mortens og Sørens partier at komme i Fribonden. Lad os se om det sker! I hvert fald var sejren på 6-2 fuldt fortjent og som sagt nok den bedste præstation i flere år.

Steen S



Runde 5: Odysseus II - Damhus I: 6½ - 1½


Odysseus II - Damhus 1 forv.
Jens Juul Hornsgaard 2016 1 - 0 Benny Roland Petersen 1974 0,44
Claus B. Olsen 1993 1 - 0 Jens Akhøj Nielsen 1852 0,31
Morten Majlund Nielsen 1992 1 - 0 Birger Madsen 1851 0,31
Jesper Bruun 1929 1 - 0 Steen Schousboe 1781 0,3
Bent Bolvinkel Fischer 1843 1 - 0 Bjørn Rasmussen 1756 0,38
Thorlejf Meyer 1833 ½ - ½ Jørgen H. G. Hansen 1705 0,33
Lars Bo Kjerrumgaard 1825 1 - 0 Johnny W. Andersen 1636 0,25
Fabian Schiøler Würtz 1000 0 - 1 Gisli Hardarson 1575 0,98
snit   1804 snit   1766 3,30
forventet   4,70 - 3,30

Højt at flyve

Vores storsejr på 6-2 i fjerde runde betød at vi pludselig var i spidsen for et meget tæt felt: Damhus 18, Øbro II 17,5, Valby og Hvidovre 17, Odysseus 16,5 etc. Da vi på ingen måde kan stille hold til weekendkampene i divisionsturneringen var dette absolut ikke en ønskeposition. Om det var sådanne tanker som fyldte vores hoveder ved jeg ikke, men vi tabte i femte runde til Odysseus II med cifrene 6,5 - 1,5. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har fået så mange tæv.
Matchen fik et lidt usædvanligt forløb. Som så mange andre klubber starter Odysseus kl 19,00 og kl 17,50 blev jeg ringet op af Søren. Han var på ferie i Portugal, men var af sin smartphone blevet mindet om at han egentlig skulle spille holdskak. Meget smart, må man sige. Jeg opgav tanken om at finde en reserve så sent, men tyve minutter senere, da jeg var på vej ud ad døren, blev jeg ringet op af Formand Ernst, som for det første kunne fortælle at Morten havde meldt afbud på grund af sygdom og for det andet at han, Ernst, havde skaffet to reserver. Det var Gisli og Johnny som trådte til stort set uden varsel. Tak for det!
Det viste sig hurtigt at vi var overmatchede på de fleste brætter. Efter to timer gav Jens op. Han forklarede at han i en tabt stilling havde sat en kvalitet i slag. Selv blev jeg rullet efter et hvidt standardoffer på f7. Det gav straks tårn og to bønder for to lette, men det værste var at det hvide angreb ikke kunne pareres. Jeg fandt i hvert fald ikke noget.
Derfor havde jeg tid til at kigge på de øvrige partier. På dette tidspunkt førte Gisli med en officer, Jørgen og Bjørn manglede begge en bonde og Johnny manglede to. Birger havde hvid mod Stonewall i den danske udgave, dvs med den sorte løber på b7/a6. Hvid havde to tårne i den åbne c-linje, men der var ingen indbrudsfelter så længe de sorte løbere stod på b7 og d6. Heldigvis stod Benny fint på førstebrættet med merbonde og initiativ.
Efter godt tre timers spil stod Birger mere og mere betænkeligt. Bjørn og Jørgen kæmpede stædigt videre, mens Johnny stod helt ad H til. Da der resterede 38 minutter af spilletiden havde Benny 9 minutter, hans modstander 29. Gys! Nu gik det stærkt: Johnny gav op, Gisli satte sin modstander mat, Jørgen viklede af til et tårnslutspil med minusbonde. Han havde dårlig tid, men modstanderen kludrede og minsandten om det ikke endte remis. Bjørn havde vundet sin bonde tilbage og stod tilsyneladende fint, men pludselig gik det helt galt. Han ofrede damen og gav et par skakker, men slut og færdig.
På dette tidspunkt var det klart at Birger ville tabe. Han endte med at overskride, men i en helt tabt stilling. Med ti minutters spilletid tilbage havde Benny 47 sekunder, modstanderen over 9 minutter. Bennys modstander havde tidligere tilbudt remis med henblik på Bennys dårlige tid, men Benny afslog (han havde stor fordel, måske gevinststilling) og endte altså med at tabe. Da Benny overskred havde Odysseusmanden stadig mere end to minutter.
En match hvor næsten alt gik galt, men vi fik da manet oprykningsspøgelset grundigt i jorden. Efter femte runde er stillingen Odysseus 23, Øbro og Hvidovre 22, Valby 20,5, Damhus og Seksløberen 19,5, Lyngby-Virum 19 og i bunden BMS med 14,5 pts.

Steen S



Runde 6: Damhus I - Hvidovre I: 4 - 4


Damhus I 4 - 4 Hvidovre I forv.
Søren Boeck Petersen 2199 1 - 0 Mohammad Ali 2237 0,55
Morten Møller Hansen 2056 0 - 1 Dimitri Bogdanov 2079 0,53
Benny Roland Petersen 1974 ½ - ½ Flemming Louv Sørensen 2033 0,58
Bent Kølvig 2150 1 - 0 Børge Hjerrild Nielsen 1955 0,25
Jens Akhøj Nielsen 1852 ½ - ½ Kristian Rasmussen 1978 0,67
Birger Madsen 1851 ½ - ½ Murat Seyhan 1908 0,58
Bjørn Rasmussen 1756 ½ - ½ Allan Juul Stage 1804 0,57
Jørgen H. G. Hansen 1705 0 - 1 Erkan Bayhan 1791 0,62
snit   1943 snit   1973 4,35
forventet   3,65 - 4,35


Først færdig var Bjørn, som allerede efter 1½ times spil kom hen til holdlederen og spurgte, om det var ok at han tog imod modstanderens remistilbud. Vi skulle ikke vente længe på næste resultat, da Kølvig nærmest kørte henover sin modstander via åbne linjer, indbrud på 7. række og bondegnaskeri, som fik sort til at strække våben. Birgers parti fik jeg kun set lidt af. Som jeg husker det så jeg ingen fare på færde i en relativt lukket stilling, og her tog de forholdsvis hurtigt remis. Stillingen kl. 22 efter 2½ times spil var således 2-1 i vores favør.
Herefter er jeg ikke klar over i hvilken rækkefølge at resultaterne indløb, men muligvis var Benny den næste færdig. Han fik med sort en ideel udgave af Hollandsk og blev åbenbart meget inspireret af åbningssuccesen. I al fald valgte han at kaste sig ud i en kaskade af inspirerende ofre for at slå sig igennem til den hvide konge. Computeren er benhård og kalder idéen helt ukorrekt, men hvad gør det, hvis man får sin menneskelige modstander til at svede over, hvordan forsvaret skal holdes sammen? Efter en række interessante slagudvekslinger sad hvid efter 25 træk tilbage med en ekstra officer mod et par forbundne bønder, og i et svagt øjeblik overså han så en gevinst i partiets sidste træk, hvorefter de tog remis! Måske Benny finder på at bringe partiet til illustration af, hvordan man i en uendelighed kan blive ved med at fortsætte et kongeangreb for at "udmatte" modstanderen?
Jens havnede i et kompliceret slutspil med tårn og seks(!) bønder mod løber, springer og én bonde. En række idéer blev afprøvet i de efterfølgende analyser, men det viste sig så vanskeligt at finde en gevinstføring, at man næsten skulle ud i K-skak analyser for at finde det - derfor ebbede det ud i remis.
Jørgen strakte våben efter at have været udsat for et positionelt fint presspil fra modstanderens side gennem det meste af partiet.
Så kom turen til mig, der i Steens fravær (rygtet ville vide, at han var på bjergvandring i Nepal...!?) havde overtaget holdledertjansen. Jeg mødte en gammel skolekammerat, og selvom vi har set hinanden i adskillige turneringssammenhænge, så var det faktisk første gange nogensinde, at vi mødtes over brættet. Fornøjelsen var desværre mest på hans side, efter at jeg valgte en noget blød åbningsvariant i 8de træk mod hans Modern Defence. Jeg brugte en del tid på at finde mig til rette med, at jeg absolut ingen åbningsfordel havde, og jeg valgte så en fortsættelse som havde til formål at ændre hvad jeg anså for ret tidligt at være en positionel dårlig stilling. Havde jeg blot som normalt for åbningen spillet bønderne frem i midten, havde vi dog fået en dynamisk ligevægt. Mit forsøg på at forstyrre stillingens krav bragte ingen succes og sort havde i længere tid klar fordel uden dog at sætte afgørende stød ind. På et tidspunkt, hvor optimismen var vendt tilbage pgra. hans dronning kom lidt på afveje fandt han dog en række præcise træk, som igen førte til sort fordel. Det var mere end jeg kunne klare i begyndende tidnød, og partiets sidste 15 træk blev ofre/modofre og min ulykkelige konges vandring til skafottet midt på brættet omgivet af venner og fjender. Han fandt desværre matten i 8 træk med 4-5 minutter tilbage... 0-1.
Sidst færdig var Søren, som med sort i Fransk atter en gang fik skovlen under Mohammed Ali. De to har igennem årene spillet mængder af spændende partier og Søren havde heldigvis igen godt styr på stillingens komplicerede facetter. 1-0 efter fint spil. Slutresultatet 4-4 er et godt udgangspunkt midt i feltet før sidste runde.

Morten



Runde 7: Lyngby-Virum I - Damhus I: 4½ - 3½


Lyngby-Virum I - Damhus 1 forv.
Peter Lautrup Larsen 1980 ½ - ½ Søren Boeck Petersen 2199 0,78
Peter Hee Lindhardt 1915 ½ - ½ Benny Roland Petersen 1974 0,58
Lars Hyldkrog 1809 0 - 1 Bent Kølvig 2150 0,88
Hans Timmermann 1805 ½ - ½ Jens Akhøj Nielsen 1852 0,57
Per Lunde Jensen 1799 ½ - ½ Birger Madsen 1851 0,57
Dariusz Allam 1776 ½ - ½ Steen Schousboe 1781 0,51
Benjamin Lau Jensen 1712 1 - 0 Jørgen H. G. Hansen 1705 0,49
Lars Østergård Kristensen 1651 1 - 0 Flemming Bruun 1557 0,37
snit   1806 snit   1884 4,75
forventet   3,25 - 4,75

Nedrykning

Efter en blandet, for ikke at sige halvdårlig, sæson var vi inden sidste runde i en faretruende situation. Der ville blive to nedrykkere fra Mesterrækken, og mens BMS sad solidt på den ene nedrykkerplads, var der reel spænding om den anden. Benny mente at vi skulle have mindst fire points i sidste runde for at være sikre, og i en sæson hvor vi har præsteret to sejre og én uafgjort var det ikke nogen let opgave.
Vi stillede med to reserver, nemlig Bent Kølvig og Flemming Bruun. Efter godt tyve minutter dukkede Jens A op og dermed var matchen for alvor i gang. Da jeg kiggede mig rundt efter godt en time blev jeg betænkelig ved Jørgens stilling (hvid mod Benkö-gambit, også kaldet Volga) og måske også Birgers, mens Flemming til gengæld stod fint. Næste inspektion efter 1 time og 45 minutter viste, at Benny var i gang med at vinde en bonde, som var kommet for langt frem, at Kølvig havde et fint initiativ for en bonde, og at Jørgen stod helt forfærdeligt.
Efter yderligere en time tog Jens A. remis. Kølvigs initiativ så mere og mere farligt ud, Birger havde fået løst problemerne (hvis der ellers var nogle), og Jørgen stod fortsat ad H til. Kort tid efter vandt Kølvig. Det så ikke værst ud!
Efter tre en halv time tog Benny og Søren remis. Selv afslog jeg et remistilbud, men et kvarter senere måtte jeg erkende, at jeg ikke havde reelle gevinstchancer. Birger tog også remis, og Jørgen måtte spille med en hvidfeltet løber i undervægt. Det var dog ikke helt let at vinde for Sort, da alle Jørgens bønder stod på sort.
På ottende bræt havde Flemming hele tiden stået godt og med en merbonde. I den gensidige tidnød vandt han endnu en bonde, hvilket dog bragte hans dronning væk fra centrum. I de sidste minutter fuldbyrdedes tragedien: Flemming tabte, hvorefter vi samlet fik 3,5 points. Slutstillingen i mesterrækken siger det hele: Nr 8 BMS med 20,5 points, nr 7 Damhus med 27, fulgt af Lyngby-Virum og Seksløberen med 27,5.
Naturligvis kunne og burde vi have fået det sølle halve point i løbet af turneringen. Selv har jeg i hvert fald smidt mere end et point. Det er usædvanligt at et hold rykker ud med 27 point, ét mindre end 50%, men det skete altså for os i år, og vi kan ikke skyde skylden på andre end os selv. Lad os vise næste år, at vi er bedre end dette resultat.

Steen S