Et skakrelateret indslag Tilbage til forsiden



Troldkvinden Circe i tegneseriestil
som modspiller til Wonder Woman


Ved juleafslutningen stod redaktøren for et skakrelateret indslag. Det drejede sig om problemskak. Han indledte med at fortælle om hjælpemat-opgaver, som er en speciel opgavetype, hvor sort og hvid samarbejder om at sætte sort mat! Der er altså ikke tale om en kamp, snarere om et puslespil med skakregler. Skakspillere vil sige, at sort altid laver de værst tænkelig træk.
Naturligvis er det nemmere at sætte sort mat, hvis han selv hjælper til, men opgaverne er nu ikke så lette endda. Der er nogle (uskrevne) regler for sådanne opgaver.

Lad os tage et eksempel:

Bjørn Enemark
Thema Danicum 119/2005

H#24.1... C+ 4+6


Ovenstående er en kort notation, som først angiver komponisten og det blad, opgaven først er publiceret i (=offentliggjort). H#2 står for hjælpemat i to træk, 4.1... betyder 4 løsninger uden stillingsændringer, C+ betyder, at opgaven er computertestet og 4+6 betyder 4 hvide og 6 sorte brikker.
I en hjælpemat begynder sort.

Johan løste den hurtigt:

1. Kd3 Sh2 2. Ke2 Df1#
- men vidste ikke, at der var flere løsninger. Forsamlingen nåede i fællesskab frem til endnu en løsning:

1. Kb5 Sd4+ 2. Ka6 Da8#
men måtte have hjælp til de to sidste:

1. Kb3 Sd2+ 2. Ka2 Db1#
1. Kd5 Dh5+ 2. Ke6 Df7#
Temaet var her en stor kongestjerne: sort konge laver to træk ud ad alle fire diagonaler. Desuden er der skak i første hvide træk og matsætning med dronningen i alle fire løsninger.

Dette var dog kun en forberedelse til det egentlige emne: en speciel form for skak (det er jo juletid), en særlig betingelse kaldet circe, hvor slagne brikker ikke forsvinder fra brættet! Næsten lige om i ludo bliver de slået tilbage til start efter disse regler:
Man siger, at de genfødes på det pågældende felt. Hvis der allerede står en brik på det felt, så kan den slagne brik ikke står der. Den forsvinder i så fald fra brættet. En genfødt bonde kan lave dobbelttræk i sit første træk. Et genfødt tårn kan bruges i rokade, med mindre det kan vises, at kongen har været flyttet.
Betingelsen er fra 1968 og er opkaldt efter troldkvinden Circe i Odysseen, som forvandlede Odysseus' mænd til grise. Måske også efter cirkel (livets cirkel), fordi brikkerne genfødes.

Betingelsen kan illustreres således:

Baldur Kozdon
feenschach 1974

H#3circe C+ 3+4
B: sKa6->d4

Her har vi netop en tvilling, to opgaver i én, hvor A-opgaven er som diagrammet, mens sort konge i B-opgaven er flyttet til d4.

A-opgaven:
1. e1L h7 2. La5 h8T
3. Th8 [+wTa1]+
Sort slår det hvide tårn på et sort felt. Det bliver derfor genfødt på a1. Sorts træk er med skak, og hvid kan kun sætte springeren imellem. Men den kan sort slå med skak (springeren genfødes på g1), hvorefter hvid er mat! Hvid konge kan nemlig ikke slå tilbage på b8, fordi tårnet så ville blive genfødt på h8 og igen give skak. Tårnet dækker således sig selv. Kxb8 er altså ulovligt.
Men takket være circe har hvid en lignende mulighed:

3. - Ta5 [+sLf8]#
Hvid slår løberen, der genfødes på f8 og blokerer skakken. Samtidigt sætter hvid selv mat, for sort konge kan ikke slå på a5, for så ville hvids tårn blive genfødt på a1 og igen give skak!

B-opgaven:
1. e1S h7 2. Sd3 h8D
3. Th8 [+wDd1]+
Igen står hvid skak fra tårnet, og hvid må lave en feberredning:

3. - Dd3 [+sSg8]#
Sorts springer genfødes på g8 (et hvidt felt) og blokerer skakken, mens hvids dronning ikke kan slås, fordi den ville blive genfødt på d1.
Bemærk, at der er alforvandling, forvandling til S, L, T og D. Og naturligvis de to gange sortunderforvandling, to gange blokering af skak ved hjælp af circe og en mat med en brik, som dækker sig selv. Eneste minus er trækket h7, som optræder samme sted i begge løsninger.

Redaktøren sluttede med endnu et eksempel på circe:

Kaare Vissing Andersen
Problemskak 2015

H#4circe C+ 2+6
B: sSh8->c3

Hvid skal sætte mat med sin springer alene, det må altså være en kvalt mat, men det kræver jo mange træk (7) at få sK til h8, sS til g8 og sT til h7 eller 6 at få sK til h8, sS til h7 og sT til g8. Men ved hjælp af circe kan det gøres på bare 4 træk!
1. g5 Sd8 2. Th7 Se6
3. Sf7 Sg5 [+sBg7]
Hvid får bonden på plads, så mangler der bare to sorte brikker.

4. Kh8 Sf7 [+sSg8]#


I B-opgaven er sort springer meget længere væk:
1. Se2 Sh8 2. Kh8 [+wSg1] Se2 [+sSg8]
Så kom sorts springer på plads, hvids springer må selv arbejde sig derop

3. g6 Sf4 4. Th7 Sg6 [+sBg7]#
Temaet er naturligvis to gange kvalt mat. Overraskende, at det kan lade sig gøre. I seneste nummer af fribonden er der mere om circe og en konkurrence om at løse nogle af de viste opgaver.
Redaktøren har endnu ikke modtaget nogen løsninger, så løsningsfristen forlænges til d. 15. maj. Der er bogpræmier (om Dansk Skakproblem Klub eller skaktegninger) at vinde, udsat af Vissings Forlag.

Bjørn