1. holdet Tilbage til forsiden



Runde 1: Damhus I - Øbro V: 5 - 3
Runde 2: Musik I - Damhus I: 2½ - 5½
Runde 3: Damhus I - K41 II: 5 - 2


Runde 1: Damhus I - Øbro V: 5 - 3


Damhus I 5 - 3 Øbro V forv.
Søren Boeck Petersen 2206 1 - 0 Dominik Arndt 1998 0,23
Morten Møller Hansen 2062 - Tommy Jensen 1903 0,29
Benny Roland Petersen 1971 - Florian Purguette 1741 0,21
Hans Nielsen 1900 1 - 0 Peter Koefoed 1711 0,25
Håkan Lane 1933 0 - 1 Sophus Ostenfeldt Hasselby 1587 0,11
Jens Akhøj Nielsen 1881 - Søren Mourad Petersen 1645 0,20
Birger Madsen 1823 - Daniel Peulicke Hansen 1453 0,10
Steen Schousboe 1798 1 - 0 Jeppe Højland 1432 0,10
snit   1947 snit   1684 1,49
forventet   6,51 - 1,49


Første runde

Sidste år måtte Damhus I rykke ud af Mesterrækken. Som nogle vil huske manglede vi præcis et halvt point i slutstillingen. I år må kravet være oprykning.
I første runde fik vi besøg af Øbro 5. Vi var uden afbud, så man fik lejlighed til at se årets førstehold folde sig ud efter bedste evne. Der er to ny navne: På fjerdebrættet Hans Nielsen, som tidligere Vanløsespillere absolut ikke har glemt, og på femtebrættet vores nytilkomne svensker Håkan Lane. Da jeg gik en runde efter en times spil så det pænt ud alle vegne. Birger havde Sort i afbytningsvarianten af Slavisk, en åbning hvor det er meget svært for Sort at spille aktivt. Søren havde en slags dronningbondespil som jeg ikke har set før. Ingen stod tilsyneladende påfaldende godt eller skidt. Efter to timers spil var billedet ligesom stillingerne noget mere indviklet. En halv time senere havde Benny en remislignende stilling, et springerslutspil med symmetrisk bondestilling. Spillet fortsatte dog endnu en tid. Hvem der spillede på gevinst ved jeg ikke.
Nu begyndte det at gå stærkt. Håkan måtte ned og Hans og jeg stod pludselig begge godt efter nogle uheldige bondetræk af vores modstandere. Morten, Birger og Benny tog remis i helt lige stillinger og det samme gjorde Jens A., hvis stilling jeg en overgang havde været nervøs for. Han manglede en bonde i tårnslutspillet, men en aktiv konge, bondeovervægt i centrum og et aktivt tårn holdt let stillingen. Efter tre en halv time vandt Hans, jeg og Søren, sidstnævnte i aftenens måske bedste Damhus-præstation. Partiet bringes nedenfor med Sørens kommentarer.
Slutstillingen blev dermed 5 3 til os. Om det er et godt eller dårligt resultat for os ved jeg ikke, for jeg kender ikke den forventede score. Men jeg var absolut imponeret over vores modstanderes spillestyrke. Det var trods alt et femtehold vi mødte, men Øbro har altså næsten 100 medlemmer. Tre af aftenens gæster var nytilkomne. Der er nogle der kan!

Steen S

hvid: Dominik Arndt (1998)
sort: SBP (2206)

1. Sf3 d5 2. g3 Sf6
3. Lg2 e6 4. 0-0 Le7
5. d3
Altså ikke 5.d4 med overgang til Katalansk. Hvid spiller åbningen originalt. Nu bliver det en slags Kongeindisk i forhånden.

5. - b6 6. Sbd2 Lb7
7. c3
Næppe nødvendigt. Straks 7. e4 er mere slagkraftigt, da
7 - dxe4 8. dxe4 Sxe4?
9. Se5
vinder for hvid.

7. - 0-0 8. Dc2?!
Mystisk. Dronningen skal stå på e2. Korrekt derfor 8. e4!

8. - c5 9. Te1 Sc6
10. e4 Dc7 11. Sf1 Tfd8
12. e5 Sd7 13. Lf4 Tac8
Sort står nok lidt bedre. Det interessante er, at min elektroniske ven herfra bliver mere og mere tilfreds med sorts stilling, så hvids plan i partiet er nok utilstrækkelig.

14. h4 b5! 15. S1h2 d4
16. De2 Sf8 17. Sg5 dxc3
18. bxc3 b4!




Udnytter at d4 nu er blød. Sort har klar fordel.

19. Dh5 Lxg5 20. Lxg5 Se7
21. Sg4 Lxg2 22. Kxg2 Txd3
23. Sf6+
Det er svært at foreslå noget bedre. Hvid håber på et mirakel, ikke helt uberettiget. Jeg har tidligere formøblet bedre stillinger end den nærværende.

23. - gxf6 24. Lxf6 Dc6+
25. f3 Sf5 26. Te4 Sg6
27. g4?
Forkorter pinen, men stillingen var tabt.

27. - Dxe4!
Simpelt

28. fxe4 Sf4+ 29. Kf2 Sxh5
30. gxh5 Sg3 31. Tg1 bxc3
og Hvid gav op.
Efter partiet hørte jeg en af uglerne sige, at hvid havde sat en god stilling over styr. Dette er ikke korrekt, selvom det måske kunne se sådan ud.

SBP



Runde 2: Musik I - Damhus I: 2½ - 5½


Musik 1 2 - 5 Damhus I forv.
Bo Brandstrup 1939 1 - 0 Morten Møller Hansen 2062 0,67
Flemming Windekilde 1887 0 - 1 Benny Roland Petersen 1971 0,62
Morten Davidsen Nielsen 1843 1 - 0 Bent Kølvig 2083 0,80
Jørgen Monrad 1797 0 - 1 Hans Nielsen 1900 0,64
Henrik Lilleholt Smidt 1748 0 - 1 Håkan Lane 1933 0,74
Jan Falkencrone 1619 - Jens Akhøj Nielsen 1881 0,82
Hans Mathiasen 1513 0 - 1 Birger Madsen 1823 0,86
Jens Erik Raasted 1395 0 - 1 Steen Schousboe 1798 0,92
snit   1718 snit   1931 6,07
forventet   1,93 - 6,07


1. holdet ude mod Musik

Vi havde vel chancer til en 7 1 sejr, og i bedste fald 7½ point. Lige indtil kort før lukketid havde Morten og Kølvig chancer for gevinst, men de blev forvandlet til hhv først remis og senere tab. Det var sort uheld, 7 1 havde ikke været ufortjent. Morten påstod at han havde klar gevinst, og med mindre hans computer fortæller noget andet, så er det altså rigtigt. Kølvig havde meget bedre tid end sin modstander, lige indtil det billede vendte, og han overskred. Men da var den lovende stilling også forvandlet til en tabt.
Ellers: Jens havde første gang jeg kiggede en meget lige stilling. Næste gang havde de allerede taget remis. Var der noget spændende i fjernsynet? Jeg var første mand med en pind, min modstander var meget optaget af at sætte mat, det fik han nu ikke lov til. Næste mand var Benny, hans modstander havde bukket en kvalitet meget tidligt, derefter var det en formsag. Birger vandt en officer relativt tidligt i en Bird, senere fulgte flere indtil modstanderen besindede sig. Også overbevisende var Håkan som snedigt vandt en kvalitet og efterfølgende kørte pointet stensikkert i hus. Steen beviste endnu engang at Caro'en i den grad har evnerne, i hvert fald fik han et formidabelt centrum; jeg tror egentlig det største problem var at vælge blandt vejene til gevinst. For modstanderen en lærerig illustration af at to tårne parkeret på sidelinien ikke er mange sure sild værd overfor et mobilt bondecentrum.
Derefter kunne vi alle nyde hvordan de sidste to gevinster skulle komme i hus, men nydelsen blev jo så lidt blandet. Jeg ved ikke hvordan vores forventede score ser ud, men kan forestille mig at de 5½ point er i underkanten. Og som det fremgår synes jeg også vi var bedre end det.

Hans



Runde 3: Damhus I - K41 II: 5 - 2


Damhus 1 5 - 2 K41 II forv.
Søren Boeck Petersen 2206 - Daniel Kokholm 1890 0,13
Benny Roland Petersen 1971 1 - 0 Cornelius Maigaard Rubin 1735 0,20
Bent Kølvig 2083 - Karamtej Singh 1808 0,17
Hans Nielsen 1900 + - - Henning B. Sørensen (u.k.) 1805
Håkan Lane 1933 - Mogens Bengtsson 1735 0,24
Jens Akhøj Nielsen 1881 1 - 0 Bjarne Eiholt 1560 0,13
Birger Madsen 1823 - Lars Poulsen 1660 0,28
Steen Schousboe 1798 - Søren Skovsø Nielsen 1521 0,17
snit   1949 snit   1714 1,32
forventet   6,68 - 1,32


Tredie runde - førsteholdet hjemme mod SK 41

Af en eller anden grund var vi igen ikke istand til at indfri forventningerne indikeret ved de famøse styrketal. Sejr, javel, men ikke stor nok.
Således gik det, partierne nævnt i den rækkefølge de blev afsluttet:
Jeg spillede et fejlfrit parti, modstanderen dukkede ikke op. Dårlig stil, ingen forklaring. Jeg bad et par af hans holdkammerater om at kontakte manden, men da var det sikkert under alle omstændigheder for sent.
Kølvig var med som reserve og kom hurtigt efter åbningen til at stå fordelagtigt. Efter at han fik en springer plantet på f4 og modstanderen allerede havde byttet sin sortfeltede løber af, tænkte jeg det ville ende med et voldsomt kongeangreb og gevinst. Men da også damerne blev byttet af, var der ikke så meget at spille på jeg tror modstanderen var meget tilfreds med remis.
Flere vil allerede vide, at et super computerprogram har set dagens lys, angiveligt suverænt bedre end alle tidligere, AlphaZero hedder det. På 4 timer lærte den skide maskine sig selv at spille skak; men det er ikke det værste, den nåede også at forkaste diverse åbninger, så som fransk og Caro-Kann. Søren og jeg talte om det inden spilstart, men han fremturede og spillede alligevel sit franske... Da så modstanderen diverterede med en specialvariant, Reti-gambit lærte jeg den hed, måtte Søren nøjes med det halve point. På sin vis jo positivt med en ubrugelig åbning.
Jens' modstander valgte Caro-Kann, han har næppe været opdateret på ovennævnte breaking news. Det var Jens næppe heller selv, for ud over terrænovervægt var der ikke så meget på færde. Dvs lige indtil modstanderen bukkede en officer rent, og så var den ikke længere. Men altså ikke i sig selv noget bevis for Caro'ens fallit. Godt, at Jens kom på tavlen efter de indledende runders pointdelinger.
Benny kom op imod kamplysten modstander, som diverterede med Slavisk, dog var det ikke slavisk i den forstand, at d'herrer lirede en standardvariant af. Tværtimod fristes man til at sige. Benny medgik, at det en overgang var lidt uldent (eufemisme for tvivlsomt), men der var hele tiden praktiske og taktiske chancer. Og da sort besluttede sig for at angribe med kongen forrest som i de gode gamle dage, klappede fælden og Benny støvede ham brutalt af.
Håkan oparbejdede en fin stilling, først tålmodigt arbejde, så et fremstød på dronningefløjen på det helt rigtige tidspunkt, overlegen stilling, og en bonde røg også ned i foret. Tillige havde hvid en svækket kongestilling, så kun et spørgsmål om tid. Men jeg har Håkan mistænkt for at ville vinde i lige lovlig elegant stil, og for at undgå mat i bunden måtte bonden gives tilbage, så var det parti også remis.
Steen oparbejdede med sin fine f4-åbning aftenens mest overbevisende gevinststilling. Det er svært at beskrive, andet end at modstanderen længe holdt sig bag tredie revle, mens Steen hobede sine styrker op til et brutalt overfald (læs matsætning) på den sorte konge. Flere gode fortsættelser blev fravalgt, der blev byttet af og af, og sorts konge kunne puste ud og sort i det hele taget ånde lettet op. Hm...
Birger spillede fint, stilrent og solidt, men efter min bedømmelse bragtes partiet aldrig ud over remisgrænsen, som hvis man skal tolke den nys afvigte London Chess Classic er virkelig bred (gab!) og så ender den slags jo som det må.
Benny og jeg filosoferede lidt over tilgangen mod hold, som på papiret er svagere end Damhus over hele linien: Partierne må i højere grad bringes i ubalance, lidt mere vildskab måske?! Kan vi prøve på det?
Kun tre gevinster var slet ikke godt nok: En var uden kamp, en var med en buk i en lige stilling, og Benny's var med held i sprøjten, og lige rigelig(!) ubalance.

Hans