1. holdet Tilbage til forsiden



Runde 3: Birgers parti
Runde 4: Damhus I - Lyngby-Virum I: 7 - 1
Runde 4: Hans's parti
Runde 5: Nørrebro II - Damhus I: 3 - 5
Runde 5: Bennys parti
Runde 6: Damhus I - Jernbanen I: 7˝ - ˝
Runde 7: Damhus I - Brøndby I: 4 - 4
Slutstillingen


Runde 3: Birgers parti


Holdlederen har opfordret mig til at bringe mit miniatureparti fra holdkampen i 3. runde mod BMS III. Det er dog ikke noget fantastisk parti, men hvis man alligevel måtte ønske at gennemspille partiet, kan det jo hurtigt klares!?
Jeg var oppe mod et talent på kun 9 år, så der var selvfølgelig lidt ekstra nerver på indledningsvist. Og jeg fik da også lidt ekstra sved på panden, da han ofrede en løber på h7, men jeg havde heldigvis nogenlunde styr på det:

hvid: Andreas C.M. Madsen (1604)
sort: Birger Madsen (1792)

1. d4 d5 2. c4 c6
3. cxd5 cxd5 4. Sc3 Sc6
5. Lf4 Sf6 6. e3 e6
7. Sf3 Le7 8. a3 0-0
9. Ld3 Ld7 10. 0-0 Sh5

10. - a5 11. h3 a4
12. Lc2 Da5 13. Dd3 Da6
14. Dxa6 Txa6 15. Tfc1 Tfa8
=/+

11. Lxh7+?
11. Lg3 Sxg3 12. hxg3 Tc8(=)
11. Sg5?! Sxf4 12. exf4 Lxg5
13. fxg5 Dxg5(-/+)

11. - Kxh7 12. Sg5+ Lxg5


hvid trækker

13. Dxh5+ Lh6 14. g4 f6
15. h4??
15. Lxh6 gxh6(-+)

15. - Le8 0-1
med damefangst!
De understregede træk angiver nødvendige træk, som ikke er svære at finde.

Birger



Runde 4: Damhus I - Lyngby-Virum I: 7 - 1


Damhus 1 7 - 1 Lyngby-Virum 1 forv.
Søren Boeck Petersen 2199 1 - 0 Lars Hyldkrog 1911 0,16
Håkan Lane 1948 1 - 0 Peter Hee Lindhardt 1881 0,41
Benny Roland Petersen 1989 1 - 0 Hans Timmermann 1822 0,28
Hans Nielsen 1936 1 - 0 Bo Beier Thorup 1778 0,29
Jens Akhøj Nielsen 1838 ˝ - ˝ Per Lunde Jensen 1763 0,40
Steen Schousboe 1797 ˝ - ˝ Mikkel Hyldkrog 1718 0,39
Birger Madsen 1792 1 - 0 Lindy Mistarz 1560 0,21
Johnny W. Andersen 1725 1 - 0 Lars Østergård Kristensen 1453 0,17
snit   1861 snit   1711 2,31
forventet   5,69 - 2,31


Efter de tre runder i 2018 lå Damhus I på førstepladsen med 15 pts, tæt fulgt af Frederiksberg med 14,5 og Lyngby-Virum med 14. Kampen mod Lyngby-Virum den 15. januar var derfor et ægte topopgør. Vi havde afbud fra Morten, men Johnny A var en fuldgod reserve. Vi vandt med ikke mindre end 7-1 og hele holdet med undtagelse af Deres referent fortjener ros for indsatsen.
Først af brættet var Søren, som spillede en kendt teorivariant i Fransk, hvor Sort ofrer en kvalitet, og Hvid til gengæld får sin dronning ned på h8. Den gik tabt og partiet varede vist kun en halv time.
Efter halvanden time var jeg selv (igen igen!) kørt fast i en død stilling. Remis og fy-fy skamme. På dette tidspunkt stod Birger sympatisk i en stilling som via Slavisk var blevet til en slags Caro. Til gengæld var jeg noget betænkelig ved Håkans stilling, men døm selv når partiet kommer i Fribonden.
Efter yderligere en time var Birgers fordel oplagt, og han vandt da også kort efter. Han fortæller selv, at han kunne have tabt en kvalitet tidligt i partiet, men heldigvis så modstanderen det ikke. Resten af partiet var spil til ét mål. Hans var Hvid i en typisk Drage, farligt for begge parter. Håkan havde to tynde for tårn plus bonde, men hans modstander havde initiativet. Et kvarter senere vandt Birger og Jens A, som havde stået en smule i underkanten, tog eller fik remis. Ikke uheldigt, men Jens er ekspert i at forsvare uldne stillinger.
Nu gik det stærkt. Benny vandt en kvalitet og førte gevinsten i hus uden problemer. Og Håkan vandt den ene officer efter den anden! Efter tre og en halv time førte vi med 4-1, 5-1 hvis vi regner Håkans gevinst med. Den kom et kvarter senere. Nu bare remis i de to sidste partier? Næh, Johnny havde et vist pres hele tiden og i begyndende tidsnød løb hans modstander ind i en mat næsten midt på brættet. Hans var sidst færdig. Den sorte kongestilling var en del svagere end den hvide... Partiet kan ses i Fribonden.
Alt i alt vores bedste præstation i årevis. Nu må det ikke glippe med den oprykning.

Steen S



Runde 4: Hans's parti

Diverse afbud havde maget det således at dette blev mit 4. hvide parti, og for anden gang et eksperiment mod Dra¬gen. I runde 3 kom jeg galt afsted mod det obligatoriske, sorte angreb på dron-ningefløjen og måtte give et par bønder, burde objektivt set have tabt. Derfor et forsøg på forbedring:

hvid: Hans Nielsen (1936)
sort: Bo Beier Thorup (1778)

1. e4 c5 2. Sf3 d6
3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sf6
5. Sc3 g6 6. Le3 Lg7
7. f3 0-0 8. Lc4 Sc6
9. Dd2 Ld7 10. h4 h5
Benny mente at dette måske er et tvivlsomt træk; jeg er ikke så sikker. Selv uden har hvid selvfølgelig angreb mod sorts kongestilling og sort som man vil se vice versa. Om man så må sige Dragens natur. Interesserede må slå op i en teoribog.

11. 0-0-0 Se5 12. Lb3 Tc8
13. g4 Sc4 14. Lxc4 Txc4
15. Tdg1 b5 16. gxh5 Sxh5
17. Tg5 b4 18. Sce2
Sort tvinger hvid til den første tilbagetrækning, men springeren udfylder faktisk en væsentlig defensiv funktion på e2.

18. - e5
Sort lukker sin løber inde, men kun for en stund. Han har korrekt vurderet at hvid ikke ville være glad for at Sb3 som svar pga. oprulning med a5 etc.

19. Sf5 Lxf5
Hvis
19. - gxf5? 20. Txh5 f4
21. Lf2
så forbliver løberen lukket inde på g7, men hvids tårn er momentant lidt offside på h5 og sort sætter både dronning og det andet tårn i c-linien...)

20. exf5 Sf4 21. Lxf4 exf4


hvid trækker

22. Txg6
22. - fxg6 23. Dd5+ Kh8
24. Dxc4

Sort fik åbnet for sin langdistanceløber, nu kan den i det mindste ikke rykke, og Df6 er forhindret. Alligevel var fxg6 nok bedre. Sort kan i partiet vælge mellem Dc7 og Da5 hvilket næsten tvinger hvid til Txg7+. Det fører for vidt at komme ind på alle varianter her, prøv selv.

22. - Txc2+
(det sikre valg?!)
23. Dxc2 fxg6 24. fxg6
Pælen i kødet!

24. - Dd7 25. Db3+ d5
26. Td1 Tc8+ 27. Kb1 Df5+
28. Dd3 Df6 29. Dxd5+ Kh8


hvid trækker

Og her skal hvid bare spille
30. Dh5+ Kg8 31. Td4 ..
32. Dh7+ Kf8 33. Tf4
Sort kan ikke parere truslerne.

Men i et lønligt håb om at sort ville spille som i partiet spillede jeg

30. Sd4?
Sort har nu både Dxg6+ og Td8. På Td8 er eneste træk Df7, så hvid taber ikke springeren på d4. Jeg havde set det hele og regnede med at vinde i slutspillet idet hvids konge er tæt på de sorts a- og b-bønder, hvis vi når dertil... Sd4 er dog stadigvæk forkert, der er ingen undskyldning.
[Fritz vurderer 30. Dh5+ til +11,5B, mens 30. Sd4 kun scorer +0,75 B (red.)]

30. - Dxh4
Sort havde vist kun et par minutter og ville have tabt ethvert slutspil om ikke andet så på tid, så han gik stadig efter mattruslerne.

31. Sf5
og helt slut!

31. - Df2
(arh, hvorfor spillede han ikke Dh2, truslen er jo den samme?) Nu fik Benny anledning til at brokke sig over at jeg ikke spillede Th1+, men for det første er det jo først mat efter at sort har sat et par brikker imellem (så ikke "mat i en"), for det andet er det en grim og vulgær mat. Så jeg fortsatte som oprindeligt planlagt

32. Dd8+ Txd8 33. Txd8+ Lf8
34. Txf8++
For det første en pæn og ren(!) mat, for det andet fik min modstander en såkaldt aha-oplevelse; han havde tydeligvis ikke set det, ellers kunne han jo have opgivet.
Benny og jeg skal ikke være enige om det hele, i første runde mod Johan trak jeg matten et par træk for at få mulighed for at ofre dronningen i forløbet. Benny kunne have haft en pointe der.
Se det som tyrefægtning, man kan jo bare slå den stakkels tyr for panden til sidst. Men nej, sværdet skal stikkes ind – og helst elegant!

Hans



Runde 5: Nørrebro II - Damhus I: 3 - 5


Nørrebro II 3 - 5 Damhus I forv.
Casper Olsen 1926 ˝ - ˝ Søren Boeck Petersen 2199 0,83
Søren Friis Larsen 1939 0 - 1 Håkan Lane 1948 0,51
Jens Kristian Sørensen 1833 0 - 1 Benny Roland Petersen 1989 0,71
Christian C. Strachan 1831 0 - 1 Hans Nielsen 1936 0,64
Markus Strange 1788 1 - 0 Jens Akhøj Nielsen 1838 0,57
Olav Kallenbach 1767 0 - 1 Steen Schousboe 1797 0,54
Emil Skovgaard 1735 1 - 0 Birger Madsen 1792 0,58
Bjarne Meldgaard Henriksen 1702 ˝ - ˝ Johnny W. Andersen 1725 0,53
snit   1815 snit   1903 4,91
forventet   3,09 - 4,91


Femte runde

Efter de første fire runder af holdturneringen lå Damhus I på en ret komfortabel førsteplads med 22 pts foran BMS med 18,5 og Nørrebro med 18. Netop Nørrebro skulle vi møde i femte runde, så det måtte vel være en god anledning til at sætte tingene endeligt på plads? At Morten meldte afbud kunne ikke rokke ved vores optimisme, for vi havde endnu en gang Johnny A som reserve.
Jo, vi endte med at vinde 5-3, så nu bør oprykningen være sikret, men det kunne og burde måske være gået anderledes. Først færdig var Søren, som overraskende tog remis efter fem kvarter. Rygtet siger at han kom til at bytte om på to træk. En halv time senere tog også Johnny remis. Han havde hurtigt fået en god stilling med Sort, men satte så en bonde i slag. Efter to timer manglede Jens en bonde og en halv time senere gav han op. Vi var bagud!
Benny og vistnok også Håkan spillede fine partier, hvor de langsomt, men sikkert udmanøvrerede deres modstandere. Benny har lovet at vise sit parti i Fribonden. Mere uklart var Hans's parti, men han endte med at vinde med Sort i den lukkede Sicilianer. Tilbage sad Birger og jeg. Birger fik ingen fordel med Hvid i den ortodokse Dronninggambit og endte med at tabe i et rablende tidnødsdrama. Mat med 5 sekunder tilbage. Selv fik jeg som Sort i Caro visse vanskeligheder i åbningen, hvilket ikke var Caros, men min egen skyld. Da de var løst opstod et slutspil, hvor jeg mente at stå en anelse bedre. Jeg satsede imidlertid for hårdt på at etablere en fjern fribonde og burde have tabt, men med få minutter tilbage spillede min modstander helt forkert, hvorefter bondens forvandling til dame var sikret. En meget heldig sejr, men i det mindste fik jeg demonstreret mere kampvilje end i de forudgående runder.

Steen S



Runde 5: Bennys parti


Runde 5 for vores 1. hold bød på udekamp mod Nørrebro 2, en af de matcher, som skulle vindes sikkert, hvis oprykningsdrømmene skulle føres ud i livet. Og det var ikke på en særlig overbevisende måde, at 5-3 kom i hus, faktisk var det nok kun mit parti, der hele tiden pegede den rigtige vej, så tænker det var derfor at holdleder Steen beordrede mit parti i fribonden, så hermed:

hvid: Benny R. Petersen (1989)
sort: Jens Kr. Sørensen (1833)


1. d4 Sf6 2. c4 d6
3. Sc3 Sbd7 4. e4 e5
5. d5 Le7
Nu har jeg spillet turneringsskak i mere end 50 år, og alligevel får man efter få træk en stilling/åbning, som man ikke har spillet før. Vi var en del skakspillere, der i slut 1970’erne spillede mere bridge end skak. Nogle brugte argumentet, udgangsstillingen er forskellig i hvert eneste spil, men i skak skal der altså blot 5 træk til, før det hele er nyt. Tror, at sort skulle have forsøgt
5. - Sc5 efterfulgt af a5 for at beskytte springerstillingen

6. Sge2 0–0 7. Sg3 Te8(?)
Ikke en afgørende fejl, men det er en ret omstændelig plan sort er i gang med, og hvad skal tårnet lave i e-linien, en traditionel kongeindisk opstilling fra start ville have sparet sort for en del træk.

8. Le2 Sf8 9. Sf5(!?)
som Hans tidligere har argumenteret for, så skal man som favorit sørge for at modstanderen får noget at spekulere over/give mulighed for fejl. Hellere udføre mistænkelige træk end afvikling. Dette træk er dog på ingen måde mistænkeligt. F.eks. 9. - Lxf5 vil ad åre give hvid springerfeltet e4 og en bonde mere til at overfalde kongen med

9. - Sg6 10. g3 Lf8
11. Lg5



Hvorfor ikke bare Le3 straks? Fordi ethvert bondetræk foran kongen er en svækkelse, så tak… Og springerne er ærlig talt lidt klodsede at have stående der. Bemærk at straks 11. - Se7 besvares af 12. Sh6+ med svag kongestilling til følge

11. - h6 12. Le3 Kh7
truer med Sxe4

13. Dc2 Se7 14. 0–0–0 g6
15. Sxe7 Dxe7
Her tog jeg en lang tænker, for hvordan kommer man videre?
Sg4 er meget generende, og jeg vil heller ikke give mulighed for Sh5/Sf4



16. h3 b6 17. Tde1(?)
ærgrede mig over dette træk efterfølgende, men jeg havde endnu ikke fundet planen til at bryde igennem, tænkte at have ekstra gardering i e-linien, hvis jeg skulle bryde igennem via f4, men det er en fejlantagelse, f4 kan vække sorts brikker til live, Tg1 er selvfølgelig trækket

17. - Lg7 18. Dd1 Ld7
Sort tænker i partiet, belejligt for mig, slet ikke på et modangreb på min konge. Det skal da også bemærkes, at åbning af den anden fløj ikke nødvendigvis er til fordel for sort.

19. g4 Sg8 20. h4 f6
21. g5 f5
Hov, er sort ved at få lukket af på kongefløjen eller måske få åbnet centrum op med modspil. Nej, kig lidt på stillingen, hvordan får hvid åbnet op.



22. h5! f4 23. hxg6+ Kh8
24. gxh6 Sxh6(?)
Lidt bedre at slå med løberen, springeren bliver lidt kejtet.

25. Ld2 Tf8(?)
Se noten til træk 18. Håber, at alle kan bedømme løbernes fremtid. Hvids hvidfeltede og sorts sortfeltede er de dårlige løbere, så jeg skynder mig at komme af med min ligtorn.

26. Lg4 Tf6 27. Lxd7 Dxd7
28. Teg1 a6 29. Dh5 Kg8
30. f3 De8 31. Le1
Opgivet.

Som Jens antydede efter partiet kunne jeg i stedet være gået efter at få løber + springer for et tårn, via 30. Dg5, men følte mig bestemt ikke sikker på, at det ville vinde særlig nemt, bonden på g6 kunne gå tabt, og det her var jo nemmere med sorts øjeblikkelige kapitulation.

Benny



Runde 6: Damhus I - Jernbanen I: 7˝ - ˝


Damhus I - ˝ Jernbanen I forv.
Søren Boeck Petersen 2199 1 - 0 Lars-Gøran Malmgren 1983 0,22
Håkan Lane 1948 1 - 0 Stig Frandsen 1941 0,49
Benny Roland Petersen 1989 1 - 0 Stieg - Arne Alsén 1622 0,10
Hans Nielsen 1936 1 - 0 Kaj Refsgaard 1712 0,22
Jens Akhøj Nielsen 1838 1 - 0 Jørgen René Larsen 1617 0,22
Steen Schousboe 1797 1 - 0 Robert d Hermilly 1558 0,20
Birger Madsen 1792 1 - 0 Odd Magnar Stuberg 1376 0,07
Ernst Mader Hansen 1418 ˝ - ˝ Erik Togeby 1145 0,17
snit   1865 snit   1619 1,69
forventet   6,31 - 1,69


Storsejr til Damhus I

Desværre tabte Damhus II i femte runde med hele 7 – 1 til BMS. Det betød at vores (Damhus I) forspring inden de sidste to runder skrumpede til sølle 1,5 pts, langt fra at være betryggende. Vi havde altså brug for en storsejr i sjette runde mod Jernbanen.
Der var igen afbud fra Morten, som for tiden bruger meget tid på familieforøgelse. Heldigvis kunne Formand Ernst stille sig til tjeneste. Opgøret startede som lyn og torden, idet Hans vandt efter 8 træk. På dette tidspunkt var der spillet mindre end et kvarter. Dernæst faldt tempoet noget, men efter små to en halv time kunne Jens A bogføre en nydelig gevinst. Se partiet i Fribonden. Inden for det næste kvarter vandt også jeg og Birger, mens Ernst tog remis. Hans to tårne kunne ikke vinde mod damen.
De sidste tre partier tegnede lovende. Håkan stod bare bedst hele tiden og vandt en officer. Benny fik en dejlig angrebsstilling med Stonewall og kørte partiet hjem. Søren stod længe lige, men pressede i slutspillet med tårn og dame på begge sider. I rablende tidnød vandt han en vigtig bonde og dermed til sidst bondeslutspillet. Der var mat, da Søren havde mindre end 45 sekunder tilbage. Vi fik dermed den ønskede storsejr, hele 7,5 – 0,5. Vores forspring inden sidste runde er forhåbentlig øget en smule, men om det er nok vides ikke pt.

Steen S



Runde 7: Damhus I - Brøndby I: 4 - 4


Damhus I 4 - 4 Brøndby I forv.
Søren Boeck Petersen 2199 ˝ - ˝ Jakob Nielsen 1930 0,17
Håkan Lane 1948 0 - 1 Carsten Nielsen 1920 0,46
Hans Nielsen 1936 0 - 1 Michael Skelbæk 1853 0,39
Jens Akhøj Nielsen 1838 ˝ - ˝ Anders Kronvig Kjær 1849 0,52
Steen Schousboe 1797 ˝ - ˝ Leif Marcussen 1801 0,51
Birger Madsen 1792 1 - 0 Jan-Ole Johannesen 1621 0,27
Johnny W. Andersen 1725 1 - 0 H. J. Nielsen 1645 0,39
Gisli Hardarson 1615 ˝ - ˝ Henning Holst 1451 0,28
snit   1856 snit   1759 2,99
forventet   5,01 - 2,99


Endelig tilbage i Mesterrækken

Den store sejr i sjette runde gav os et forspring på 3,5 pts til BMS inden sidste runde. Dette burde jo være nok, men en bekymret sjæl kan altid finde grund til uro. For det første ville BMS være på hjemmebane, hvor de normalt stiller i stærkere opstilling. For det andet skulle de møde en lettere modstander, Lyngby-Virum med 22,5 pts, mens vi selv skulle møde Brøndby med 26,5. Og for det tredje og vigtigste: vi kan aldrig stille med stærkeste hold i denne lørdagsrunde.
Alle disse bekymringer viste sig imidlertid ganske overflødige. Flere uger før den sidste runde lå det klart, at der ville blive to oprykkere fra Første Række, og heraf ville Damhus være den ene. Formand Ernst modtog i den anledning en lykønskning fra turneringslederen.
Vi rykkede ned fra Mesterrækken i 2017. Lidt hårdt, for vi scorede trods alt 27 pts, ét mindre end 50%. I 2018 mislykkedes den planlagte oprykning, mest fordi løb vi ind i den nydannede klub Caissa Gladsaxe, som i år vandt Mesterrækken suverænt, 6,5 pts foran nr 2. Jeg håber, at de holder længere end Philidor, som susede gennem alle rækkerne og endte med at vinde DM, men så gik i dvale.
Vores ambition for næste sæson må først og fremmest være ikke at rykke ned. Men endelig heller ikke op! Næsten ingen af spillerne på Damhus I ønsker at spille i weekenden.
Men nu til kampen: Der var afbud fra Morten og Benny. Johnny A og Gisli viste sig igen som fuldgyldige reserver. Selv lagde jeg ud med en lidt presset remis efter 1 time og 45 min. Et kvarter senere vandt Johnny. På dette tidspunkt var Jens A bagud med en bonde, samtidig med at hans modstander var i besiddelse af løberparret. Kort derefter blev Hans, som med Sort havde rokeret kort og spillet h7-h6, udsat for det ubehagelige Lxh6! Den kunne ikke slås, så nu var det bare en bonde under. På dette tidspunkt tog Gisli remis og kort tid efter opgav Birgers modstander. Lidt tidligt, mente Birger. Dermed havde vi tre point, og BMS havde allerede sat 2,5 til. Førstepladsen var hjemme. Efter tre timer og et kvarter opgav Hans. Han nåede at få udlignet materielt, men den hvide dame kom ubehageligt nær på den sorte majestæt. Søren tog remis, og Jens A stod stadig dårligt. Kort efter vandt han den manglende bonde tilbage, og partiet sluttede remis. Håkans parti var en tragedie. Efter fint spil havde han vundet en officer, men i tidnøden blev det indviklet, og han tabte damen og kort efter partiet. Dermed blev resultatet 4-4, og da BMS vandt med 5-3 fik vi i slutstillingen et forspring på 2,5 pts.

Steen S



Slutstillingen


BP MP
Damhus I 38½ 12
BMS III 36 12
Brøndby I 30½ 9
Lyngby-Virum I 29½ 9
Nørrebro II 28 7
Frederiksberg III 25½ 3
Jernbanen I 21½ 4
Damhus II 14½ 0