Damhus II - Øbro VIII: 1½ - 6½ | 19. februar 2023 | ![]() |
Damhus II | 1½ | - | 6½ | ØBRO VIII | forv. | ||||
Johnny W. Andersen | 1632 | 1 | - | 0 | John Erik Lüdeking (R) | 1652 | 0,53 | ||
Sten Bauers (R) | 1525 | 0 | - | 1 | Jeppe Højland | 1595 | 0,60 | ||
Søren Sønderkær Hansen | 1331 | 0 | - | 1 | Kewin Wilkinson | 1543 | 0,77 | ||
Bjørn Johansen | 1249 | 0 | - | 1 | Jørgen Falborg | 1459 | 0,77 | ||
Humphrey Xaviery Gloria | 1228 | 0 | - | 1 | Claus Ejner Mikkelsen | 1414 | 0,74 | ||
Arshak Ikilikian | 1261 | 0 | - | 1 | Ulrik Andersen | 1199 | 0,41 | ||
Henrik Rosengreen | 1154 | ½ | - | ½ | Ole Eriksen (R) | 1340 | 0,74 | ||
- Tomt bræt - | - | - | - | + | Marcus Nygaard Skaaning | 1086 | 1,00 | ||
snit | 1340 | snit | 1457 | 5,56 | |||||
forventet | 2,44 | - | 5,56 |
Sidste runde Damhus II
Der er noget særligt ved afvikling af sidste runde, når den som tidligere bliver
afviklet i form af en fællesrunde. Denne gang med Ishøj som vært - gode
lokaler og forhold i det hele taget. Mødte mange kendte ansigter - må desværre
også konstaterede, at skak er ved at udvikle sig til noget af en gammelmandsport. Det
gør selvfølgelig ikke fornøjelsen ved at spille ansigt til ansigt skak
mindre.
Desværre måtte vi endnu en gang ned. Tabte - som sidste gang - to partier uden kamp.
I det ene tilfælde grundet sent afbud fra Bjørn Gemzøe, idet andet
tilfælde var det Humphrey, som igen ikke mødte op. Det gør ikke det hele
nemmere.
Jeg fik ikke rigtigt set de andres partier - bortset fra noget af min sidemands parti - Steen
Bauer. Han stod - i mine øjne - længe udmærket, men pludselig var det hele
forbi. Henrik fik en remis. Selv blev jeg involveret i et langt, intenst parti - som sort i
fransk. Længe stod jeg trængt - til sidst nøgternt set til tab. Men med
først et tårnoffer og siden en mindre fælde fik jeg gaflet hans dronning og
dermed partiet. Noget af en netruller.
Vi havnede sidst i gruppen. Som den rigtige mand og typiske skakspiller jeg er, har jeg
naturligvis en bortforklaring. Når man spiller på sekundahold mod sekundahold i
næstnederste række sker det tit, at der sættes meget stærke reserver ind.
Et typisk eksempler er vor kamp mod Valby 4. Valby mødte op med Dennis Rej med 2034 i
rating på første bræt. Det gik ud over Tommy. Men også Hovhannes og jeg
mødte modstandere med en del mere rating end vi. Og lignende skete også mod andre
hold. Ikke fordi, som det åbenbart er blevet moderne, at nogen skal synes det er synd for
os eller se os som ofre, så snart noget ikke går helt som ønsket.
Indsættelse af reserver - ofte stærke reserver - på lavtrangerende hold er
givetvis et vilkår for overhovedet at kunne afvikle en turnering i KSU regi med fem
rækker. Selv havde jeg stor glæde ved - for første gang i mange år -
at deltage i samtlige runder i holdturneringen. Gør det gerne igen til næste
år.
Johnny W. Andersen