2. holdets meriter |
runde 1: | Saxo III - Rødovre II: 2½ - 5½ | |
runde 2: | Rødovre 2 - Glostrup 2: 2½ - 5½ | |
runde 3: | Albertslund II - Rødovre II: 6 - 2 |
Saxo III - Rødovre II: 2½ - 5½
Det var en regnfuld onsdag aften, at vi 8 tog helt ud på Amager, det var nogle
gamle, ikke så rene lokaler vi skulle spille i. Øl kunne vi købe
i den næste opgang. Kaffe fik vi dog lov til at købe i spillelokalet.
Det var nu ikke noget problem, for Ole P. vandt allerede efter 1 time (onde tunger
sagde at det var fordi hans modstander ikke kom) så han hentede øl til
os. Bent den pæne ældre herre syntes det var synd for hans modstander,
så han opgav i en tabt stilling.
Så kommer vi til Bjarne og han viste flaget denne gang og vandt. Vores nye mand
Torben ville gerne vise at han hørte til på det fine 2. hold, så
han vandt også. Ernst M. vores solide første mand levede op til sit ry
og vandt.
Så mente Jørgen H. at han godt kunne slappe lidt af og tabte. Vores
dygtige holdleder Leif C. har faktisk en for lav rating i det fine selskab, men jeg
skal komme efter dig, så han spillede over evne og fik fremtvunget en remis.
Har jeg glemt nogen? Jo søreme Zoran sad endnu inde bagi og spillede, han
ofrede sin dronning for 2 tårne og da modstanderen var i tidsnød, fik
Zoran hele pointet.
Efter mine beregninger blev resultatet 5½ mod 2½, men den anden holdleder fra Saxo
fik det til 5 mod 3!!!! Selvfølgelig havde jeg ret.
En stor tak til jer for jeres indsats osse Ole.
Leif
Rødovre 2 - Glostrup 2: 2½ - 5½
2 holdkampe inden for 14 dage, det er hårdt, men vi stillede op uden brug af
reserver, så det kunne ikke gå galt troede vi !!
Det begyndte godt Morten og Jørgen fik hurtigt en remis hver og Torben vandt
meget flot, men så gik det ned af bakken med 200 i timen. Bent ak ja han stod
ellers pænt med 2 tårne for en dronning, men dog med et par bønder
mere, det var dog ikke nok så et nul blev det til.
Gudskelov havde vi den solide Bjarne, som da også lignede en vinder i hele 59'
minutter, men så kom hans modstander og så gik det galt, Bjarne tabte
det .....hoved. Den pæne holdleder som hedder Leif, syntes det var så
synd for Bjarne, så han var på hans side, tabte en springer og spillet,
ak ja. Ole Paag blev sur på vores dårlige indsats og fik hevet en remis
i land, godt Ole.
Tilbage sad den sidste som skulle redde lidt af æren, nemlig vores solide Ernst
på 1 brættet. Puh ha en gyser, men med kun ½ minut tilbage måtte
Ernst smide wc rullen nej jeg mener da håndklædet i ringen.
PS. Kære venner fordi vi vandt den første holdkamp mod Saxo med 5½-2½
behøver vi da ikke at tabe den næste med 2½-5½ !!!
Fat mod og så banker vi Albertslund den 10. december selv om alle odds er imod
os " Ikke-rygerklub, en onsdag og julemåned". De skal ha bank, ska de.
Ærbødigst,
Leif
Sidste Nyt:
Albertslund II - Rødovre II: 6 - 2
Andetholdet havde slået Saxo III med 5½ - 2½ og Saxo III havde slået Albertslund II med 5 -3, så det burde vel være muligt at få ram på Albertslund. Men sådan skulle det ikke være. Holdet savnede sin indpisker, Leif Clausen, og førstebrættet, Ernst. Desuden manglede Bent Christensen på syvendebrættet. Således stod holdet svækket fra starten og det gik da også galt, kun fire remis'er blev det til ved Bjarne Røhder, Morten Olsen, Torben M. Jensen og Jørgen Holst og Bjarne var vist endda heldig med sit halve. De resterende, Ole Paag Hansen og de tilkaldte reserver Zoran Wisal, Børge Nielsen og Egart Andersson måtte alle bøje sige. Et alvorligt tilbageslag for holdet her ved årsskiftet. Kom igen!
Bjørn