Heldig!

Kan sort vinde dette slutspil?
(forsidediagrammet)

Jeg havde hvid mod operasanger Morten Sørensen i førsteholdets match den 8. december mod Musikvidenskabeligt Instituts skakklub. Af delvis alderbestemte årsager havde jeg overset noget banalt og for at undgå mat i midtspillet måttet overlade ham min dame. Vi regnede begge med, at han skulle få overtaget i slutspillet med dronning mod mit tårn og et par bønder.
Heldigvis kendte jeg fra teoribogen en remisstilling, som jeg fik manøvreret mig ind i. D.v.s. den er uden bønderne derovre til venstre. Men jeg trøstede mig med, at jeg med to mod en derovre ikke var ringere stillet.
Sagen er, at min f-bonde står i udgangsstillingen. Det betyder, at damen ikke kan komme om bag min konge og erobre bonden med træktvang. Endvidere pendulerer tårnet mellem g3 og e3 og afskærer sort konge fra deltagelse i angrebet. Jeg havde også sikret mig, at der er remis efter afbytning på e3, altså fx.

40. –	Dd1+	41. Kg2	Dd2
42. Te3	Dxe3	43. fxe3+	Kxe3
44. Kg3	Kd3	45. Kxg4	Kc3
46. Kf4	Kb4	47. Ke3	Kxa4
48. Kd2

og jeg når det frelsende felt c1.

Det fandt sangeren også ud af ved lidt hjernegymnastik. Så spillede vi

40. –	Dd1+	41. Kg2	Ke4
42. Te3+	Kd4	43. Tg3

(men ikke 43. Kg3? Dg1+), hvorpå han igen hensank i grublerier. Jeg rejste mig og gik på sightseeing. Han ville uden tvivl forsøge at give damen for tårn og de to bønder, altså fx.

43. –	Kc5	44. Te3	Kb4
45. Tg3	Ka3!	46. Te3	Dxb3

Det havde jeg allerede et par gange talt på. Jeg får g-bonden, og min f-bonde kommer lige så hurtigt som sort a-bonde.
Han tænkte videre. Jeg bemærkede, at han kun havde et kvarter tilbage til resten af partiet! Jeg talte trækkene igen:

47. Txb3+	Kxb3	48. Kg3	Kxa4
49. Kxg4	Kb5	50. f4	a4
51. f5	Kc6	52. Kg5	Kd7
53. Kg6	Ke8	54. Kg7	a3
55. f6	a2	56. f7+

og remis!

Jeg gik tilbage til brættet. Han kiggede op på mig og smilede. "Nå, er du ved at tælle?" spurgte jeg ham. Han flyttede

43. –

Ke5

og sagde: "Jeg tilbyder remis!" Det modtog jeg jo gerne, og vi var rørende enige om, at jeg havde været heldig.

Det er næsten lige så rart at holde et tabt parti remis som at vinde! Bjørn Enemark var ét stort smil. Og jeg gik ud i decembernatten og startede Mazdaen. På Åboulevarden var der et trafikstop med blinkende politisirener. Mens jeg holdt og ventede, slog det pludselig ned i mig, at min konge skulle stå på feltet g7, som jo er på diagonalen fra a-bondens forvandlingsfelt a1.
Og ja, tilbage til varianten:

53. Kg6

og nu ikke det tåbelige Ke8?? men

53. –	a3!!	54. f6	a2
55. f7

og først nu

55. –

Ke7!

56. Kg7

a1D+

og det er sort der går ned med skak. Og gevinst!
Lettere rystet satte jeg i gear og prøvede at koncentrere mig om trafikken. Det var altså rent held, at han ikke forsøgte det. For så havde han nok regnet det ud. Det giver mig nu lejlighed til at fremføre en af mine praktiske regler:
Hvis du har et slutspil i overkanten, men ikke kan se, hvordan det skal vindes (eller ikke tror, at det kan vindes), jamen, så prøv dog! Der viser sig næsten altid noget. Og hvis ikke, så er der jo intet forgjort i det!

Bent Kølvig