Så blev det endelig jul i den gamle skakklub. Alt går jo godt, bortset fra
måske at der er nogle medlemmer der ikke er blevet voksne nok. Med det mener vi,
at det simpelt hen er for dårligt, at man ikke kan finde ud af at melde afbud til
rette vedkommende på rette tid - hvis man i det hele taget husker det! Stram
balderne, det er synd for dem, der sidder og venter med en lang rød juletud.
Nok om det, lad os glæde os over de mange nye medlemmer, der er kommet til
på det sidste. Lad os håbe, at de både vinder og taber partier og
kommer til at holde af dette dejlige spil. Og så har Jørgen Pedersen
givet klubben sine gamle numre af Skakbladet til uddeling til juniorer, nye medlemmer
eller andre interesserede hen ad vejen (snak med en fra bestyrelsen). Tak for det.
Angående de nye rygeregler og diverse problemer med hvid/sort, lige/ulige,
kaffe/te etc. vil vi blot konstatere, at julen nok bliver hvid. Pas godt på jer
selv og hav en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!
Bjørn og Jens