Centennial Skak Tilbage til forsiden


I anledning af årsskiftet bringer vi her en artikel af John William Brown om "Centennial Skak", som man kunne fordanske til Hundredårs-Skak. Navnet spiller naturligvis på den afsluttede hundredårs periode og de hundrede felter, som udgør spillepladen. Det er en ud af mange varianter til vort kære gamle spil.
Vi siger tak til Bent Kølvig, der har fundet artiklen på internettet:
www.chessvariants.com/large.dir/contest/cenchess.phpl

Centennial Skaks bræt har 100 felter, ét for hvert år i det århundrede, som nu forsvinder. Sådanne 10x10 spil, der ofte kaldes decimal-skak har været spiludvikleres hellige gral i årevis. Mange har følt, at en skridtet til et 10x10 bræt ville være det næste logiske trin i den fortsatte videreudvikling af skak. Centennial Skak er opfundet med henblik på dette. Et antal erfarne spillere betragter det nu som den bedste decimal-variant til dato. Det er mit håb, at I vil værdsætte lige så meget som dem.


Brikkerne

Centennial Skak anvender de 6 normale FIDE skakbrikker, konge, dronning, tårn, løber, springer og bonde:

plus 4 nye brikker, som er beskrevet nedenfor:
Hovmester Kamel Murray-løve

Hovmesteren er en firdobbelt bonde. Den kan bevæge sig som en bonde i alle fire retninger. I spillet udgør to hovmestre, der dækker hinanden, en formidabel barriere mod et centralt fremstød.
Kamelen trækker to felter lige ud og ét felt skråt, idet den springer over eventuelle andre brikker. Kamelens styrke ligger i dens lange rækkevidde. Kamelens svaghed ligger i, at den er begrænset til én feltfarve.
Murray-løven blev skabt ved et tilfælde, da skak-historikeren H. J. R. Murray beskrev Chu Shogi-løven forkert i sin klassiske bog fra 1931, The History of Chess. Trods sin usandsynlige oprindelse er der mere spil i Murray's løve end i dens ægte "Chu Shogi"-modstykke. Murray-løven kan springe over et felt, enten diagonalt eller ortogonalt - eller den kan flytte som en konge, men kun ved at slå.

De drejende spydbærere går fremad eller tilbage et vilkårligt antal felter. De kan slå, når de går fremad, men ikke når de går tilbage. Desuden kan spydbærerne dreje når som afslutning på et træk (eller blot dreje på stedet). De må dog ikke dreje før de bevæger sig. Når de er drejet, går spydbærerne frem eller tilbage diagonalt. Spydbærernes tre mulige retninger er vist ovenfor.


Reglerne

Reglerne i Centennial Skak er de samme som for FIDE-skak, bortset fra følgende tilføjelser:

  1. Hver spiller flytter to gange (med forskellige brikker) indtil første slag
  2. Både bønder og hovmestre har mulighed for at rykke to felter fremad i deres første træk
  3. En passant er ikke tilladt
  4. Ved rokade flytter kongen til løberens tidligere plads, mens tårnet flytter til løvens tidligere plads (se udgangsstillingen nedenfor)
  5. En bonde kan forvandles på 10. række til en hvilkensomhelst anden brik, bortset fra kongen


Brikkernes værdi
(justeret til et 10x10 bræt)

Bonde 0,6
Hovmester 0,9
Kamel 2,5
Drejende spydbærer 2,5
Springer 2,9
Løber 3,1
Murray-løve 4,4
Tårn 5,0
Dronning 9,1
Konge 2,1
(som angrebsbrik)


Brættet

Centennial Skak spilles på et 10x10 bræt med følgende opstilling:


Spilletips

  1. Prøv at skabe en bondekæde frem mod centrum og undgå at din modstander gør det samme
  2. Udvikl brikkerne i omvendt orden af deres relative værdi
  3. Placer hovmestrene på en diagonal så de beskytter hinanden
  4. Drejende spydbærere bliver nemt fanget. Undgå at føre dem ud over 3. eller 4. række, med mindre de med fordel kan byttes
  5. Løver savner manøvremulighed, men har glimrende slagkraft. En løve i nærheden af en konge er en styrke, der skal respekteres
  6. Ryd bundlinien - bortset fra konge og tårne - men vent med rokade indtil den sikreste plads er fundet
  7. Undgå at opgive to-træk privilegiet med mindre der er god grund til det. Begynd først at slå, når
    1. brikkerne er fuldt udviklet
    2. der kan vindes materiale eller
    3. modstanderen har opstillet en alvorlig trussel.


Et spilleeksempel

Hvid: Benjamin Good
Sort: John William Brown

NB. Vi benytter M for Murray-løven, H for hovmesteren og C for kamelen.

1. f5, Sd4 e6, f6
2. e4, Lh6 e5, g7
3. Sf3, Li5 d6, c6
4. d4, Md3 b7, d5
5. He3, Ce2 h6, He7
6. Bdxe5 He6, Hf7
7. Bfxe6 Hxe6

hermed har begge spillet slået og ingen af dem har længere fordelen af at kunne lave to træk.

8. Bexd5 f5
9. Bdxe6 Me8
10. Mxf5 Sf8
11. 0-0 Sxe6
12. Sd4 g6
13. Lxh6 Ce9
14. Sxe6 Bxf5
15. Sc7 Mg6
16. i5 \V\b8

sort flytter en spydbærer fremad og drejer den til venstre

17. Sd5 Bxd5
18. Cxd5 Me5
19. Hf4 i7
20. Lg5 |V|c7
21. /^/b2 Lxa3
22. Kb1 Dc8
23. Td3 Df8
24. \^\i4 Bb9
25. Sf3 \V\c6
26. c4 Sd7
27. Li2 Cf9
28. g4 /V/i8
29. \^\b2 Bxg4

hvid nøjes med at dreje spydbæreren

30. Lxg4 /V/xd3+
31. Dxd3 Ch8
32. /^/xa3 Dxa3
33. Bh4 Sc5
34. Dc2 Sxb3
35. Db2 Dxb2+
36. Kxb2 Mxc4
37. Cg6 |V|c6
38. Sd2 Mc2+
39. Ka3 /V/c5#

Oversat af redaktionen.
Notationsformen for de drejende spydbærere skyldes Benjamin Good. Den er bibeholdt som i artiklen, men ^ og V-tegnene (retningen set fra hvids side) er da ulogiske hvis sort noterer undervejs. \, | og / kunne anvendes alene.
Spillet er ikke korrekt noteret! Der er ukorrekte træk. Jeg har kontaktet forfatteren, der giver mig ret. Han vil forsøge at rekonstruere.

Artikel og spil er et bidrag til en konkurrence: 1999 Large Variant. I foråret blev spillet valgt til en af otte finalister. Afgørelsen ventes først i det nye år.
Det var en betingelse, at det var et skaklignende spil, hvor summen af felter og brikker var mellem 104 og 216. Et almindeligt skakspil har en sum på 96 (64+32). De 104, som er minimum, svarer således til et spil med en ekstra række eller et almindeligt spil med 4 ekstra brikker til hver. Maksimum på 216 er udregnet ud fra et 12x12 bræt (144 felter) med en briktæthed som i normal skak, dvs. 32 x (144/64) = 72.

Følgende er i finalen: Bomberman, Centennial, Eight Stone, Kings Court, Omega, Quang Trung, Ultra, og Vyrémorn Skak.
Der er mange originale ideer:

Bomberman spilles på et 10 x 8 bræt med 2 bombe-brikker på fløjene og dronningen erstattet af en minør. Var der nogen, der sagde Stratego?

Eight Stone på et 8 x 9 bræt med normale brikker, men med 8 neutrale flytbare sten lagt i et mønster i midten. Spillerne kan evt. flytte en sten i tillæg til deres tur.

Kings Court har et 12 x 8 bræt med to stærke ekstra brikker mellem tårn og springer: en joker, der kan flytte til et af de 12 felter med samme farve i en 5x5 firkant. Endvidere en rådmand, der kan flytte til samtlige af sådanne 12.

Omega anvender et 10x10 bræt med 4 ekstra felter klistret på hjørnerne. På den anden siden af tårnerne står der Mestre, der kan hoppe over et felt i alle 8 retninger eller flytte ét felt vandret/lodret. I de ekstra felter står troldmændene, der kan bevæge sig som en kamel (3 frem og én til siden) eller ét felt diagonalt. Bønderne kan åbne med 1, 2 eller 3 felter frem.

Quang Trung anvender et 10x10 bræt med kun 6 bønder på 3. og 8. række. Der optræder en elefant mellem tårn og springer men den er i virkeligheden en kamel (dvs. en 3-1 springer). Tårnet er svagere, det skal hoppe som en dam for at slå. Dronningen er også svagere, den er tættere på springeren.

Ultra har også et 10x10 bræt, to krigere svarende til dronninger samt en mægler, og alle officerer kan desuden gå ét felt i alle retninger. Løberne er derfor ikke længere bundet til samme farve. Bønderne kan åbne med 1, 2 eller felter frem.

Vyrémorn er mere specielt med to 9x9 brætter lagt sammen så 5x6 er fælles. Man spiller fra hjørnerne og har 33 brikker hver. Masser af nye brikker.


Og så er der alle dem, der ikke kom i finalen, f.eks. Malstroem med et 8x8 bræt med 64 brikker på. Fuldt hus!