Andetholdets kampe Tilbage til forsiden


runde 1: Valby III - Rødovre II: 2 - 6
runde 2: Rødovre II - Taastrup III: 3-5
runde 3: Tårnby II - Rødovre II: 4½ - 3½


Valby III - Rødovre II: 2 - 6

I andetholdets første kamp, udekampen mod Valbys tredjehold, blev det til en overbevisende sejr til Rødovre. Hele 2-6.
LEIF T. spillede et spændende parti hvor han stod godt, men det endte altså med remis. ARNE røg ud i et løberslutspil med en bonde for lidt, men holdt remis ved præcist spil. JOHAN vandt med enkle midler på denne måde:

Johan Petersen - Martin S. Nielsen

1. d4 d5 2. Sf3 e6
3. c3 Sf6 4. Lg5 Le7
5. Sbd2 0-0 6. Dc2 c5
7. Se5 b6 8. h4 h6
9. Lxf6 Lxf6 10. Sdf3 Lb7
11. g4 Sd7 12. Sxd7 Dxd7

13. g5 Le7 14. Bxh6 Bxh6
15. Se5 De8 16. Dd2 Kh7
17. Sg4 Th8 18. Dxh6+ Kg8
19. Sf6+ Lxf6 20. Tg1+!

- opgivet

BJARNE kom ud for et voldsomt angreb på kongestillingen. Trods sejt forsvar kostede det materiale og så var vores eneste nederlag i hus!
JOHN kom ud i et svært tårnslutspil, men teknikken fejler ikke noget. John kørte sejren hjem på elegant vis. Måske matchens bedste parti.
Ja, og så er der jo OLE. Ole vandt!? Og jeg må erkende, at jeg ikke fik set ret meget af partiet - flovt, men det gik åbenbart hurtigt og jeg skulle jo også trække engang imellem...
- og så skal vi lige se TORBEN køre et point hjem:

Torben M. Jensen - Erik Nielsen

1. e4 c5 2. Sc3 Sc6
3. Sf3 e6 4. d4 Bxd4
5. Sxd4 a6 6. Sxc6 Bb7xc6
7. Ld3 Lb4 8. Ld2 Se7
9. 0-0 0-0 10. a3 La5
11. Se2 Lc7 12. Sg3 d5
13. Dh5 Sg6 14. Lg5 f6
15. Le3 d4 16. Ld2 Lxg3
17. Bh2xg3 e5 18. f3 Le6
19. Kf2 De7 20. Th1 Kf7
21. Lb4 c5 22. Ld2 Th8
23. f4 c4 24. Le2 c3
25. Bxc3 Bxc3 26. Le3 Bxf4
27. Bxf4 Kg8

28. f5 Lf7 29. Bxg6 Lxg6
30. Dd5+

- og 1-0

Endelig har vi LEIF C., der lagde hårdt pres på modstanderen fra starten og til sidst gik det helt galt, da Leif vandt afgørende materiale med en lumsk binding.
Ja, 6-2 til os! En go' start på holdturneringen. Alle leverede en go' indsats så vi glæder os til at møde Tåstrup III i 2. runde. De ved ikke hvad der venter dem!?

Johan


Rødovre II - Taastrup III: 3-5

LEIF spillede siciliansk med sort. Han fik aldrig rokeret og brugte en del tid. Til trods for det fik han presset hvid, der tilbød remis. Det hørte Leif ikke! og så gik det hurtigt ned af bakke. ERNST holdt totalt legestue med sin modstander! Spil partiet igennem!!

1. e4 c5 2. Sf3 Sc6
3. d4 Bxd4 4. Sxd4 e6
5. Sxc6 Bb7xc6 6. Le2 Sf6
7. Sd2 Lb4 8. c3 Le7
9. 0-0 0-0 10. Kh1 d5
11. e5 Sd7 12. f4 Lb7
13. Sf3 Lc5 14. b4 Lb6
15. a4 a5 16. b5 Dc7
17. Dc2 Tfc8 18. Sg5 g6
19. Tf3 Bxb5 20. Bxb5 h5??

21. Sxe6 Db8 22. Tg3 Kh7
23. Sg5+ Kg7 24. Sxf7 Sf8
25. Sd6 Td8 26. Lxh5 Lc7
27. Txg6+

JOHAN spillede lidt for forsigtigt og det hele endte i en totalt lukket stilling og remis var uundgåelig. BJARNE endte i et tårn/bondeslutspil som vist blev spillet ret præcist af begge og dermed remis også her. TORBEN kom ikke så godt fra åbningen men fightede sig tilbage til et tårnslutspil. Torben fik spærret et tårn inde og så var det slut. Troede vi! Men ikke Torben, der med eminente modtræk kørte sejren i hus. En meget flot afslutning.
JOHN spillede solidt gennem det meste af partiet og burde nok have haft sejren. Men det endte med et vildt slutspil, hvor sort trak det længste strå. KNUD spillede med sort fransk. Der blev hurtigt byttet en del af og da krudtrøgen lettede stod Knud næstbedst. Der blev dog kæmpet til det sidste. OLE var ovenpå under hele partiet (og dermed menes ikke kun, at Ole spillede på 1. sal!). Sejren skulle have været i hus, men et par farlige fribønder gjorde, at Ole måtte gi' hånd.
Ja, 3-5, øv. Vi burde ikke have tabt kampen. Men vi kommer igen!

Johan