Førsteholdets kampe Tilbage til forsiden


runde 4: Valby II - Rødovre I: 1½ - 6½
runde 5: Rødovre I - Vallensbæk I: 7 - 1
runde 6: Rødovre I - AS04 IV: 4 - 4
runde 7: Ishøj I - Rødovre I: 2 - 6
partier mod Ishøj
Slut: individuelle resultater, slutstilling


Valby II - Rødovre I: 1½ - 6½

Førsteholdet vandt endnu en knusende sejr, denne gang ude mod Valby II:

Valby II - Rødovre I -
Simon Svalling - Bent Kølvig 0 - 1
Benny Bjerting - Jens Akhøj 0 - 1
Hans Arne Christensen - Gyula Szücs ½ - ½
Kim Byrialsen - Jakob Enemark ½ - ½
Per Ryden - Michael Garly 0 - 1
Helge Jensen - Morten Lundsgaard 0 - 1
Jan Justesen - Bjørn Enemark ½ - ½
Christian Borum - Gisli Hardarsson 0 - 1

Valbys andethold havde - efter to dårlige resultater - netop slået Vallensbæk I med hele 6-2, så de ved åbenbart godt hvordan brikkerne flytter. På den anden side kom vi fulde af selvtillid efter 7-1 resultatet mod Øbro III i december.
Bent Kølvig starter med at vinde en bonde i åbningen, men modstanderen får lov til at komme tilbage i spillet. Jens Akhøj vinder en kvalitet rent og kort efter også spillet, mens resten står ret lige. Gyula Szücs tager remis i en halvlukket stilling. Men så tryller Michael Garly og kommer i slutspil med to tårne og to springere mod en dame. Modstanderen vil spille videre til han bliver sat mat - og det bliver han så.
Morten Lundsgaard vinder en officer og med to løbere mod én fører han sejren hjem. Jakob Enemarks modstander bytter af i den store stil og spillet kommer aldrig over remisgrænsen. Mit eget ender også remis, med uligefarvede løbere og mange bønder. Bent har holdt fast i sin merbonde og begynder at føre en randbonde ned. En afdækkertrussel sikrer, at den kan komme helt ned. Og Gisli Hardarsson slutter fint af med at vinde en officer i et slutspil med S+L+6B på hver side. 5 gevinster og 3 remis'er: 6½ points!
Frederiksbergs tredjehold, som i november slog os 6-2, kan vi nok ikke nå - men ellers går det jo forrygende.

Bjørn



Rødovre I - Vallensbæk I: 7 - 1

Rødovre I - Vallensbæk I 7 - 1
Bent Kølvig - Bent Jørgensen 1 - 0
Jens Akhøj - Razim Busuladic 1 - 0
Gyula Szücs - Jørgen Brage ½ - ½
Jakob Enemark - Annie Zeemann ½ - ½
Tommy Lundsteen - Jan Textor 1 - 0
Morten Lundsgaard - Ulf Kobbernagel 1 - 0
Bjørn Enemark - Benny Hansen 1 - 0
Gisli Hardarsson - Bodil Roed 1 - 0


Vallensbæk I havde tabt 6-2 til Valby II, som vi sidste gang slog med 6½-1½. Det burde altså være en overkommelig modstander, hvis ellers der var mere tilbage af vore held! I de sidste tre kampe er alle tvivlsomme stilinger nemlig svinget til vores fordel.
Det viste sig at holde stik. Morten Lundsgaard lagde godt ud og kom hurtigt i slutspil med 3 officerer og 5 bønder, men med en langt bedre bondestilling. Efter lidt yderligere spil gav det pote i form af et par bønder, hvorefter modstanderen opgav. Tommy Lundsteen står trængt, men får pludselig sat mat i hjørnet med løber og tårn, da modstanderen slår med den forkerte brik. Med det held kan vi vinde det hele, troede jeg da. For kort efter tog Gyula Szücs remis i en helt lige stilling med 2 løbere og 6 bønder på hver side. Jakob Enemark har spillet meget offensivt med sine bønder og til sidst vinder han da også en officer på sit fremstød. Men det har kostet 4 bønder og så kan det alligevel ikke blive til mere end remis.
Jeg spillede selv mod Benny Hansen. (Havde jeg spillet mod ham før?, nej, men er han egentlig ikke kendt?) Han spillede lidt passivt og jeg vandt en bonde og initiativ, da han pludselig gav op. Så sikker syntes jeg nu ikke gevinsten var. Bent Kølvig angriber med en fremskudt bonde og begiver sig så ud på damefangst. Det pareres og resultatet bliver kun en bonde. Det viser sig dog at være nok, for kort efter sidder han inde ved siden af i analyse-fase. Jens Akhøj har vundet hele to kvaliteter, men modstanderen fortsætter ufortrødent. Nu kunne han naturligvis afvikle til et fordelagtigt slutspil, men Jens vil hellere vise tårnenes slagkraft og det skal jo vinde.
Gisli Hardarsson har 7 bønder . officerer mod 6 bønder . officerer, men har også en trippel-bonde. Det viser sig dog, at officererne kan byttes af til en stilling med uligefarvede løbere og bondestyrken intakt. Efter de 32 træk spørger jeg (der kun kan se bagsiden af uret), om de er enige om at der er spillet 32 træk. Ja, siger hans modstander-dame, men hans vinge er faldet! Da uret imidlertid tikker for Gislis 33. træk kan en eventuel overskridelse ikke konstateres. Spillet fortsætter derfor, Gisli fører en bonde ned, hun må give sin løber for en bonde, og så er det slut.
7-1 blev det altså til. Vi må puste Frederiksberg i nakken.

Bjørn


Rødovre I - AS04 IV: 4 - 4

Rødovre I - AS04 IV 4 - 4
Jens Akhøj - Johnny Smidt ½ - ½
Gyula Szücs - Hans H. Larsen 0 - 1
Jakob Enemark - Erik Sværke Hansen (R) 1 - 0 uk.
Tommy Lundsteen - Dzakac Atah (R) 0 - 1
Morten Lundsgaard (R) - Ib Larsen 1 - 0
Bjørn Enemark - Aage Christensen ½ - ½
Gisli Hardarsson - Peter Jensen 0 - 1
Flemming Bruun (R) - - 1 - 0 uk.


I denne runde har jeg ikke haft tid til et egentligt referat. I et vildt spil med flere fejl på begge sider brugte jeg næsten hele spilletiden ved brættet. Efter 12 træk havde jeg tabt min dame, men for tårn og to lette officerer. Til gengæld var min springer fanget i et fjendtligt hjørne og min konge ude på brættet. Senere hørte jeg, at spillet havde været på brættet i analyselokalet, og at alle havde været overbevist om at jeg tabte. Rigtigt er det da også, at min modstander på et tidspunkt kunne have sat mat i tre træk. Det så ingen af os. Noget senere var der endnu en gang forceret mat, som han heller ikke fik set. Efterhånden fik jeg mine brikker i spil og kongen ud af mat-nettene. Efter tidskontrollen var vi kun os to tilbage, så jeg foreslog remis i en stadig uafklaret stilling.
Og de andre? Ja, Flemming fik et gratis point efter 10 min., Jakob ligeså efter en time. Szücs havde en kompliceret stilling, der opløstes efter en stor afbytningsrunde ved tidskontrollen. Men han kom ud af det med en officer for lidt. Jens tog remis, uden at jeg fik set noget afgørende. Tommy havde tabt to bønder og senere også spillet. Morten vandt en officer, men på bekostning af bondestillingen. Det viser sig dog at være godt nok. Og Gisli taber på tid efter kun 29 træk. Han har tit været helt ude på kanten og så må det jo gå galt en gang i mellem.
Efter denne runde ringede holdlederen fra Frederiksberg til mig. Hvordan var det gået? De havde nemlig selv måttet nøjes med 4 - 4. Nej, desværre havde vi ikke indhentet dem med endnu en 7 - 1 sejr.

Bjørn


Ishøj I - Rødovre I: 2 - 6

Før sidste runde var vi 3 points efter Frederiksberg og hele 6½ points foran nr. 3. Der skulle derfor mirakler eller katastrofer til, for at vores andenplads kunne ændres til noget som helst andet. Og begge dele er sjældne.
Kun syv mand var mødt op, det lovede jo ikke for godt. Gisli måtte tilkaldes, han havde glemt at det var en mandag. Han kom dog hurtigt frem og havde 40 min. til sine første 32 træk, det var flot klaret. Jens lagde flot ud med en sejr efter kun 24 træk. Jeg fik lov til det hele, dronningefangst efter 8 træk, mat efter 25 træk, se nedenfor. Til gengæld gik det galt for Jakob, der først ofrede en løber og derefter satte sin dronning i slag. Gisli spillede sig hurtigt varm, vandt en springer og da han siden kombinerede sig til endnu en officer, opgav modstanderen.
Bent havde ofret en officer for 3 bønder, men efterhånden som brikkerne blev afviklet, svandt fordelen ind. Et remistilbud blev accepteret. Szücs havde meldt afbud, i stedet spillede Kim Andersen sit sædvanlige velovervejede spil, der gav modstanderen så store problemer, at han tabte på tid. Tommy vandt mirakuløst, idet modstanderen tog tilløb og sprang lige i en fælden. Mat med dronning og bønder mod dronning, løber og bønder.
Michael havde på et tidspunkt spurgt om vi skulle satse for at vinde det hele. Det syntes jeg og fantaserede om en sejr på ½ - 7½ samt et 4-4 resultat for Frederiksberg. Begge dele ret så usandsynligt. Nu ville en remis give et 2-6 resultat og en meget sikker andenplads. Og sådan blev det.

Bjørn


Ole B. Mathiesen - Bjørn Enemark:

1. e4 d5 2. Ld3? d4
3. Se2 e5 4. h3 Dg5
5. 0-0? Lxh3 6. Sg3 h5

7. Df3? Lg4 8. Dxf2+??

og så behøver vi vist ikke at se mere.
Men det behøvede ikke at gå så galt:

8. Lb5+ c6 9. Db3


Mogens Hansen - Tommy Lundsteen

1. e4 e6 2. d3 d5
3. Bxd5 Bxd5 4. Sf3 Sf6
5. Sbd2 Lg4 6. Le2 Ld6
7. h3 Le6 8. c3 Sbd7
9. d4 c5 10. c4 Bxd4
11. Sxd4 0-0 12. Sxe6 Bxe6
13. Sf3 Tc8 14. 0-0 Se5
15. Bxd5 Bxd5 16. Lg5 Da5
17. Te1 Sxf3+ 18. Lxf3 Lb4
19. Te5 Db6 20. Lxf6 Txf6
21. Lxd5+ Kh8 22. De2?

Her havde Tommy chancen for at komme tilbage i spillet. 22. - Txf2!

22. - Lc5 23. Tf1 Lxf2+
24. Txf2 Tc1+ 25. Kh2 Dd6
26. g3 Tc8??

Her kunne det være gået helt galt, men begyndende tidsnød spiller også ind. 27. Te8+ vinder damen for et tårn.

27. Txf6 Bxf6 28. Te8+ Txe8
29. Dxe8+ Kg7 30. Df7+ Kh6
31. h4 De5 32. Df8+ Kg6
33. Lf7+ Kf5 34. Dc8+ Ke4
35. Dg4+ Ke3 36. De6 Kf3
37. Db3+ Kf2 38. Ld5 De2
39. Kh3

39. - h5 40. Le6 Df1+

Tænk, at Tommy kunne få lov til at vinde det spil!


Alb. Frb. Øbro Valby Vall. AS04 Ishøj I alt
Bent Kølvig6
Jens Akhøj7
Gyula Szücs25
Jakob Enemark-136
Tommy Lundsteen6
Michael Garly2
Morten Lundsgaard5
Bjørn Enemark-146
Kim Andersen11
Gisli Hardarsson7
Flemming Bruun-11
Magnus Nielsen½1
5 2 7 7 4 6 37½

Absolut topscorer blev Jens Akhøj med 6½ ud af 7 på 2. bræt, meget flot!
På førstebrættet forsvarede Bent Kølvig Rødovres farver med 4½ ud af 6. Længere nede kan pointene sidde lidt løsere.


Slutstillingen i gruppen blev så

Frbg. Rød. AS04 Valby Øbro Vall. Alb. Ishøj
Frederiksberg III x 6 4 7 40
Rødovre I 2 x 4 7 7 5 6 37½
AS04 IV 4 x 3 5 5 30½
Valby II 5 x 6 26½
Øbro III 1 3 x 4 25
Vallensbæk I 4 1 2 x 5 23½
Albertslund II 3 3 4 x 6 23½
Ishøj I 1 2 3 2 x 17½

Frederiksberg rykker op, der kunne vi ikke forhindre. Men vi får en oprykningschance, idet vi sidst i april og først i maj skal spille mod toerne fra de andre to rækker. Referat i næste nummer.

sum = 92
fra gruppe 1: Lyngby-Virum III 31 p 9 MP
fra gruppe 2: Rødovre I 37½ p 11 MP
fra gruppe 3: Brøndbyvester I 36 p 10 MP