Vinterturneringen Tilbage til forsiden


Mesterklassen uden Bent Kølvig var en helt åben sag, hvor alle kunne slå alle på god dag. Redaktøren kom således godt fra start med 3 gevinster og to remis'er indtil Gisli stoppede serien. Gisli ligger da også til at vinde klubmesterskabet, men Arne Østergaard kan endnu nå ham ved gevinst i det sidste, udsatte parti. Og Arne er ellers en af de lavest ratede. Hvis han når á points med Gisli bliver der tale om omkamp, klubmesterskabet kan ikke afgøres på korrektion.
Szücs var lidt under det forventede med adskillige nederlag mod de stærkeste.

Mester-klassen
rating forv. +/- GH GS BE TL LT KM BC JP NH points
gennemsnit1737


Første klasse er praktisk taget færdig, kun et enkelt parti resterer, uden betydning for stillingen.
Morten Olsen og Ernst M. Hansen har vundet gruppen på deling, korrektion eller ej. De har spillet helt lige op, vundet over de samme, tabt til den samme (til nr. 3, Bjarne Røhder) og spillet remis indbyrdes. Kan det være mere lige? De deler førsteplads og præmie, men har besluttet at spille en ekstra kamp om vinderens sikre plads i mesterrækken til næste år.
Kassereren ligger på en sikker tredjeplads - uanset resultatet af det sidste parti. I bunden har Zoran skuffet og så er Magnus blevet strøget pga. for sparsomt fremmøde.

1. klasse
rating forv. +/- MO EH BR FB PK TJ OH ZW MN CL points korr. plac.
gennemsnit1561


Knuds klasse blev igen ramt af mange frameldinger, så det blev en stærkt reduceret klasse. Tom Sørensen og Erik Nielsen mødte aldrig op, Jørgen Holst var utilfreds med afviklingen, og Mehmet havde fået aftenarbejde. Fint nok med det sidste, bortset lige fra indvirkningen på skaklivet. Knud vandt nok en gang og nu truer 1. klasse vist.

2. klasse
rating forv. +/- KH JV ST MO RM BC JH MC TS EN points korr. plac.
gennemsnit1405


Tredje klasse A bliver vundet helt suverænt af Bo Lindberg. I teorien kan han skulle nøjes med en sejr på korrektion (hvis Børge Nielsen vinder sin sidste kamp og Bo taber sine to sidste kampe). Mere sandsynligt er dog 1-2 points mere til Bo og en ratinggevinst på noget i retning af 140 plus bonus for at være mere end to points over forventet score. Jeg gætter på .200, imponerende! Læg hertil 86 . 50 fra Rødovremesterskabet, så har vi vist en all-time vinder. Til lykke, Bo.
Også Winnie har spillet en fin turnering.
I bunden skal faderen sætte turboen til i de resterende kampe for at undgå en minus-bonus.

3. klasse A
rating forv. +/- BL WS BN LC AH KA SA OL HF JP points
gennemsnit1256


Rune Pedersen vandt tredje klasse B med hele 8 ud af 9 points, 3½ points over forventet. Det bliver sværere modstandere fremover, men jeg tror, at Rune er klar til det. Han har kun tabt til nr. to, der har over 70 år mere på bagen. Ja, for vores alderspræsident, Rudolf, lå ellers længe i den gule førertrøje, men en remis mod Egart kostede førstepladsen. At en 90-årig kan sætte de fleste i klassen til vægs, det er bare så flot.
Og så savner Andreas nogle points, for seks nuller er for mange i sådan en turnering. Christian gav op efter 5 nederlag, men da det er mere end halvdelen, streges han ikke.

3. klasse B
rating forv. +/- RP RK MJ HR TM PP EA AM PW CH points
gennemsnit1103


*) mere end to points over eller under forventet resultat