Problemtemaer Tilbage til forsiden


Når man løser en skakopgave tænker man måske ikke så meget på konstruktionen, men har nok at gøre med at klare selve problemet. Imidlertid får man en hel del mere ud af opgaverne ved også at kikke efter idéen i opgaven. Disse idéer kaldes i problemsammenhæng for temaer.

Man forsøger altså at placere opgaverne efter deres indhold i et indeks over idéer: et indeks der hele tiden vokser. Nogle af idéerne er meget spidsfindige.

I sidste nummers opgave var idéen alforvandling: at en bonde i løbet af opgaven forvandles til alle fire officerer. Lad os prøve at se på nogle andre kendte temaer og begreber nedenfor. Der findes i tusindvis af temaer, så dette bliver kun en mundsmag. I mere komplicerede opgaver optræder ofte mere end ét tema:

Albino: En hvid bonde foretager i fire varianter alle fire mulige træk fra sin udgangsstilling.
Alforvandling: En bonde forvandles til alle fire officerer i fire varianter.
Antiblokade: Sort flytter en brik væk fra et af sin konges nabofelter
Babson: Berømt specialtilfælde: Sort *alforvandling skal besvares med tilsvarende hvid alforvandling.
Batteri: Mattrækket er en afdækkerskak, dvs. det sidste træk åbner en linie. Et batteri får navn efter den brik der åbner linien, f.eks. et bondebatteri. Der findes også konge-, tårn-, løber- og springerbatterier, men en dronning kan aldrig åbne en linie.
Binding: En af sort eller hvids brikker bliver bundet, normalt så den dermed ikke kan afværge en mat.
Blokade: En sort brik flyttes hen på et af sort konges nabofelter. Dette udnytter hvid ved matsætningen.
Bogstaver: I diagramstillingen og/eller løsningen danner brikkerne et bogstav, dette er ofte brugt i jubilæumsopgaver.
Brikanalogi: Efter et sort bondetræk sætter den anden part mat med en bonde, efter et springertræk følger en springermat, etc.
Cyklisk forskydning: En hvid trækserie er A og B i én variant, B og C i en anden og endelig C og A i en tredje.
Dobbeltskak: Alle matter skal være med dobbeltskak, gerne sådan at sort kan parere skakkerne hver for sig.
Ekkomat: Samme matbillede gentages i de forskellige varianter.
En passant-slag: I hoved-varianterne skal der forekomme et slag en passant. Retten til ep. skal kunne bevises!
Excelsior (=højere op): En bonde føres uden afbrydelser hele vejen fra 2. række eller 7. række hele vejen til forvandling.
Forspil: Varianter som fremkommer hvis sort skulle trække først.
Frigørelse: For at imødegå en trussel må den ene part opgive bindingen af en brik, der derefter kan sætte mat.
Grimshaw: To sorte linieofficerer kommer til at spærre for hinanden.
Halvbinding: To sorte brikker spærrer samme linie mod kongen. Flyttes én af dem er den anden bundet.
Interferens: *Liniespærring med en brik af samme farve som linieofficeren.
Kamæleon-ekko: Som *ekkomat, men placeret på omvendte farver.
Kongestjerne: I varianterne flytter en af kongerne diagonalt til alle fire felter.
Konstant angreb: Alle (hvide) træk sætter en trussel om mat i næste træk.
Krydsskak: En skak fra sorts side besvares med skak og mat fra hvids side.
Liniebaning: En brik flyttes således at der bliver plads til en anden (svagere).
Liniespærring: En åben linie spærres af en anden brik.
Magnetoffer: Sort konge tvinges til at slå en brik og mister dermed flugtfelter.
Matændring: Træk, der i *forspil besvares med ét mattræk, bliver i løsningen besvaret med et andet.
Modelmat: Alle hvids officerer (dog ikke nødvendigvis kongen) deltager i matten og ingen af kongens flugtfelter må være truet af mere end én brik. I streng forstand må feltet "bag" ved kongen (ved skak med en linieofficer) heller ikke være truet af andre brikker.
Nowotny: To sorte linieofficerer, normalt løber . tårn, dækker hver sin mat, men deres linier krydser hinanden. Ved at ofre en brik i skæringsfeltet sørger hvid for, at kun én af linierne virker.
One-liner: Brikkerne står i diagramstillingen så de optager en fuld diagonal, en fuld række eller en fuld søjle.
Pickaninny (=niggerunge): En sort bonde foretager i fire varianter alle fire mulige træk fra udgangsstillingen.
Returmat: Den matsættende brik er i sit sidste træk vendt tilbage til sit udgangspunkt.
Rokade: En af parterne rokerer i alle varianter
Rundløb: En brik bevæges rundt i en geometrisk figur, normalt et rektangel, og vender tilbage til sit udgangspunkt.
Selvbinding: Hvid eller sort går frivilligt ind i en *binding.
Selvfrigørelse: Et sort træk ophæver en *binding af en anden sort brik.
Springerhjul: En springer trækker i løbet af opgaven, f.eks. i forskellige varianter, til alle sine mulige felter, dvs. op til otte (hjulet kan være mere eller mindre komplet).
Trussel: Hvid truer mat i næste træk.
Trækpligt: I diagramstillingen er der et hvidt mattræk mod samtlige sorte træk - men hvid skal trække først.
Træktvang: Den ene part er bedst tjent med ikke at flytte, fordi ethvert træk forringer stillingen.
Tårnkors: Et tårn går til alle 4 ortogonale nabofelter, fx. i 4 varianter.
Valve: (=ventil) Et træk åbner for én linie og spærrer for en anden

Bjørn