Blinde I - Rødovre II: 3 - 7

	Henning Johansen	½	-	½	Bjørn Enemark
	-	0	-	1 u.k.	Leif Tange
	Kaj Cramer	0	-	1	Ernst M. Hansen
	Erik Bremer	1	-	0	Johan Petersen
	Allan Larsen	1	-	0	Zoran Wisal (R)
	Palle Lykkeby Jensen	0	-	1	Ole Paag Hansen
	Jørgen Dall	0	-	1	Ole Lindberg (R)
	Erling Amdi Madsen	½	-	½	Leif Clausen

NB. Vi spiller efter de nye regler, hvor en sejr giver 2 points ekstra

Vi skulle spille mod de blinde på deres "bane". Selv skulle jeg møde deres førstebræt, der som den eneste spillede på et normalt bræt og noterede normalt. Han kunne så nogenlunde se, men havde dog nogle "hinkesten" som briller. Vi spillede et temmelig korrekt parti, der sluttede remis. Leif Tange gik tidligt hjem med et gratis point, de kunne ikke stille et fuldt hold.
På tredjebrættet fik Ernst foden under sin helt blinde modstander, se afslutningen af partiet nedenfor. Jeg tror, at det var ham der havde en førerhund med. En stor sort labrador lå fredeligt på gulvet under det meste af kampen. Henimod slutningen stod jeg og så på Zorans og Ole Paags kampe, da en pote slog mig let på læggen. Trods de sørgmodige øjne fortalte en logrende hale mig, at hunden blot savnede lidt selskab.
Ud fra Ernsts parti kunne man tro, at vi havde det nemt. Det var slet ikke tilfældet, det er farligt at undervurdere de ikke-seende! Det måtte Johan og Zoran sande. "Jeg mødte bare en bedre modstander", som Johan sagde. Ole Paag og Ole Lindberg vandt derimod, mens Leif Clausen spillede remis.
Hvordan foregår det så, når man spiller mod en blind? Jo, de har egne brætter med huller i midten af hvert felt. Specialfremstillet til hver enkelt, tror jeg. Brikkerne har tilsvarende en tap i bunden, så de kan sættes ordentligt fast. Og alle træk skal annonceres, "springer til f3" etc. Og de ved da godt, hvor brikkerne står. "Løber til b4" sagde Ernst i stillingen herunder, men blev omgående korrigeret: "du mener vel b5"! Enkelte af dem var i stand til at føre en noteringsliste, der var sat flere centimeter af til hvert træk. Andre "skrev" trækkene ned i en slags prikkeapparat, det var vel i Braille-form. Hvis de blev i tvivl om de foregående træk, måtte de tage kortet ud og aflæse det med fingerspidserne.
De sorte (faktisk de røde) brikker var forsynet med et søm i toppen, så man kunne føle forskel på f.eks. en hvid og en sort løber. Urene så normale ud, men havde ikke glas foran viserne. Dermed kunne de "aflæses" af begge parter. I egen betænkningstid kunne de blinde føle på brikkerne og brættet og dermed få opdateret det gemte "billede" af stillingen. Der blev selvfølgelig ikke spillet med rørt brik! Leif Clausen brokkede sig over, at de hvide brikker var lidt gulnede og de røde lidt slidte, så det var svært at skelne. Men han skulle klage...
Alt i alt var det fascinerende at møde nogle mennesker, der trods et stort handicap kunne glæde sig over vores fælles spil og give os kamp. Hvor må det være svært at holde styr på sådan noget som en løberdiagonal, når man ikke engang kan se brættet!

Bjørn Enemark

Ernst