| Rødovre Open | |
Omkring den 1. august d. å. besluttede jeg at finde en ny skakklub at spille for,
idet medlemstallet i Vallensbæk Skakklub nu var så lavt, at der ikke
længere var noget at hente her rent skakmæssigt.
Det var godt nok med blødende hjerte at jeg, efter 20 års medlemskab af
Vallensbæk Skakklub, meldte mig ind i Rødovre. Årsagen til at det
lige blev Rødovre, er at mine gamle holdkammerater Morten og Mikkel Olsen, der
begge tidligere har spillet for Vallensbæk, nu spiller i Rødovre, og
så var det naturligvis tiltalende at medlemstallet var højt.
Mine skakevner blev sat på prøve, allerede første gang jeg satte mine
ben i min nye klub, idet jeg skulle deltage i årets udgave af Rødovre Open.
Jeg var blevet placeret i 1. klasse, og kunne konstatere at jeg var den højst
ratede, hvilket betød en score på omkring 4½ af 7 for ikke at tabe
rating.
I runde 1 skulle jeg spille hvid imod Bjarne Røhder, der spillede forkert i
åbningen i en Sicilianer, hvorefter jeg indkasserede en bonde, og vandt partiet
uden de store sværdslag. En god start på turneringen, der naturligvis gav
selvtillid.
Leif Tange var modstanderen der sad overfor mig i runde 2, og jeg skulle igen tackle de
hvide brikker. Partiet blev en miniature og følger her:
| 1. | e4 | e5 | 2. | Sf3 | Sc6 | |
| 3. | d4 | exd4 | 4. | Lc4 | Lb4+ | |
| 5. | c3 | dxc3 | 6. | 0-0 | Le7 | |
| 7. | Dd5 | opgivet?? |
I tredje runde hed modstanderen Ernst M. Hansen, den eneste fra gruppen jeg havde spillet
imod før, nemlig i holdturneringen, for en del år siden. Ernst spillede
hvid, og efter et spændende parti, med lige chancer, trådte Ernst forkert ved
at slå en forgiftet bonde, og tabte ret hurtigt.
Nu kommer vi til en episode i turneringen jeg ser tilbage på med mørke
miner. Modstanderen var Niels Holger Nielsen i 4. runde, og med de hvide brikker
kørte jeg ham totalt over i dragevarianten i Siciliansk, og stod tykt til gevinst,
og så tilbød Niels Holger remis, hvilket naturligvis ikke er forbudt
ifølge reglerne. Min overbevisning er godt nok at jeg ikke tilbyder modstanderen
remis når jeg står til tab. Men sådan er vi jo så forskellige,
og det er da heller ikke det jeg er rystet over, men det at jeg naturligvis
udførte et træk og derved afslog remistilbuddet, afskrækkede ikke min
modstander, der tilbød remis igen da det blev hans tur, og dette gentog sig de
næste 5 – 6 gange Niels Holger var i trækket. Jeg var rystet, og burde
have kontaktet turneringslederen, idet denne form for chikane ikke er tilladt, men i
stedet lod jeg mig gå på, spillede et par slappe træk, og så var
det sgu lige pludselig remis, tillykke Niels Holger, din strategi lykkedes, men hvis det
er måden at score point på, så værsgo. I øvrigt var Niels
Holgers kommentar ved hans sidste remistilbud hvor han stadig stod til tab, " Nu gider
jeg ikke tilbyde dig remis mere" ja jeg har altid opfattet skak som en gentlemansport,
men jeg skal nok bare revidere min opfattelse, til at det er en kampsport!
I 5 runde blev jeg totalt nedspillet af Johan Petersen efter at have spillet meget
dårligt med de sorte brikker. Men da Johan spillede et meget passivt
dronningetræk, hvor han kunne have vundet en officer i stedet, fik jeg chancen for
modspil, og efter at have vundet en kvalitet kom hele pointet hjem til mig. Ikke helt
fortjent, kom igen Johan.
Klaus Mortensen var modstanderen i 6 runde, og det var en slags finale, idet Klaus kun
var et halvt point efter mig. Jeg havde de sorte brikker, og det blev en Budapester-
gambit, der aldrig nåede ud over remisgrænsen, Klaus tilbød.
I finalerunden skulle jeg spille hvid imod min gamle ven Morten Olsen, og jeg regnede
ikke med at han kunne overraske mig i åbningen, idet vi har spillet meget lynskak
privat. Men alligevel forberedte jeg mig hjemmefra på Skandinavisk, idet jeg ved
at Morten ynder denne åbning med sort. Det blev en Skandinaver, hvor jeg fik en
kæmpespringer på g5, og den kunne Morten ikke holde væk i
længden, 1–0. Som det kan ses af resultattabellen andetsteds var det
nødvendigt at vinde, idet Klaus ligeledes vandt i sidste runde.Bjørn Rasmussen