Andetholdets kampe Tilbage til forsiden


Herlev II - Rødovre II: 9 - 1
Slutspilsgevinst!
Rødovre II - Posten I: 3½ - 6½
Valby III - Rødovre II: 2½ - 7½
individuelle resultater, slutstilling

Herlev II - Rødovre II: 9 - 1

Niels Liltorp 1 - 0 Bjørn Enemark
Erling Kam 1 - 0 Ernst M. Hansen
Jan Qvistorff 1 - 0 Bjarne Røhder
Mogens Juul 0 - 1 Zoran Wisal (R)
Jimi Pedersen 1 - 0 u.k. Ole Paag Hansen
Jørgen Als 1 - 0 Børge Nielsen (R)
Svend Herløv Hansen 1 - 0 Ole Lindberg (R)
Sebastian Bostrøm 1 - 0 Leif Clausen

NB. Vi spiller efter de nye regler, hvor en sejr giver 2 points ekstra


I vintervejret ledte vi efter spillestedet i Herlev og nåede efterhånden frem - bortset fra Ole Paag der nu også svigtede en holdkamp. Måske fordi den, noget lusket, var placeret på en mandag!
At det ville blive svært, vidste vi godt. Herlev, Posten og vi har ligget i spidsen af turneringen hele tiden. At det blev så svært, vidste vi dog ikke. Og så stillede vi med tre reserver... På de fleste brætter blev vi spillet helt ud i sneen, de var klart bedre end os.
Børge Nielsen ofrede vist en springer i et mislykket forsøg på at fange en dame, og Ernst satte en plusstilling over styr ved at tabe på tid! Vi andre kom bare til at stå dårligere og dårligere. Eneste lyspunkt var Zoran, der endte i et slutspil med flere merbønder. Modstanderen forsøgte sig med dronningeafbytning for at vinde to bønder og føre en af sine egne ned. Men Zoran havde det hele under kontrol, låste løberen inde og forhindrede forvandling, det kunne lige nås.
En af spillerne i lokalet var åbenbart strubeopereret, han kunne kun "tale" sådan lidt syngende via en mikrofon holdt hen til struben. Vi var flere, der mindedes en af de tidlige skakcomputere "I..am.. .Chess..Challenger.. You're..human..opponent.."

Bjørn


Slutspilsgevinst!

Zoran Wisal blev jo (eneste) topscorer ved andetholdets seneste optræden på udebane. Han havde et spændende parti, som trods flere merbønder først sent fik en endelig afgørelse. Hen mod slutningen så brættet således ud:

Den sorte konge har i mange træk måttet prøve at finde et gemmested og er flygtet fra h8 til b8. Nu har hans dame endelig nået at beskytte ham og hvid byttede kvindfolket af - 1. Dxc7+ Kxc7 - og håbede på at få en ny på h8 efter løberens indsats: 2. Lb3 Kd6 3. Lg8 Ke7 4. Lxh7, men efter 4. - Kf7! blev det klart, at den - løberen - uhjælpeligt var spærret inde. En klog mand har engang sagt, at alle slutspil vindes på et enkelt tempo. Og sådan blev det vores point.
Da Zoran viste partiet frem i klubben dagen efter, var der selvfølgelig en kvik tilskuer, der spurgte, om hvid ikke kunne gå på bonderov på kongefløjen uden at hjælpe sort konge derover, altså uden damebytte. Vi prøvede: 1. Lb3 Dxg3+ 2. Kxg3 Kc7 3. Lg8 Kd6 4. Lxh7 Ke7 5. Lxg6 Kf8 6. Lxe4 og sort har ikke mange gevinstchancer.
Så kom en af vores gæster fra Frederiksberg kom forbi og "reddede" situationen med 1. Lb3 Ld7! 2. Lg8 Le8 3. Lxh7 Lf7! med sort gevinst, da løberen nu har overtaget rollen som fangevogter! Læg lige mærke til, at ingen har fordel af at bytte damerne af. En af mine små kæpheste er, at som hovedregel får man altid mest ud af at lade den anden slå først - i modsætning til værtshusslagsmål!
Men vi er skam ikke færdige endnu. For efter 1. Lb3 Ld7 spiller hvid ikke 2. Lg8 men derimod 2. Lf7! truende 3. Lxg6. Så ser det slemt ud for sort. Efter 2. - Lf5 3. Lg8! får sort jo ikke løberen til f7. Hvad kan han så gøre? Lad os prøve om sort kan give en skak: 2. - Lc6 3. Lxg6 e3+! 4. Kh2 e2 og sort får ny dame først. Hov, det gik jo fint. Kunne hvid gøre det bedre?
Efter 1. Lb3! Ld7! kunne hvid uskadeliggøre sort dame med 2. Dxc7+ Kxc7 og først nu komme med 2. Lf7!. Så må sort prøve 2. - Lf5 3. Lg8 Kd6 4. Lxh7 Ke7 5. Lg8 Kf8 6. Ld5, og vi får et slutspil med en lammet sort konge, hvor spørgsmålet er, om merbønderne og løberen kan klare opgaven selv. En lille hjemmeopgave til interesserede besøgende i næste skaksnakcafé!

Bent Kølvig


Rødovre II - Posten I: 3½ - 6½

Bjørn Enemark 1 - 0 Søren Karlsen
Leif Tange 0 - 1 Jan Højer
Ernst M. Hansen 0 - 1 Bjarne Alstrup
Johan Petersen 0 - 1 Egon Madsen
Bjarne Røhder 1 - 0 Jens Chr. Olsen
Torben M. Jensen 1 - 0 Jens Besser
Ole Lindberg 0 - 1 Peter Marx
Leif Clausen ½ - ½ Erik Mau

NB. Vi spiller efter de nye regler, hvor en sejr giver 2 points ekstra


Et førstehold, Posten, skulle vi møde på egen bane. Helst skulle det gå bedre end sidst mod Herlevs andethold, hvor vi måtte gå hjem med en sæk på 9 - 1.
Bjarne viste vejen ved at besejre sin modstander, men det blev kun halvhjertet fulgt op. Leif Clausen tog remis, men så kom de dårlige resultater væltende. Winnie tog sit overtøj og fik samtidigt ramt lyskontakten. Det slukkede lyset hos Leif Tange, der i næste træk overså en mat, dog i en elendig stilling. Ernst og Ole Lindberg tabte også inden det gik den anden vej igen. Jeg endte i et bondeslutspil med to fribønder, randbønder ganske vist, men i hver sin side...
Så sluttede Torben et flot parti med dronningegevinst, se partiet nedenfor. Til sidst prøvede Johan at klare sig mod et stækt pres. Der blev mindre og mindre plads til hans brikker og det måtte koste.

Bjørn


Hvid: Torben M. Jensen
Sort: Jens Besser


1. e4 e5 2. Sf3 d6
3. Sc3 Sf6 4. Lc4 h6
5. d3 Sc6 6. h3 Sa5
7. Lb3 De7 8. Le3 Sc6
9. a3 Le6 10. La4 Ld7
11. Lxc6 Lxc6 12. 0-0 Dd7
13. Sd2 Le7 14. f4 Bxf4
15. Lxf4 Sg8 16. De2 g5
17. Lg3 f6 18. Dh5+ Kd8
19. Sc4 De6 20. Se3 Le8
21. Df3 Lc6 22. d4 Le8
23. e5 c6 24. Bxd6 Lxd6
25. Lxd6 Dxd6 26. Sf5 Df8
27. d5 Tc8 28. Bxc6 Lxc6
29. Ta1-d1+ Kc7 30. Dg3+ Kb6
31. Sd6 a6 32. Sxc8+ Dxc8
33. Dd6 Th7 34. Sd5+ Ka7

35. Sxf6 Sxf6 36. Txf6 Td7
37. Dc5+ Ka8 38. Txd7 Lxd7
39. Tf8! opg.
Efter 6. runde er stillingen således i 4. række, gruppe 1:

sum = 92
Hold KP
Posten I 40½
Herlev II 35
Rødovre II 26½
Valby III 25
Brøndby II 24½
Blinde I 16½
Ishøj II 12
Vanløse IV udg.

Altså: sikkert placeret midt i rækken, uden reel mulighed for at rykke op -
og vi er jo i nederste række i forvejen...


Valby III - Rødovre II: 2½ - 7½

Martin S. Nielsen ½ - ½ Bjørn Enemark
Erik Nielsen ½ - ½ Leif Tange
Christian Borum 0 - 1 Ernst M. Hansen
Ludvig E. Koch Hansen (R) 1 - 0 Johan Petersen
Ivan Schougaard ½ - ½ Bjarne Røhder
Djoka Sepecan 0 - 1 Torben M. Jensen
Max Sohrbeck 0 - 1 Zoran Wisal (R)
Mogens Petersen 0 - 1 Leif Clausen

NB. Vi spiller efter de nye regler, hvor en sejr giver 2 points ekstra


I den sidste match skulle vi spille om tredjepladsen i rækken. Herlev II var de eneste, der kunne true Posten I , men de tabte sensationelt til Brøndby II, og måtte nøjes med andenpladsen.
Trods den resultatmæssige uinteressante kamp fik vi kæmpet godt og sluttede året af med en solid sejr 7½ - 2½.
Jeg havde ikke opdaget, at Valby startede allerede kl 19 og da jeg også kørte sur i Valby Langgade og Vigerslevvej, havde jeg kun 45 minutter til de første 32 træk. Derfor kneb det med at følge med i de andres spil og referatet er under normal middel.
Jeg fik dog set, at Torben igen fik et gevaldigt angreb som ikke levnede modstanderen nogen chance. For de øvriges vedkommende må jeg henvise til tabellen ovenfor.
Min modstander spillede utraditionelt. Jeg troede det var til min fordel, men reelt holdt jeg kun lige akkurat sammen på stumperne. Da stillingen var stabiliseret og samtlige lette officerer og ét af tårnene var byttet af, tilbød jeg remis. Det blev afslået, men et par træk senere opgav han sine gevinstforsøg og tilbød selv remis.

Bjørn


individuelle resultater, slutstilling

Ishøj Blinde Br.by (Vanl) Herlev Post Valby I alt
Bjørn Enemark6
Leif Tange35
Ernst M. Hansen36
Johan Petersen5
Bjarne Røhder35
Per Kühlmann (R)1
Torben M. Jensen34
Zoran Wisal (R)23
Ole Paag Hansen23
Børge Nielsen (R)½1
Ole Lindberg (R)13
Leif Clausen6
6 5 5 - 1 26

Bedste udnyttelsgrad havde Torben med 3 ud af 4. Bedst totalt set, blev første- og sidstebræt, Bjørn og Leif med 3½ ud af 6.

Efter 7. runde endte vi med følgende stilling i 4. række, gruppe 1:
Post Herlev Rød Br.by Valby Ishøj Blinde Vanl.
Posten I - 7 8 8 - 49½
Herlev II - 9 5 8 - 44
Rødovre II 1 - 7 8 7 - 39
Brøndby II 3 - 3 9 7 - 34½
Valby III 3 7 - 8 (7½) 34½
Ishøj II 2 5 2 1 2 - 8 (8½) 32½
Blinde I 2 2 3 3 2 - (6½) 30
Vanløse IV - - - - (2½) (1½) - 16