Skakspilleren I - Rødovre I: 3½ - 6½

				Holdkampen
				Bjørn R's parti
				22bukken

Klubben Skakspilleren ligger som Rødovre nogenlunde midt i feltet og det skulle da også blive jævnbyrdigt. Det er i øvrigt en speciel klub. Øl er en del af kulturen på stedet. Man henter ikke bare øl til sig selv, men også til de fire nærmeste - om de så har drukket ud eller ej. På den måde havde flere af dem tre flasker stående foran sig, to fulde og en næsten tom. Snittet lå over tre øl pr. mand i løbet af partiet, men det så nu ikke ikke ud til at påvirke deres spil! Bare en enkelt får nu mit spil til at blive en anelse mere letsindigt.
Begge hold manglede en spiller og man var blevet enige om remis på det bræt. Gisli Hardarsson blev først færdig, tilbød remis med en bonde i overvægt men i begyndende tidsnød. Min modstander spiller (for) passivt allerede fra åbningen af. Jeg vinder ret tidligt en bonde og en kvalitet og kan siden slutte pænt af. Bjørn Rasmussen har problemer med udviklingen, ja det vil sige, det troede jeg da. I virkeligheden var hans modstander ved at snyde sig selv for en officer allerede i åbningen! Men hvem giver op efter 12 træk i en holdkamp? Partiet fortsatte og med en officer i overskud kan man godt stå lidt klodset til man får de andre med. Til sidst fik Bjørn held til at fange modstanderens tårn i en løberdiagonal.
Peter Rank har tabt en kvalitet og bliver presset ned mod bunden af brættet og taber. Jens Akhøj havde også problemer, havde tabt en kvalitet og "stod tykt til tab". Men "så troede modstanderen, der var mat - det var der ikke!" Jens fik kvaliteten tilbage og holdt remis.
Bent Kølvig havde indtil denne kamp vundet fem ud af fem, men på et tidspunkt må det jo gå galt. Bent har selv beskrevet sit kiks i en artikel 22bukken. 3½ - 3½. Tilbage sidder Gyula Szücs, hvis modstander kom 45 minutter for sent. Det har dog ikke forhindret ham i at bringe Szücs på hælene. En bonde har han vundet og slutspillet med T . L . 7 B mod T . L . 6 B burde han have vundet. Men de manglende 45 minutter spiller alligevel en rolle, ligeledes en kort, men nødvendig pause med kun 5 minutter tilbage. Et fejltræk koster gevinsten hvis den overhovedet havde kunnet nås. Stillingen kommer i stedet over i en død remis-position, men Szücs fortsætter alligevel. Han har 10 minutter på uret, den anden kun et halvt. Efter et par træk opgiver den anden med en ærgerlig bemærkning "jeg gider ikke spille, når nogen vil spille videre på sådan en stilling". Han skulle dog blot have spillet et par træk mere, så havde turneringslederen dømt partiet remis! Der var ingen gevinstmuligheder, stillingen var noget i retning af nedenstående hvor Szücs er hvid. Sort spiller skiftevis Lh6 og Le3.

Herefter havde turneringslederen ingen muligheder for at dømme remis. En ufortjent sejr, uafgjort havde været det rigtige resultat.

Bjørn E.

Bjørn R's parti

hvid:		Bjørn Rasmussen, bræt 6		(1826)
sort:		Allan Schjeflo, Skakspilleren		(1600)

1.	e4	e5	2.	Sf3	Sc6
3.	d4	exd4	4.	Lc4	Lc5
5.	0-0	Sf6	6.	e5	d5
7.	exf6	dxc4	8.	Te1+	Le6

Det tveæggede Max Lange angreb, der også i vore dage spilles i turneringer. Det tiltrækkende ved denne åbning er hvids mange kombinatoriske muligheder, sådan omtaler Jakov Estrin (tidligere korr.-VM) denne åbning, i hans udmærkede bog "Gambitspil i skak", og når han mener der er muligheder i den åbning, tør jeg godt spille den!!!

9.

Sg5

9.	fxg7	Tg8	10.	Lg5	Le7
11.	Lxe7	Kxe7	12.	Te4	d3
13.	Sc3	Txg7	14.	cxd3	Dxd3
15.	Sd5+	Kf8	16.	Dxd3	cxd3
17.	Sxc7	Lh3

Det slipper sort bedst fra.

heller ikke

			10.	Sg5	Dd5
11.	Sc3	Df5	12.	Sce4	0-0-0
13.	Sxc5	Dxc5	14.	Sxe6	fxe6
15.	Lh6	Df5	16.	De2	e5
17.	Dxc4	Dg6

er godt for hvid

[Det var i øvrigt her jeg kastede et blik på partiet og troede at Bjørn havde haft problemer i åbningen. Sort har tre officerer udviklet og to bønder langt fremme. BE]

9.

-

Dxf6

En kendt fejl, det eneste i følge teorien er 9. - Dd5

10.

Sxe6

fxe6

11.

Dh5+

Av, der røg en officer, godt nok for 2 bønder, men sorts problem er, at han står dårligt, og har svært ved at finde fornuftige træk.

11.	-	g6	12.	Dxc5	Tf8
13.	Te2

Her siger Fritz 6 13. f3 og det er nok rigtigt.

13.	-	d3	14.	cxd3	cxd3
15.	Te4

Fratager sorts springer flere felter.

15.

-

e5

15. - 0-0-0 er bedre.

16.	Le3	0-0-0	17.	Sd2	b6
18.	Db5	Kb7	19.	a4

19. - Sb3 er klart bedre.

19.

-

a6

20.

Dc4

Sd4

Min modstander havde ca. 5 minutter tilbage på klokken, så nogle af hans træk skal ses i lyset af det. Derimod er der ingen undskyldning for et par af mine, jeg havde god tid.

21.	Td1	Df5	22.	f3	Se2+
23.	Kh1	Dh5	24.	Lf2	Td6
25.	Th4	Dg5?

typisk tidnødtræk.

26.

Se4

Dd8

27.

Sxd6+

cxd6

Stillingen er naturligvis død for sort, men 27. - Dxd6 måtte spilles.

28.

Dxd3?

Latterligt, som Fritz 6 angiver, 28. Txh7+ med mat i få træk.

28.

-

Sf4

Stadigvæk 29. Txh7+, undskyldningen er at min modstanders vinge hænger, men netop derfor burde jeg komplicere, i stedet for at tillade afbytninger. Lige i denne stilling vinder næsten alt, men det er en typisk fejl mange spillere begår når deres modstander er i tidnød, man lader sig rive med i tempoet, i stedet for at finde gode træk der gør det svært for modstanderen.

29.	Dxd6	Dxd6	30.	Txd6	h5
31.	Txb6+	Kc7	32.	Txf4	Txf4
33.	Txa6	e4?

Typisk når tidnøden er overstået, spiller man et rigtigt skidt træk, han kunne selvfølgelig også have opgivet, men nu troede han lige at han havde fundet noget smart.

34.

Lg3

1 - 0

Bjørn R.

22bukken

Min gamle læremester, Jens Enevoldsen, vandt sit sidste DM i Aalborg 1960 i en alder af 52. Jeg var debutant i landsholdsklassen og skulle i sidste runde møde hans værste rival, Eigil Pedersen. Det gik godt, jeg vandt og sikrede mig selv en 2. plads (i øvrigt stadig den bedste debut-præstation i landet) og JE titlen. Som tak for hjælpen inviterede han mig efterfølgende på en fin middag i byens eneste italienske restaurant! Der var format over ham.
Det var ved den lejlighed, at Mester Jens fortalte mig, at når man har rundet de halvtreds, spiller man skak som en stormester i de første tre timer. Så kommer bukken. Det er stærkt utilfredsstillende; men et uafviseligt faktum. Og det har jeg nu tredive-fyrre år senere måttet sande. Senest da vi spillede holdkampens næstsidste runde mod Skakspilleren. Min modstander var så flink at forære mig en bonde, og jeg fik en yderst behagelig stilling:

Bent Kølvig