| Odysseus II - Rødovre I: 7½ - 2½ | ![]() |
Ved den store afslutning i Nørrebrohallen skulle vi spille mod et af de
førende hold, Odysseus II. Fra starten var vi bagud 2-0, idet hverken
Gyula Szücs eller Morten Lundsgaard dukkede op! Det er anden gang for
Mortens vedkommende!
Tommy Lundsteen har vi ikke set længe. Her var han reserve for Jens Akhøj
og gjorde det godt. 2-1. Jeg fik rokeret til den gale side og min modstander ofrede
sig igennem til et vindende angreb. Så fik jeg tid til at kikke på de
andres partier. Bjørn Rasmussen fik snøret sig til en bonde i
slutspillet, men der var stadig kun remis.
Bent var vandt nok en gang, det blev til seks ud af syv. Fornemt! Her fik han bundet
en springer, så modstanderen til sidst havde svært ved at finde en brik
han kunne flytte. Og så fandt han den forkerte og tabte springeren!
Gisli spillede mod Trine, men "kvinder kan også spille skak hvis de
har lyst til det" - som én sagde til mig. Hun skaffede i hvert fald Gisli
så mange problemer at han tabte på tid! Endda en bonde foran. Det må
man altså ikke! Leif Tange var reserve for Peter Rank og stod godt en overgang.
Men han udskød at slå videre med en bonde og i stedet kom en springer til
at stå alt for godt. 7½ - 2½. Dermed blev Odysseus - som ventet - en klar nr. 2 i
rækken (efter Perlen), men de 2½ points var nok til at blive i rækken.
Der var ca. 500 skakspillere i Nørrebrohallen til denne fælles
afslutningsrunde. Det gav mindre heldige forhold at spille under, mere forvirring og
larm end normalt. Arrangementet sluttede med fællesspisning for ca. halvdelen af
deltagerne, men det faldt dermed også i to dele, idet der gik 1½ time fra
afslutningen af sidste parti til spisetid. For nogle var det dermed omkring tre timers
ventetid. Og ingen underholdning imens! På den positive side talte muligheden for
at tale med en del af de mange hyggelige mennesker, man har mødt ved turneringer
rundt omkring.
Bjørn E.
