KLÅGE ORD
Tilbage til forsiden


Foråret er kommet, men påskeferien er opbrugt! Nogle har brugt den på at spille skak, andre har været på havearbejde, rengøring og oprydning. På denne plads vil vi interessere os for den førstnævnte gruppe. Det er den nykårede klubmester, Bjørn Rasmussen, der sammen med Rune Pedersen og Jørgen Trærup har deltaget med betydelig succes i DSU's påskestævne. De to første i øverste basisgruppe, Jørgen lidt længere nede.
Jørgen Trærup udtrykte det fint i en mail: "... spiller med om Danmarks-mesterskabet, endnu har ingen af os vundet det, men Bjørn er startet meget stærkt." Rune løb dog senere uden om og er helt fremme på 2. pladsen før sidste runde, mens Bjørn ligger som nr. 9 af 32. Slutresultatet er ikke offentliggjort ved trykstart.
Ved sidste spilledag inden påske lukkede Jørgen i øvrigt og opdagede så, at hans skindjakke var krympet! En eller anden havde taget den forkerte jakke. Hvad gør man så? Man indrykker en notits på hjemmesiden! ("Byttehandel, men alligevel"). Et godt initiativ, det kan den også bruges til. Vi håber at det har givet resultat!
Sæsonens sidste turnering starter 30. april, I har vel tilmeldt jer?

Jens & Bjørn