KLÅGE ORD
Tilbage til forsiden


Vinterturneringen er - som vinteren selv - næsten afsluttet. Men klubmesteren er i hvert fald fundet. Selv om vinderen - Bent Kølvig - bliver 70 i denne måned (se fødselsdagsartiklen inde i bladet), så var der ingen nåde. Kun en enkelt remis afgav han.

Holdturneringen er også afsluttet. Sidste runde blev igen i år afviket som et stort fællesstævne, denne gang i Herlev. Andetholdet blev nr. to i sin gruppe og rykker nu op.

På grund af en meget stor mængde stof har en halv snes partier måttet udskydes til næste nummer.

Dette nummer af bladet har et fornemt sæt stålbrikker som et gennemgående tema. De stammer fra våbenfabrikken Tula i Rusland og de er lavet af Andreyan Sukhanov i 1792. Der eksisterer i dag 44 brikker. Brikkerne er dekoreret med guld- og sølv-indlæg. Våbenfabrikker kan altså også benyttes til kunst.

Jens & Bjørn