Dingeling! Tilbage til forsiden



Johan har sendt denne kommentar:

Det er selvfølgelig ikke smart at have en mobiltelefon tændt under et skakparti (eller i Biffen, til jobsamtale, begravelse eller på kursus i meditation).
Jeg sad ved siden af BC under denne episode på 1.holdets kamp mod Valby.
Hans mobil brummede et godt stykke inde i partiet, men spillede hverken; "The Winner takes it all" eller "I´m a looser". Om den så ringede eller brummede eller blinkede er vel også ligemeget. Telefonen lå i hans lomme (eller taske?) og ikke fremme på bordet - BC slukkede den omgående og talte ikke i den på noget tidspunkt. Valby klagede over dette og TL gav BC en mundtlig advarsel og en løftet pegefinger. Så længe reglerne ikke er klokkeklare angående mobiler burde denne episode vel være endt her. (I fodbold, f.eks må man ikke sparke en modstander - det medfører et gult kort, men du får lov at spille videre, hvis det ikke sker igen). På dette tidspunkt står BC modstander klart til tab, spillede videre og opgav efter få træk.
Er Valbys efterfølgende krav om sejr rimeligt og er reglerne klare nok ? - Tja, det vil vel blive diskuteret, men jeg mener det ikke. Men man må håbe, der bliver fastere retningslinier fremover.
PS. den megen uro i lokalet angående episoden gjorde at jeg tabte koncentrationen og kun fik remis, og så var der jo alle de tomme flaske der klirrede bagved mig, og disse ure, kors hvor de tikker højt; men det er jo nok for sent at klage over...
Men lad os nu la' mobilen være slukket trods alt når vi spiller!!

(.....nå, jeg smutter, der er noget der ringer)

Johan