Claus Larsen er død Tilbage til forsiden


Et tidligere medlem, Claus Larsen, døde den 16. januar, alt for tidligt. Han efterlader sig to voksne børn: en søn og en datter, udover sin kone: Janne, som i flere år stod for maden ved klubbens jule- og sommerafslutninger. Han var medlem fra 1981-2001 samt en enkelt sæson 2005-06. Desuden med i bestyrelsen 1996-2001. Max. rating ca. 1570.
I 2001 begyndte dette regelmæssige fremmøde i klubben at være for meget for ham, og han forsvandt ud af klubben. Men interessen for skak beholdt han, og han mødte tit op i Rødovre Centrum, når vi holdt stævne der, senest ved amazonernes dag sidste forår (se billedet).
Claus var vellidt, fornøjelig at snakke med og slet ikke ufarlig ved brættet.

Bjørn