Klubmesteren om VT

				Morten - Jan Nielsen
				Steen Schousboe - Morten
				Morten - Bjørn Rasmussen
				Jørgen Hansen - Morten
				Morten - Sten Bauers
				Bent Kølvig - Morten
				Morten - Gisli Hardarson

Årets udgave af Vinterturneringen blev som en forløber for den kommende fusion afviklet som en fælles turnering med deltagelse af spillere fra både Rødovre og Vanløse.
Det var en god debut, og mange gav udtryk for, at turneringen var vel organiseret, resultaterne hurtigt opdateret på hjemmesiden og at det ikke mindst var hyggeligt og interessant at møde nye spillere på tværs af de to klubber.
Undertegnede sikrede sig med 5 points i de 7 runder det første fælles klubmesterskab skarpt forfulgt af Jørgen H. Hansen, som med sin 2. plads efter en både koncentreret og energisk indsats opnåede sin bedste placering i et klubmesterskab nogensinde!
Her kommer et resumé af højdepunkterne i turneringen set fra min stol.

1. runde hvid mod Jan Nielsen
der forsøgte Chigorin-forsvaret mod Dronningegambit. Det led en krank skæbne på følgende vis:

14.

-

Se7?

Herefter er der ikke noget forsvar

15.	h5	Sf5	16.	g4	Sd5
17.	hxg6	fxg6	18.	gxf5	exf5
19.	Sxd5	Kh7
19.	Dxd5	La2
20.	Sg5+	Kg8	21.	La2	Le6
22.	Sxe6	Txe6	23.	Sf4
1-0

2. runde sort mod Steen Schousboe
som blev et spændende opgør, hvor intet var afgjort førend de sidste fatale træk føg over brættet i begyndende tidnød:

1.	d4	d5	2.	c4	c6
3.	cxd5	cxd5	4.	Sf3	Sf6
5.	Sc3	Sc6	6.	Lf4	Sh5

jeg spiller i øjeblikket et korrespondance-parti i en europæisk Master Norm turnering, hvor denne åbning kom på brættet, så jeg havde specialstuderet alle varianter for nylig, men det kunne Steen jo ikke vide. Her regnes Ld2 for hvids bedste.

7.	Lg3	Sxg3	8.	hxg3	e6
9.	e3	Ld6	10.	Ld3	f5
11.	g4!	fxg4	12.	Sh4

Sd2 var mere interessant, da sort så ikke kan dække bonden med h5

12.	-	h5	13.	Lg6+	Kd7
14.	De2	Th6	15.	Lc2?	a6

hvid skulle have valgt Dc2 eller g3.
Ubegribeligt nok var det først noget senere, at jeg opdagede det naturlige g5! som ville sikre en sort fordel

16.	Sg6	Df6	17.	Dd3	Sb4
18.	Se5	Ke7!	19.	Dd2	Sxc2+
20.	Dxc2	Lxe5	21.	dxe5	Dxe5

og med to merbønder går det nemt

16.

0-0-0

Le7?

(igen g5!)

17.

Sg6

Lg5?

Sort går fejl af stillingens krav om at bekymre sig om kongens sikkerhed. Bedre var Kc7 eller Ld6

18.

Kb1

Df6

19.

Se5+

Sxe5

her missede begge spillere det "fanta-stiske"

19.	Se4!	Df8	20.	Sxg5	Sc6
21.	f4	Kc7	22.	Td3

som ville svinge fordelen over til hvid

20.

dxe5?

Dxe5

21.

e4

Ke8

cool forsvar. Kc7 var også ok. Nu er sort tilbage i sadlen og står lidt bedre. Der er stadig chancer for god hvid kompens i form af et kongeangreb for de ofrede bønder, men selvom jeg havde noget klar mod de fleste forsøg, så skal man ikke ryste alt for meget på hånden før hvid sidder i struben på den sorte konge.

22.	exd5?!	Dxe2	23.	Sxe2	h4
24.	Sc3?

efter

24.	Sd4	exd5	25.	Sf5	Lxf5
26.	Lxf5

falder g-bonden og det en god del af fordelen fordamper. Nu efter Sc3 var h3 mulig, men exd5 er også fint

24.	-	exd5	25.	Sxd5	Kf8!
26.	Sc7	Tb8	27.	The1	Le7
28.	Td4

3. runde hvid mod Bjørn Rasmussen
tegnede meget til en hurtig sejr i et stormløb mod den sorte konge, men Bjørn forsvarede sig energisk efter at have indset, at det var eneste chance. Vi fik en klassisk Siciliansk kamp med gensidig kongeangreb og hvid endte til sidst med at komme i knibe, da angrebet gik i stå. Heldigvis modtog han mit remistilbud i gensidig heftig tidnød...

Det der skulle vise sig at være et topopgør fandt sted i 4. runde, hvor jeg havde sort mod Jørgen Hansen. Jeg fik en god fordel efter åbningen, som holdt sig helt til træk 31, hvor fordelen efterhånden var blevet så stor, at en afgørelse nærmede sig. Som så ofte set kom et enkelt forkert træk på tværs af det naturlige forløb og hvid fik chancen for udligning. Den blev ikke helt udnyttet og i stedet havnede vi et tårnslutspil, hvor jeg havde to forbundne fribønder. Til min rædsel var det slet ikke så nemt at få dem sendt af sted mod baglinien og efter heldigt forsvar lykkedes det minsandten Jørgen at redde det halve point.

Noget lignende udspillede sig i partiet mod Bauers, hvor jeg med hvid fik en behagelig og senere klar fordel. Desværre var den af en art, som ikke umiddelbart lod sig omsætte til noget større, selvom det på alle måder så lovende ud. Afbytninger hjalp ikke og vi havnede i et remis-tårnslutspil.

6. runde bød på sort mod Bent Kølvig
og et blik på tabellen afslører, at afgørelsen om mesterskabet reelt faldt i dette parti:

1.	e4	c5	2.	Sf3	d6
3.	Lb5+	Ld7	4.	Lxd7	Dxd7
5.	c4	Sc6	6.	0-0	g6
7.	d4	cxd4	8.	Sxd4	Lg7
9.	Le3	Sf6	10.	f3	0-0
11.	Sc3	Tfc8	12.	b3	Se8
13.	Tc1	Sc7

heromkring ophørte mit kendskab til varianten. Den sorte stilling giver et tillidsvækkende indtryk uden svækkelser. Sort skal med andre ord være lidt tilbageholdende med at flytte bønderne, og hvid skal prøve at "opmuntre" sort til at gøre det, og hvid kan i lang tid nyde en terrænfordel med mulighed for bedre at kunne manøvrere og i ro og mag planlægge, hvor man skal stikke til sort.

14.	Dd2	Se6	15.	Sde2	b6
16.	Tfd1	Se5	17.	Sd5	Db7
18.	h3	Te8

for at kunne spille Sd7 fremfor retur til c6

19.	f4	Sd7	20.	Sec3	Tac8
21.	Df2	Sec5	22.	Dh4	Sf6

stillingen er forholdsvis lige – hvid dog stadig lidt bedre – og nu besluttede Bent sig til, at tiden var inde til at prøve at prikke hul på den sorte stilling med f5. Dette typiske fremstød er klassisk ved at give muligheder for kongeangreb og spil i f-linien mod til gengæld at overlade feltet e5 til sort, der på sin side så får lettere ved at manøvrere og nu retter opmærksomheden mod et kontraangreb på dronningefløjen med b6-b5. I partiet tøvede sort med dette og fik problemer.

23.	f5	Scd7	24.	Lg5	a6
25.	a4	Da7	26.	Kh1	Tb8

27.

Sxe7!

- en spændende mulighed, som hang i luften nogen tid. I praksis giver det rigtig gode chancer for succes, da hvid nu retter al ildkraft mod kongen og sort skal spille præcist for at holde balancen. Om et øjeblik er det næsten usynligt, at hvid mangler en officer, og han har allerede to bønder at gøre godt med. Den korrekte strategi for sort var nu at indlede sin egen lille operation på dronningefløjen og søge mod afviklinger evt. ved at ofre tilbage i rette øjeblik, hvorefter den oprindeligt (altså inden det hvide offer) solide stilling burde klare frontalangrebet.

27.

-

Txe7

28.

Txd6

Tbe8?

Indrømmet. Jeg kunne faktisk ikke få mig selv til at kigge på andre træk, da dette forekom mig helt nærliggende, men faktisk er den rette vej:

28.	-	b5!	29.	cxb5	axb5
30.	Sxb5	Db7	31.	fxg6	hxg6
32.	Lxf6	Sxf6	33.	Txf6	Lxf6
34.	Dxf6	Dxe4

og angreb og bønder er stoppet. Den hvide konge er her i relativ fare, men a- og b-bonden holder sort fra at trænge ud og bagom i en dynamisk lige stilling.

29.

Tcd1?!

- hvid misser lejligheden til at afbytte forsvarerne og udstille svækkelserne omkring den sorte konge

29.	Txf6!	Sxf6	30.	Lxf6	Lxf6
31.	Dxf6	Db7	32.	Tf1	Te5
33.	Sd5	Txe4	34.	Dc3	T8e5
35.	Sf6+	Kg7	36.	Sxe4	Dxe4
37.	f6+	Kh6	38.	Dd2+	De3
39.	Dd7

med fordel.

29.

-

Sxe4?

Igen galt, men det var min plan om afbytninger, som jeg fulgte!

29.	-	b5	30.	Txf6	Sxf6
31.	Lxf6	Lxf6	32.	Dxf6	Df2
33.	Tg1	Te6!	34.	Dg5	Td6
35.	cxb5	axb5	36.	fxg6	Txg6
37.	Dxb5	Tee6	38.	a5	Dd4

og denne uklare stilling rummer formentlig "lige mange farer for begge".

30.

Lxe7??

Den afgørende fejl i kampens hede. Jeg forventede

30.

Sxe4

Txe4

31.

Txd7

Te1+

(evt.

31.	Txh4	Txa7	32.	Td4)
32.	Txe1

(evt.

32.	Kh2	Db8+	33.	Lf4	Txd1
34.	Txd1	Le5	35.	Td4	f6

og nogenlunde chancer for at holde sammen på det),

32.	-	Dxd7	33.	Txe8+	Dxe8
34.	Df2	b5	35.	cxb5	axb5
36.	fxg6	hxg6	37.	a5	De5

igen med respektable chancer for at holde slutspillet remis, men vanskelighederne i de foregående varianter viser, hvilke gode praktiske chancer offeret Sxe7! gav. Bent havde misset, at tårnet på d6 nu hang og herefter forbløder hvid, da der ikke er nogen mat.

30.	-	Sxd6	31.	Txd6	Lxc3
32.	f6	Dc7!	33.	g3	Sxf6

opgivet 0-1.

I sidste runde ventede Gisli Hardarson
og som de øvrige resultater havde flasket sig viste det sig, at remis ville være nok til at sikre klubmesterskabet. Hvordan spiller man så på remis i et afgørende parti? Tjah, jeg tror svaret er, at det gør man ikke! Man må frem på banen og forsøge at tage initiativet på normal vis. Faktisk var jeg meget optimistisk undervejs, men Gisli fandt nogle udmærkede træk, som afmonterede en del af fordelen stille og roligt:

1.	d4	Sf6	2.	c4	e5
3.	d5	Lc5	4.	e3	0-0
5.	Sc3	d6	6.	Ld3	c6
7.	Sge2	g6	8.	Sg3	b5

Hvid har en lille terrænovervægt, så sort beslutter sig til at angribe centrum fra siden på denne måde.

9.	a3	a5	10.	0-0	Ta7
11.	b3	bxc4	12.	Lxc4	cxd5
13.	Sxd5	Sc6

hvid har beholdt sin terrænovervægt, og en udmærket plan nu kunne være

14.	Sxf6+	Dxf6	15.	Se4	De7
16.	Df3	Lb7	17.	Ld2	Kg7
18.	Sxc5	dxc5	19.	Lc3

med løberpar og gode udsigter.

14.	Tb1	Le6	15.	Sxf6+	Dxf6
16.	Se4	De7	17.	Lxe6	Dxe6
18.	Sxc5	dxc5	19.	Dc2

min idé var nu blot at vinde c5-bonden, som jeg ved træk 14 havde vurderet ville falde let, men så fandt sort

19.

-

a4

og det gik op for mig, at jeg ikke var ved at få fordel/vinde. Faktisk skal man lige passe på, at sort ikke kommer for godt i gang efter fx

20.

b4?

cxb4

21.

axb4

a3

Også

20.	Td1	axb3	21.	Txb3	c4
22.	Tb6	Sd4

udligner.

I stedet tilbød jeg remis efter

20.

bxa4

og det blev modtaget med en lykønskning om mesterskabet!

Morten