Otte-nul!!! | 11. december 2009 |
Resultatet | ||||
Bents referat | ||||
Mortens referat |
Musik 1 | 0 | - | 8 | Damhus I | |||||
Bo Brandstrup | 1937 | 0 | - | 1 | Morten Møller Hansen | 2121 | |||
Flemming Windekilde | 1859 | 0 | - | 1 | Eivind Einersen | 2114 | |||
Jørgen Monrad | 1669 | 0 | - | 1 | Steen Schousboe | 1990 | |||
Henrik Lilleholt Smidt | 1656 | 0 | - | 1 | Bent Kølvig | 2174 | |||
Jan Falkencrone | 1604 | 0 | - | 1 | Benny Roland Petersen | 1974 | |||
Sune Brogård | 1552 | 0 | - | 1 | Jens Akhøj Nielsen | 1907 | |||
Allan Pihl Christensen | 1423 | 0 | - | 1 | Bjørn Rasmussen | 1891 | |||
Tomt bræt | 0000 | 0 | - | 1 | Gisli Hardarson | 1616 | |||
snit | 1671 | snit | 1973 | ||||||
forventet | 0,87 | - | 7,13 |
Jeg tror ikke, jeg nogen sinde før i de 54 år, jeg har spillet i holdturneringen,
har prøvet det perfekte resultat. Det foregik inde i byen, i Musikvidenskabeligt Instituts
gamle lokaler i Klerkegade. Der er højt til loftet, brikkerne er gamle, men urene er
digitale.
Og de af os, der fra Rødovre sidste år besøgte klubben, husker med
græmmelse, at spillerne godt kan flytte brikkerne.
Men denne gang gik det anderledes. Mosækkerne var handicappet fra start derved, at deres
holdleder havde måttet melde fra pga. indbrud i sit hjem. Og da klubben kun har elleve
medlemmer, havde de ikke kunnet skaffe en reserve. Det var første point til os (ved Gisli
Hardarson, der kunne tage hjem igen).
Næsten lige så hurtigt gik det på sjette bræt, hvor Jens Akhøj kom
ud for en af de gammelkendte teoribukke: 1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5 a6 4. La4 Sf6 5. 0–0 Le7
6. Te1 b5 7. Lb3 d6 8. h3 0–0 9. d4 exd4 10. Sxd4 Sxd4, og det kostede hvid en officer......
0–1.
Efter en time var det så Bjørn Rasmussen, der kunne tage hjem. Hans modstander
mødte ikke frem.
Hvad der gik af Morten Møller Hansen på førstebrættet, ved jeg ikke.
Han fik lynhurtigt - altså i løbet af ganske få træk men med et stort
tidsforbrug - en rædsom hullet stilling. Og det tog ham resten af aftenen at hive hele
pointet hjem.
Imens havde jeg selv nok at gøre på fjerdebrættet, hvor min modstander havde
åbningsteorien i orden (Bird's åbning med 1. f4, førende til hollandsk i
forhånd). Midt på aftenen kom jeg til at kaste et blik på nabobrættet,
hvor Steen Schousboe havde de hvide brikker i stillingen
Det hvide tårn så ret malplaceret ud, og det gav et gib i mig, da jeg fik øje
på, at Sort med et midlertidigt tårnoffer på g2 og efterfølgende Sf4
kunne vinde en vigtig g-bonde. Ups.
Imidlertid trak man rask 25... Sf4 26. Tg3, hvorpå jeg så (indså), at i
min fantasivariant får Hvid bonden tilbage på g7. Nåh ja.
Så måtte jeg hellere koncentrere mig om mine egne problemer. Jeg fik
efterhånden denne stilling:
Jeg havde vundet en bonde og givet den tilbage for at få angreb. Men det var ved at
trække op til afbytninger og et slutspil, der ikke kunne vindes.
I stillingen havde jeg lige spillet tårn fra d2 til d1 for at forhindre ham i at skakke
på e8 og for at lokke ham til 29. Txd1?? Txd1+ 30. Te1 De4+! med tårngevinst. Det
troede jeg dog ikke, han ville falde for. Han havde set de fleste af mine små tricks
aftenen igennem.
Langsomt gik det op for mig, at Hvid har det meget svært. Men han kan da flytte en af
brikkerne til f1. Med 29. Df1 Txe1 30. Dxe1 (30. Txe1 Td2) 30 ... Df3+ 31. Kg1 Td5 får
jeg vel noget initiativ. Men 29. Tf1 truer på f7, og så ......
Pludselig gav han skakken på e8!!
Jeg kiggede undrende på ham. Han kiggede tilbage på mig, og så på
brættet. Så tog han sig til hovedet. Jeg slog hans tårn, og så kom
poten. "Et enkelt øjebliks uopmærksomhed". Ødelægger
alt.
De andre kiggede måbende til. Chokket må have påvirket dem, for de
musik-videnskabelige tabte altså også de sidste fire partier!
Bent
hvid: | Morten | (2142) | ||
sort: | Bo Brandstrup, Musikvidenskabelig Institut | (2035) |
Efter 13 træk nåede vi denne stilling, hvor sort efter en god start med lille fordel vælger galt.
13. -, Sa4 ikke det bedste. 13. -, Td8 14. d5, Se7 15. 0-0, Sa4 16. Dd3, Sxd5 17. Sxa4, Sf4 18. Df3, Sxe2+ 19. Dxe2, Dxa4 20. Dh5+, g6 21. Df3, Dc6 ville have ført til en lige stilling. Nu derimod står hvid lidt bedre. 14. Dd2, Sxc3 15. Dxc3, Dxc3 16. Sxc3, exd4 17. Sb5, Ta4. Det simple Kd2-d3 besvares med Se7-c6, så hvid skal vælge imellem lang rokade eller at tage bonden på b7. 18. 0-0-0!?, Txa2 19. Sd6+, Ke7 20. Sxb7, Kf7 21. The1, Sh6 22. Sd6+, Kg6 23. Txd4, Sf5 giver ganske vist fordel, men ligesom i partiet er det ikke nemt at få merbonden i mål. Valget faldt på 18. Sd6+, Ke7 19. Sxb7, Sh6 20. Sc5, - man er nødt til at bakke for ikke at få springeren fanget i fjendeland. 20. -, Tc4 21. Sb3, Thc8 22. 0-0, Sf5 23. Tfe1+, Kf7. Jeg fravalgte g4, da sort har Sh4 som hele tiden vil genere hvids forsøg på at komme videre. Spiller man kongen op på g3, kommer g5 fulgt af Tc3, og hverken f3 eller h3 levner noget håb om at kunne komme videre. Skakken på e1 var nyttig for at få kongen længere væk fra fribonden; går den til d-linien, opstår der muligheder for at spille c2-c3. 24. Ted1, h5? Misser en vej tilbage til lige spil: 24. -, Txc2 25. a4, T8c3 26. Sc1, Tc6 27. a5, Ta6 28. Kf1, Tb2 29. Td3, Se7 30. Txd4, Tb5 31. Tda4, Sc6 med fredsslutning var det naturlige valg. Hvid kan ikke forbedre med 25. g4, Sh4 26. Kf1, Tb2 27. Sxd4, Tc3 eller 25. Sxd4, Sxd4 26. Txd4, Txa2! På grund af matten i bunden. Nu var 25. a4 det bedste, men jeg foretrak at skaffe et lufthul for kongen for at undgå førnævnte variant. Heldigvis gav trækket det indtryk hos min modstander, at jeg forberedte g4, så det forhindrede han. 25.h3, h4?
Den afgørende fejl! Herefter vidste jeg, at hovedparten af tårnslutspillene (og stort set alle bondeslutspillene) vinder for hvid. En af idéerne er indtrængen med kongen til g4 eller f5 fulgt af f2-f4, der splitter sorts bondestilling. En anden er angreb på f6-bonden med et tårn på f-linien og et andet til hjælp via sideangreb (Ta6/Tb6 evt. via b7 til f7/h7). Det var nødvendigt at spille Ta4 for at stoppe a-bondens fremmarch. 26. a4, g5 27. a5, Txc2 28. Sxd4, Sxd4 29. Txd4, - sort problem er at begge normale forsvarsmetoder (et tårn i nakken af fribonden eller invasion med evig skak på 2. række) ikke er mulige her – fx 29. -, Tb2 30. a6, Tcc2 31. a7, Txf2 32. a8D og dronningen forhindrer skakken på g2. 29. -, Tc1+ 30. Td1, Tcc6 31. Tdb1!, Ta8 32. Tb5, Ke6 33. Kf1, Kd6 34. Tb6!, - en lille finesse, som jeg huskede fra slutspilstudierne og baggrunden for mit 31'te træk. Husk at alle bondeslutspil er håbløse for sort, med mindre den sorte konge er tæt nok på egne bønder til at forhindre kollegaen i at nå dem. 34. -, Txb6 35. Td1+, Kc6 36. axb6, Tb8? Her var sidste chance 36. -, f5 37. Tb1, Kb7 38. f3, Ta5 39. Tb2, - og hvid har stadig en del arbejde tilbage og kan muligvis ikke vinde dette. 37. Tc1+, - i farten var jeg lige ved at spille Tb1, men skakken først er mere præcist, da Kxb6 ikke duer efter tårnafbytning og den hvide konge når først frem og kan æde bønderne. 37. -, Kd6 En anden mulig variant som illustrerer den "naturlige gevinstplan" som jeg skitserede ved sorts 25'de træk er 37. -, Kb7 38. Tc5, Tg8 39. Tf5, Tg6 40. Ke2, Kxb6 41. Kf3, Kc6 42. Kg4, Th6 43. Ta5 og vinder. 38. Tb1, Kc6 39. Ke2, - Endnu nemmere var det at spille 39. b7, f5 40. f4!, - og den hvide konge kan indsamle de splittede sorte bønder. Nu besvares Kb7 med 40. Tb5, Td8 41. Kf3, Td6 42. Kg4, Td4+ 43. Kh5, Tf4 44. f3, Td4 45. Tb2, Td6 46. f4 og gevinst. 39. -, Txb6 40. Txb6+, Kxb6
Dette bondeslutspil var forholdsvis let at beregne og kan vindes på to måder enten som i partiet eller med f2-f4 direkte. 41. Ke3, Kc6 42. Ke4, Kd6 43. Kf5, Ke7 44. f4!, gxf4 45. Kxf4, Kf7 46. Kg4, Kg6 47. Kxh4, f5 sort kan ikke forhindre træktvang med en opstilling med h-bonden "et springertræk" fra f-bonden (altså f6/h5 eller f5/h4), og i de stillinger smutter den hvide konge ind på e-linien op på siden af f-bonden, som så falder. 48. Kg3, Kg5 49. Kf3, Kf6 50. Kf4, Kg6 51. h4, Kh5 52. Kxf5, Kxh4 53. g4, - og sort strakte våben… 1-0.
Morten