Politiken Cup Tilbage til forsiden


"En spiller er gået i gulvet – ring efter en ambulance!"
af Morten Møller Hansen

Vi forlod beretningen i sidste nummer af Fribonden med bemærkningen om en let gevinst i 5. runde. Her kommer anden del af referatet.
I 6. runde ventede den anden danske modstander og det udviklede sig til et spændende parti. Allerede hans 2. træk var nyt for mig – hvis det da ikke lige havde været for de daglige opdateringer af alle partier, hvor jeg kunne se, at det var på hans repertoire. Men det ændrede ikke ved, at jeg ikke havde spillet imod det før.

hvid: Morten Frank Jensen, Præstø (2026)
sort: MMH (2144)

1. e4, c5 2. Sa3!?, Sc6 3. Lb5, g6 4.Sf3, Lg7 5. c3, Db6 6. Lxc6, Dxc6 7. 0-0, d6 7. -, Dxe4 var muligt, men jeg ønskede ikke at give ham en masse udviklingstræk for ulejligheden. Fx. 8. Te1, Dc6 9. d4, d6 10.dxc5, dxc5 11. De2,- med angreb for hvid i de åbne linjer for bonden. 8. Te1, Lg4 9. h3, Lxf3 10. Dxf3, e6 11. Sc2, Se7 12. d4, 0-0 13. Lg5, f6 14. Ld2, Tae8 Stillingen er ret lige; de lette officerer har ingen lette opmarchområder og de tunge officerer er lige gode. Hvid har en smule mere terræn, så hvid står en lille smule bedre. 15. Dd3!?, c4 16. De2, f5 Jeg forstod ikke helt Dd3, men den pludselige chance får mig op over skyttegravsvolden og frem på banen.
Stillingen er stadig i balance, men jeg kan (for sort) få øje på lidt flere små chancer i krystalkuglen end for et øjeblik siden. 17. Sb4, Dc7 18. f3, f4 19. b3, a5? En "psykologisk misforståelse"; det er så let at komme til at jage sådan en springer væk, når nu man har chancen, men den laver ikke så meget på b4 og en fremtidig åbning af b-linjen kan ikke længere pareres med b7-b6. Endelig giver bondestillingen b6-a5 ikke meget håb om fordel. Meget bedre var Tc8, som forbereder et brohoved på c4 eller et pres i c-linjen, som mulighed.
20. Sc2, cxb3 21. axb3, Db6 Min pointe med a7-a5, da e6-e5 jo ser vældig truende ud, men sort har jo nok alligevel ikke tænkt sig at afbytte Lg7 sådan uden videre; selvom man skulle vinde en bonde. Nu kunne hvid spille 22. Dc4, Sc6 23. Kh1, Te7 24.b4, axb4 25. Teb1, og det er hvid der sidder med de bedste muligheder. 22. Teb1, e5 23. Kh2, exd4 24. cxd4, Sc6 25. Ta4, d5 (+/=) 26. e5, Dd8 Tidnøden var så småt begyndt at trykke, og efter at have mistet grebet om stillingen søger jeg tilflugt i taktiske forviklinger. 27. Db5, Dd7 28. Txa5, Df5 Nødbremsen planlagt ved 25de træk! Hvid kunne have fået fordel med 28. Sa3!, Tf7 29. Lxa5, Lf8 30. Dd3,- men vi havde begge to kun studeret Txa5. For enden af de lange varianter mente jeg at kunne skimte nogle gode chancer for sort, men da jeg skulle vælge mellem at modtage hans remistilbud eller at udføre det planlagte blev jeg "blød i knæene". Der kom 29. Dxd5+, Kh8

Sort har midlertidigt investeret to bønder, og idéen er, at dobbelt-angrebene mod a5/c2 og efter Dd3 mod d2/d4 og understøttet af Td8 fører til opløsning af centrum. Herefter er det åbne spørgsmål, om hvilken af b-bønderne og kongestillingerne der er svagest? Jeg havde her regnet på Tc1, Tb2 eller Ta2, men maskinen finder efter et stykke tid en bedre fortsættelse, som dog er en "ren computervariant der ikke ses let af mennesker": 30. Tc5!, Td8 31. Dc4, Sxe5 32. Dc3, b6 33. Tc7, Tc8 34.dxe5, Lxe5 35. Te1, Txc7 36.Txe5, Txc3 37. Txf5, Txf5 38.Lxc3+, Kg8 39. Ld4, Kf7 40. b4, Tb5 som vurderes til .1,10 for hvid.
30. Ta2?!,- De andre muligheder var: 30. Tc1, Td8 31. Dc5, Sxa5 32. Dxa5, Ta8 33. Db4, Tfd8 34. Lc3, Td8= eller 30. Tb2, Dd3 31. Le1, Sxa5 32.Dxa5, Tc8 33. Dd2, Dxd2 34.Lxd2, Kg8 og på trods af kvalitet til sort, så vil vi nok helst have hvid. 30. -, Td8 31. De4, - Det blev fulgt af et remistilbud, som jeg efter en 7-8 minutters overvejelse modtog. Der kunne komme 31. -, Dxe4 32. fxe4, Sxd4 33. Sxd4, Txd4 34. Te1, g5 35.Lc3, Td3 36. La1= eller på 32. -, Sxd4 33. Lb4, Tfe8 34. Sxd4 (34.Lxd6, Lxe5 35. Lxe5+, Txe5 36.Sxd4, Txd4 37. Ta7, Tb4 med klar sort fordel, hvilket var det jeg oprindelig håbede på omkring træk 28), Txd4 35. Lc3, Txe4 36. Ta7, Te2 37. Tf1, Lxe5 38. Lxe5+, T8xe5 39.Txb7, Tg5 40. Kh1, Tgxg2 41.Txf4 og det ebber ud i remis. Nuvel ½-½.

7. runde bød på endnu en dansk mesterspiller, som ved overgangen til slutspil lavede en grov fejl i en lige stilling, som førte til bondetab og et håbløst springerslutspil. Det tog yderligere 15 træk før jeg havde fået fordelen forvandlet til gevinst. 1-0
Med 4½ af 7 var jeg nogenlunde med fremme og 8. runde bød derfor på højtratet modstand, som dog netop var et af målene med turneringen, så jeg gik til den med krum hals! En slutscore omkring 6-6½ point ud af 10 var et andet delmål; det ville næsten kunne være en "topplacering" mellem alle stormestre og internationale mestre. Gevinst ville give en hård modstander i næste runde, mens en remis formentlig ville give en "højtratet, men overkommelig modstander". Hmmm...

hvid: Rick Burmeister, Tyskland (2333)
sort: MMH

1. e4, c5 2. Sc3, Sc6 3. g3, g6 4. Lg2, Lg7 5. d3, d6 6. Le3, e6 7. Dd2, Tb8 8. Sge2, b5 9. 0-0, Sd4 10. b4!?,- Det havde jeg knage'me aldrig set før! Ganske vist er temaet med at ofre tårnet på a1 for den sortfeltede Lg7 kendt fra andre stillinger, men min modstander fortalte, at han under sine forberedelser var blevet inspireret af et parti med dette træk, som gav hvid rigtig gode chancer for kongeangreb. 10. -, Sxe2+ 11. Sxe2, Dc7 Det blev altså venligt afslået. En mulig fortsættelse var 11. -, Lxa1 12. Txa1, cxb4 13. Lxa7, Ta8 14. Le3, Ta4 15.Sd4, - og løberparret kombineret med svækkelser på de sorte felter omkring kongen gør, at vi vil foretrække hvid. 12. bxc5, dxc5 13.Tab1, Se7 14. f4, 0-0
Hvid står fint efter aktionen på dronningefløjen. En screening over hele brættet viser en mulighed for at fastlægge c5 som en svaghed (efter c2-c4) og fremstødet g4/f5 eller e5/g4 byder sig også til.

15. De1?!, Ld7 16. Sc1?!, c4 naturligvis skal det udnyttes, at hvid deplacerede Sc1, men Ld4 var en anden mulighed fx. 17. Sb3, Lxe3+ 18. Dxe3, Tbc8 19. c3, Tfd8 20. d4, cxd4 21. cxd4, Dc3 ./=. 17. d4?, f5! 18. c3?, - Hvid fortsætter med at gribe galt. I træk 17 havde Df2, a6 og Lc5 været at foretrække og her var Se2 langt bedre for at holde forbindelseslinjer og diagonaler åbne 18.Se2, fxe4 19. Sc3, Lc6 20. Sxe4, Sf5 21. c3, b4 22. cxb4, Tfd8 men sorts stilling er noget bedre efter en håndfuld tvivlsomme hvide træk på stribe. Nu kunne sort med enten 18. -, a5 eller 18. -, fxe4 få fordel fx 19.Lxe4, Lc6 20. Lf2, Dd6 21. Lxc6, Dxc6 22. Dd2, Sd5 og det er ret tydeligt, at sort har fat i den lange ende. 18. -, Lc6 19. Ld2, - Her burde hvid vælge 19. d5, exd5 20. e5, d4 21.Lxd4, Lxg2 22. Kxg2, a5 23. Dd2, Sd5, som giver en spilbar stilling – om end sort står meget chancerigt på dronningefløjen. 19. -, Db7 Jeg kunne godt se, at dette naturligvis burde være klart fordelagtigt for sort, men der måtte da være et eller andet, som han havde set; jeg mener manden har over 2300 i rating. Modet svigtede en smule, da jeg ikke for enden af varianterne kunne se om jeg ville få en god stærk fribonde eller om den efter blokade måske ville blive svag. Eksempelvis: 19. -, fxe4! 20. Lxe4, b4 21. Lxc6, Dxc6 22. Txb4, Txb4 23. cxb4, Sd5 24. Le3, c3 med sort fordel, hvis man ikke ser spøgelser. Nu efter Db7 kunne der komme 20.Tf2 (d5, exd5 21. e5, d4 -/+), Lxe4! 21. a4, a6 22. Sa2, Lxg2 23.Dxe6+, Kh8 24. Txg2, Sd5 -/+ klar sort fordel. Eller 20. Tf2, Lxe4! 21. Lxe4, Dxe4 22. Dxe4, fxe4 23.Te2, e3! 24. Lxe3 (eller Txe3, b4 25. Se2, Sd5 26. Txe6, bxc3 27.Txb8, cxd2 -/+), Sd5 25. Ld2, b4 26. cxb4, Lxd4+ 27. Kh1, c3 28. Le1, e5 29.Sb3, Sxb4 –/+. Det var lidt i lyset af ovenstående forklaringer, at jeg nu tilbød en taktisk remis, således at jeg med min gode form var klar til at spille på gevinst i de sidste to runder og slutte en god turnering af på en god måde. Rick så meget lettet ud, da han accepterede mit remistilbud! I analyserne bagefter stod det klart, at han ikke havde fået alle detaljerne med undervejs, og at han var meget nervøs for sorts chancer i de kommende slutspil. ½-½.

Så var vi klar til 9. runde, og jeg havde fået tildelt Jakob Aabling-Thomsen (2344), som jeg tidligere har mødt et par gange med fornuftige partier som resultat, så jeg var opsat på at gå til den med manér. Aftenen før havde jeg fået et lille knæk i ryggen, da jeg tog sikkerhedsselen på, da jeg skulle køre hjem, og det sad stadig og generede, da partiet gik i gang.

1. d4, Sf6 2. c4, g6 3. Sc3, d5 4.cxd5, Sxd5 5. Sa4, - Nadanian-varianten i Grünfeld som har bragt mig sejre i alle tidligere forsøg (6 i alt). Jeg var klar over, at Jakob ville være velforberedt, selvom han indledningsvis forsøgte at give et andet indtryk. 5. -, e5 Indledningen til en skarp behandling af åbningen. Jeg sank lidt i tanker og lod som om, at jeg blev overrasket over trækket. Teoriens måde at afmontere alle farer er 6.dxe5, Sc6 7. a3, Sxe5 8. e4, Sb6 9.Dxd8+, Kxd8 10. Lg5+, Le7 11.0-0-0+, Ke8 12. Lf4, Ld6 13. Sxb6 med lige spil. 6. a3!?,- Nu var det hans tur til at være reelt overrasket! Efter at funderet en rum tid spillede han det, som må betegnes som bedste reaktion. 6. -, e4 7. e3, Lg7 8. De2, 0-0 Vi sad fremme på nogle af de øverste brætter og havde således en lind strøm af publikummer der gik forbi. Jeg var derfor både glad for at se min special-variant på brættet (dog nyt territorium også for mig efter 6.a3) og ivrig efter at vise god kampskak.
Desværre var smerterne i min ryg fra aftenen før nu blevet forstærket og de generede min tankegang jævnligt. Jeg måtte således rejse mig efter hvert træk for at massere ryggen. Måske var det derfor, at jeg ikke trak det automatiske Lc4 her. 9. Ld2, Sc6 10.Se2, Te8 11. 0-0-0!?, - Meget frisk spillet – hvilket var mere end man kunne sige om min helbredstilstand. På dette tidspunkt var jeg klar over, at jeg havde fået et tilbagefald i form af en nerve i klemme i ryggen, hvilket også ramte mig hårdt i det tidlige forår. Dengang kostede det mig 9 sygedage, så jeg var meget nervøs over om de frygtelige smerter ville vende tilbage! Jeg kunne ikke rigtig se, hvordan sort skulle have noget at skulle have sagt på dronningefløjen – lige indtil jeg så hans næste træk. Stillingen er dog stadig lige efter 12.Sg3 og øjeblikket efter 13. Db3. 11. -, a5 12. Sec3, Lf5 13. Sxd5, Dxd5 14. Lc4, Dd6 Nu giver 15.Db3, Df6 16. h3, b6 en lige stilling. 15.Lc3?!, Teb8 16. Lb5, Sa7! Den havde jeg misset. Herefter har sort pludselig klar fordel. 17. Le2, b5 18.Sc5, b4 19. axb4??, - Spillet med sved på panden. Ikke så meget fordi det er den afgørende fejl, men fordi smerterne i ryggen efterhånden var så stærke, at koncentrationen ikke kunne følge med stillingen. Jeg regnede på 19. Le1, bxa3 20. bxa3, Sb5 21.Lxb5, Txb5 22. Lc3, Tab8 23. a4, T5b6 "med grund til bekymring".
De andre muligheder i partivarianten kunne jeg heller ikke overskue, så jeg kastede mig ud i det følgende: 19. -, axb4 20.Le1, Sc6? 20. -, Sb5! 21. Sb3, Ta2 22. Lxb5, Txb5 23. Dc4, Da6 og videre til a4 fulgt af Tb6-c6 el.lign. var "den lette vej til sejr". 21. Sb3?, - Sidste chance var 21. Kb1, b3 22.Dc4, Sa5 23. Lxa5, Txa5 24. h4 eller g4, men sort står klart bedst.
21. -, Sa5 22. Sc5, b3 23. Db1, Sc6 24. Lc3, Sb4 25. Sxe4, Dc6 26. Lf3, Dc4 27. g4, Sa2+ 28. Kd2, Sxc3 29.bxc3, Ta2+ 30. Ke1, Lxe4 31.Dxe4, Dxc3+ 32. Kf1, Db2!
Naturligvis. I gensidig rasende tidnød havde jeg kun nået at regne på 32. -, Dc2? 33. Dxc2, Txc2 34. Le4, Ta2 35. Tb1, - og hvid har gode chancer for at forhindre b-bondens avancement. 33. Kg2, Dxf2+ 34. Kh3, g5 og her måtte jeg opgive stillet over for udækkelig mat... 0-1. På vej til analyselokalet sprang smerterne ud i fuldt omfang og jeg kunne næsten ikke gå. Vi sluttede analyserne hurtigt og på vej ned ad trapperne besvimede jeg næsten af smerter! For foden af dem kollapsede jeg langs væggen og havnede liggende på ryggen med koldsveden piblende frem på panden. På dette tidspunkt havde Niller som tilskuer fået øje på mig og hjalp med at tilkalde en ambulance og turneringsleder, for at situationens alvor kunne dokumenteres. Dermed er vi fremme ved årsagen til den dramatiske overskrift! Jeg blev fikseret af et par stærke ambulancefolk, som hentede mig foran et ukendt antal deltagere og tilskuere; fik smertestillende indsprøjtning og tilbragte derefter aftenen og den halve nat på Helsingør sygehus. Familien hentede mig og kørte min bil fra spillestedet hjem til bopælen. Næste morgen var smerterne stadig så uudholdelige, at jeg ikke kunne komme ud af sengen, og jeg måtte desværre melde afbud til allersidste runde. Således sluttede en ellers fantastisk turnering med en slutscore på 5/9 og dermed forventet score – men altså ikke som jeg havde forventet eller håbet...!

Morten

www.animationarchive.org/2007_01_01_archive.phpl
Lotte Reinigers Adventures of Prince Achmed (1926)
The wizard and the witch fighting in the shape of a vulture and a rooster