Klubmester med 7 af 7! Tilbage til forsiden

I sæsonen 2009/2010 lykkedes det mig at genvinde klubmesterskabet og denne gang med maksimum score. Sidste års turnering blev en meget tæt affære mellem Jørgen Hansen og undertegnede. Kampen i år blev et tilsvarende tæt opgør; denne gang med Kølvig (der sluttede med 6/7) i direkte duel om titlen.

1. runde: hvid mod Nikolaj og først efter 71 træk kom sejren i hus. Der opstod et tårnslutspil efter 35 træk og selvom der var begrænset tid tilbage, så var teknikken ikke svær.

2. runde: hvid mod Schousboe. I en Catalansk valgte Steen at ofre en bonde allerede i 7'de træk mod at give hvid en dobbeltbonde og en lidt hullet kongestilling. Vi kommer ind i partiet, da der er spillet 24 træk.


Hvid trækker

25. a4, bxa4! 26. De4, Dh6 27. Lxa4, Tb8 28. Dg2?, - det var ikke så nemt at se, hvordan man kan fastholde den lille fordel, som hvid har, men følgende variant var et bedre alternativ, da sort nu får fint modspil: 28. Dxc4, Tb4 (eller 28. -, g5 29. Tg1, f6 30. Ld7, Kh8 31. Dc6 med afgørende fordel) 29. Dc2, Dh3 30. Tg1, Df3+ 31. Tg2, Dxd5 32. Td1, De6 33. b3, g6 34. Tg5, f5 35. Dc6,Td8 og nu enten Dd5 eller Tgg1 som begge sikrer hvid en hæderlig fordel. I partiet fulgte nu 28. -, Tb4 29. Lc6, - med remistilbud, da de uligefarvede løbere og trykket i b-linien umuliggør fremskridt for hvid, men også fordi det nu pludselig er meget nemmere at spille sort! Steen mente ligefrem at han havde fordel og afslog derfor naturligvis. Hvid bør svinge b-tårnet ud i a- eller c-linien hvorefter et sæt bønder bliver afbyttet og stillingen udlignes. 29. -, Tfb8 30. Tbc1, a4 31. Kg1, Txb2 32. Lxa4, Lb4 33. Tf1, c3 34. Tc2??, - Åh nej! Helt forfærdeligt. Nu har sort i hvert fald kæmpe fordel! Der skulle naturligvis spilles på de hvide felter og returruten for løberen holdes åben dvs. enten Lc2 eller De4 med helt lige spil. Jeg missede fuldstændigt hans næste træk 34. -, Da6! 35. Txb2, cxb2 36. Lc2, Tc8 37. De4?!,- Ikke det sejeste forsvar. Dronningerne skal beholdes med Le4/Lb1. 37. -, Dg6+ 38. Dxg6, hxg6 39. Ld3, Tc1 40. f3?? Igen en frygtelig fejl nu hvor tiden var knap og sveden piblede. Computeren gør opmærksom på, at det slet ikke er så nemt at vinde efter 40. h4, Le1 41. Kg2, b1D 42. Lxb1,Txb1 43. Kf3,Ta1 44. e4, Lc3 45. Txa1, Lxa1 46. Kg4 og sort får svært ved at gøre fremskridt uden bonde-afbytninger. Nu derimod vinder Lc5 en meget vigtig bonde og dermed partiet direkte 40. -, Le1 41. Kg2, b1D? for tidligt men tiden var ved at rinde ud for os begge. I stedet skal man starte med Td1! og tage kongen med inden man tager en ny dronning. Nu kan hvid håbe på remis-miraklet igen, da de få tilbageblevne sorte bønder ikke kan komme frem
42. Lxb1, Txb1 43. e4, Tb2+ 44. Kh3, Ld2 45. Kg3, Kf8 46. Ta1, Ke7? Tidnød! Nu er det remis ved evig skak. Sort kunne stadig håbe på 1-tallet med 46.-,Le3 47.Ta8+,Ke7 48.h4,Lf2+ 49. Kh3,Tb3 50.Kg4, Le3 som bevarer fordelen. 47. Ta7+, Kf6?? Jeg kunne ikke tro mine egne øjne! Ke8/Kf8 og remis med Ta7/Ta8 burde have været afslutningen på dette forrygende parti. Nu fik Steen imidlertid chokket: 48. e5+, Kf5 49. Txf7 mat! Et mærkeligt eksempel på held i skak... Hvid havde blot 14 sekunder tilbage, mens sort havde 31 sekunder på uret!

3. runde: hvid mod Bjørn Rasmussen blev en ret lige affære i en afslået Marshall-gambit i Spansk, indtil vi nåede et slutspil med lette officerer, som var svagt fordelagtigt for hvid. Bjørn mistede unødvendigt en bonde, hvorefter hvid stod til gevinst, og det gik over stok og sten, indtil han i træk 56 faldt på tid.

4. runde: sort mod Gisli. Partiet blev reelt afgjort efter en tidlig fejl af hvid i 8'de træk som kostede en bonde og kongen fanget i centrum. Med målrettet spil mod den hvide kongestilling lykkedes det hurtigt at få afgørende fordel. Gisli kunne have opgivet efter 15-17 træk, men valgte at "hænge i" til 29de træk.

5. runde: sort mod Kølvig. Partiet var på forhånd naturligt udpeget til at være et nøgleparti for årets klub-mesterskab. Det forløb således:

1. d4, d5 2. c4, e6 3. Sc3, f5 4. Lf4, c6 altså en Stonewall med lidt trækomstilling. Varianten er kendt for at give chancer til begge parter om end sort altid vil skulle spille mest præcist for at undgå at sidde med en dårlig løber, nogle mærkelige bønder eller et sprængt centrum. Sorts chancer udspiller sig på kongefløjen, hvor jeg igennem efterhånden mange års erfaringer med åbningen har høstet mange point i såvel nærskak som K-skak. Retfærdigvis skal det også siges, at jeg af og til har oplevet at det går gruelig galt for sort, hvis hvid formår at afvise angrebsbølgerne.
5. e3, Sf6 6. Ld3, Le7 7. Tc1?!, - Ikke helt i stillingens ånd og Bent bemærkede også efter partiet, at det nærmest viser sig at være den afgørende fejl! Tårnet har ingen udsigter i c-linien, så hvid bør i stedet sørge for udvikling og rokade for ikke at komme på mellemhånd på kongefløjen. 7. -, 0-0 8. Sf3, Se4 9. 0-0, Sd7 10. Lxe4, fxe4 11. Se5, Sxe5 12. Lxe5, - En typisk serie af afbytninger i Hollandsk. Begge parter står lige godt i centrum. Hvid vil oftest forsøge at bryde det ned med f2-f3 og e3-e4, mens sort vil forsøge at udnytte f-linien først og svinge over til et kongeangreb via Th6. For at få tårnene med i f-linien er det næste træk nødvendigt og godt.
12. -, Ld6 13. Lxd6, Dxd6 14. f4, exf3 15. Txf3, Ld7


hvid trækker

Den kritiske stilling. Hvid har et væld af muligheder: c5 fulgt af b4-b5 er langsomt og virker kun hvis sort ikke foretager sig noget på kongefløjen. Så er der Th3 kombineret med Dh5, som indleder et angreb samtidig med at h2 bliver dækket. Til gengæld passer det sort fint at kunne spille Tf6-h6 med tempo. Så er der De2 med idéen e3-e4 eller kamp i f-linien med Tf1. Bent valgte en anden mulighed som også parerer trusler mod h2 og kigger ned mod den sorte konge. Bagsiden ved trækket er at f-linien overlades til sort. 16. Tg3, Tf7 17. e4?!,- Dette ser jo umiddelbart stærkt truende ud (cxd5,exd5 med fribonde eller direkte e5 med indespærring af løber osv.), men er ikke den bedste fortsættelse. Opponering i f-linien gav lige spil fx 17. c5, Dc7 18. Tf3, Txf3 19. Dxf3, Tf8 20. De2 ,e5 21. Tf1, Txf1+ 22. Dxf1, b6. 17. -, Tf4 Dette træk var jeg vældig tilfreds med, men endnu mere naturligt var 17. -, Taf8 18. e5, Db4 19. b3, dxc4 20. Se4, cxb3 (Tf1+ giver lige spil efter 21. Dxf1,Txf1+ 22. Txf1, cxb3 23. Sf6+, Kh8 24. Txb3, Dxd4+ 25. Tf2, gxf6 26. exf6, Le8 27. Txb7, Kg8 28. f7+, Lxf7 29. Tbxf7, e5=) 21. Txb3, Tf1+ 22. Dxf1, Txf1+ 23. Txf1, Dxd4+ 24. Sf2, Lc8 25. Td3, Db6 26. Tfd1, Dc7 27. Se4, h6 28. Sd6, Ld7 med sort fordel fx 29. Sxb7, Dxb7 30. Txd7, Db2. 18. e5, De7 19. Se2, Te4 20. Dd2,- Hvid får styr på forsvaret af d4 og sin koordinering med 20. Dd3, Tf8 21. c5, Le8 22. Tf3, Txf3 23. Dxf3, b6 24. Df2 = 20. -, Tf8 21. Tb3, - Indeholder en "snedig fælde" idet Dh4 forhindres med Tf3(!?!?) som ikke kan slås, da tårnet på e4 jo så ikke har nogen steder at gå hen! Derved kommer hvid pludselig fint med i f-linien. Sort kunne nu vælge 21. -, b6 22. cxd5, exd5 23. Sg3, Tef4 24. Tf1, Txf1+ 25. Sxf1, c5 26. Sg3, Le6 27. Tc3 med balanceret spil. Jeg kunne dog ikke få tankerne helt væk fra Dh4 som så naturligt ud med indbrud på f2 eller h2 efter Tf1/Txf1. Pludselig så jeg lyset og valget faldt alligevel på 21. -, Dh4! Hvid skulle nu trække i nødbremsen og spille 22. Tf1, Txf1+ 23. Kxf1, Dxh2 24. Dg5, Dh1+ 25. Sg1, h6 26. Dd8+, Kh7 27. Dxd7, Tf4+ 28. Tf3, Tg4 29. Tf2, Txd4 men det er nemt at forkaste en sådan variant i forudberegningerne. Hvid klarer sig dog med 30. Dxe6, Td1+ 31. Ke2, Dxg1 32. Df5+ som giver evig skak. De næste træk kom á tempo fra begge 22. Tf3??, Txf3 23. gxf3, Txe2! 24. Dxe2, Dg5+ og Bent opgav, da konsekvenserne af den snedige kombi stod lysende klart på brættet. 0-1.

6. runde: hvid mod Danmarks-mesteren Niller. Det blev en blodig omgang på kun 17 træk før han strakte våben efter en åbningsfejl. Han fik dog senere en fin revanche, da vi mødtes til klubmestersimultanen!

1. d4, d5 2. c4, c6 3. Sc3, Sf6 4. e3, Lf5(?!) 5. Db3, Db6 6. Dxb6, axb6 7. cxd5, cxd5 8. Ld2, Sa6? 9. Sa4, Sd7 10. Lb5, Sab8 11. Sxb6, Ta7 12. Sxd5 12. -, Sc6 13. Sb4, Sa5 14. Tc1, d8 15. Sf3, e6 16. Lxd7, Kxd7 17. Se5+, opg. En massakre med enkle midler...

7. runde: sort mod Bjørn Enemark. Det blev et meget lige parti hele vejen igennem. Bjørn tilbød da også en remis undervejs, men jeg mente, at jeg stod behageligt i en lige stilling og valgte med udsigt til en mulig maksimumscore at spille fortrøstningsfuldt videre. Først i overgangen mellem midt- og slutspil fik jeg ved hjælp af en fribonde skabt tilstrækkelig fordel, som hjulpet på vej af begyndende tidnød sikrede den endelige sejr. Og dermed blev jeg klubmester med den sjældne score 7 af 7 !

Morten