| Dronninge-inder |
|
 |
Af Steen Schousboe
og Eivind Einersen
Eivind har igen været i kamp for fædrelandet i k-skak. Som sædvanlig spillede han
to partier mod samme modstander med hhv. hvid og sort. Databasen viste at modstanderen var af en
sammensat natur. Med hvid 1.d4 og – hvis sort var med på det – dronningeindisk. Det er en ret
fredelig åbning og de fleste partier blev remis.
Med sort noget så vildt som Najdorf-varianten i Siciliansk, og mærkværdigvis blev
også her de fleste partier remis. Det åbningsrepertoire kunne vel ikke være
så dårligt for os? Som udgangspunkt stræber man vel efter udligning med sort og
er ofte tilfreds med remis. Med hvid derimod... Hvis der skal spilles på gevinst mod en
remispølse er en aggressiv indstilling naturlig. Her følger det første parti.
| hvid: |
|
IM Pentti Klemettinen,Finland |
|
(2429) |
| sort: |
|
Eivind Einersen, Damhus |
|
(2447) |
| Dronningeindisk |
1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sf3 b6 4. g3 La6 5. b3
En moderne og spændende mulighed er her 5. - b5, men hvid kan ofre en bonde med
6. Lg2!? bxc4 7. Se5 Lb4+ 8. Ld2 cxb3 9. axb3 Lxd2+ 10. Dxd2 d5 11. 0-0 0-0
12. Sc3
Hvid har udvikling og aktive officerer og sort har svage bønder, altså glimrende
kompens. Det havde vi ikke lyst til. Med sort er man nødt til at være en anelse mere
forsigtig end med hvid.
5. - Lb4+ 6. Ld2 Le7 7. Lg2 c6 8. Lc3 d5 9. Se5 Sfd7 10. Sxd7 Sxd7 11. Sd2 0-0
12. 0-0 f5
Det mest almindelige er her 12. - Sf6 eller 12. - Tc8. I begge tilfælde
fortsætter hvid med 13. e4 og sort kan svare 13. - b5. Sådan blev der
spillet i flere af de partier som Eivind fandt med vores modstander. Hvid har vel et lille
initiativ, men de fleste partier blev alligevel remis.
Med teksttrækket forhindrer sort e4, hvorefter stillingen ligner en Stonewall. Sorts
løber står ikke optimalt på a6, men til gengæld er begge de hvide
løbere foreløbig meget passive, og Sd2 er heller ikke noget at råbe hurra
for, så der er tid til en omgruppering.
13. Lb2 Ld6
Jeg plæderede her for 13. - b5 for at udnytte løberstillingen på a6.
Dette fremstød kan hvid – hvis han vil – forhindre med 14. a4, så det skal
være nu.
Efter
13. - b5 14. Dc2 bxc4 15. bxc4 Sb6 16. c5 Sc4
står sort efter min mening tilfredsstillende, men Eivind har ret i at stillingen er meget
remispræget. Mere generelt kan man indvende at da hvids muligheder i Stonewall ligger
på d-fløjen er det lidt mærkeligt for sort at åbne linjer der, men har
sort virkelig chancer på k-fløjen eller i centrum? Noget helt andet er
13. - b5 14. c5, hvor hvid måske kan udvikle et initiativ med fremstød i
a- og b-linjen.
14. Dc2 Lb7 15. Sf3 De7
Eivind: Her har hvid muligheden for at spille på gevinst med et
bonde-fremstød på d-fløjen, f.eks. 16. a4. Men det er ikke uden
risiko, for sort har ingen svækkelser, udmærket udvikling, og vi kan hurtigt komme
efter ham på k-fløjen. Han vælger nu at simplificere stillingen. Jeg
identificerede ham inden partiet gik i gang som en remispølse, og det var han altså
også.
16. Se5 Sxe5 17. dxe5 Lc5 18. e3 Tfd8

hvid trækker
Med remistilbud, som hvid accepterede. Med afbytningen på e5 fik sort mulighed for, efter
fornøden forberedelse, at gennemføre c5. Stillingen er helt lige. Hvid kan fx
prøve at genere den sorte løber med a3 og b4, men sort kan parere med
fx
19. a3 a5 20. Dc1 Dc7 21. Lc3 Le7 22. b4 c5
hvorefter sort står fuldt tilfredsstillende. En ret nem remis for sort, men sådan
skulle det nødig gå i det andet parti.
Steen Schousboe
& Eivind Einersen