Landskamp igen

Af Steen Schousboe
og Eivind Einersen

Her følger det andet parti i landskampen Finland – Danmark.
Aktørerne er igen

hvid:		Eivind Einersen, Damhus		(2447)
sort:		IM Pentti Klemettinen,Finland		(2429)
Siciliansk

1. e4 c5 2. Sf3 d6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sf6 5. Sc3 a6

Altså som ventet Najdorf. Her valgte vi en fortsættelse som vi selv tidligere har haft besvær med som sort.

6. Le2 e5 7. Sb3 Denne springerstilling er den alvorligste indvending mod den hvide opstilling. Læg mærke til hvor mange træk begge parter i det følgende bruger på springermanøvrer.

7. - Le7 8. 0-0 0-0 9. Kh1
Efter min mening det mest energiske. Planen er naturligvis at spille f4 uden at blive generet af en sort skak fra b6, men faktisk har selv meget gode spillere haft held med 10. f3. Generelt kan man sige at hvids chancer i denne afart af Siciliansk ligger på d-fløjen og sorts på k-fløjen. Altså modsat de fleste andre varianter af Siciliansk. Både i 9. og 10. træk har hvid prøvet mange forskellige træk, og der er oceaner af teori og mesterpartier. Eivinds analyse lød på, at sort var en remispølse og at det bedste derfor måtte være at spille energisk. Også sort spiller energisk; det er jo i variantens ånd. Så må vi se, hvem der kommer bedst fra komplikationerne.

9. - Sc6 10. f4 b5 11. a4 b4
Eivind: Teksttrækket spilles stort set altid, men jeg tror, 11. - Lb7 er bedre. Hvid får ikke noget ud af 12. axb5 axb5 13. Txa8 Dxa8 14. Lxb5 og nu enten 14. - Sb4 eller 14. - Sxe4 15. Sxe4 Sa7. Hvid spiller derfor i stedet 12. Le3, men efter 12. - exf4 er hvids fordel ikke prangende.

12. Sd5 Sxe4 13. Le3 Sc5
Eivind: Sort afviger fra teorien. Sort plejer at spille 13. - Lb7, men vore analyser viste, at sort kommer i store problemer efter
14. Lb6 Dc8 15. fxe5 dxe5 16. Ld3 f5 17. Sc7 Tb8 18. Lc4+ Kh8 19. Le6 Dd8 20. Lxf5.
Bedre er formentlig 14. - Dd7 15. Lf3 f5 16. Lxe4 fxe4 17. Sc5 Dc8 18. Sxb7 Dxb7 19. De2 Ld8 20. Lxd8 og 21. Dxe4, men hvid har en behagelig fordel.

14. f5
Hvid har ofret en centrumsbonde, men drømmer om at komme til angreb. Den sorte d-fløj er alvorligt svækket, og den fremskudte f-bonde truer hele tiden med at gå til f6. Teksttrækket blev foreslået af Rybka, og selv om jeg slet ikke forstod det først, blev jeg efterhånden overbevist om trækkets kvaliteter.

14. - Sd7 15. Lf3 Lb7 16. Sd2 Sa5
Eivind: Sort kan også prøve
16. - Sf6 17. a5 Tc8 18. Sxf6+ Lxf6 19. Lb6 De7 20. Se4 eller 16… Tc8 17. Se4 Sd4 18. Sxe7+ Dxe7 19. f6! gxf6 20. Lxd4 exd4 21. Sg3 Lxf3 22. Dxf3 Kh8 23. Sf5, men hvid har ret klar fordel efter begge træk.

17. Sxb4


sort trækker

17. - Tb8?
Eivind: Klart bedre var 17. - Dc7, hvorefter hvid må tage til takke med
18. Sd5 Lxd5 19. Lxd5 Tac8 20. Se4 Sf6 21. Sxf6+ Lxf6 22. b3 Sc6 (22… Dxc2?? 23. Lxf7+!).

Hvid har løberpar og sunde bønder, men sort holder stadig sammen på det hele. Nu, derimod, går det hvids vej.

18. Lxb7 Txb7 19. Sd5 Sf6 20. Sxf6+
Det var femte træk med denne springer og nu er den i æsken. Sjovt nok har også sort brugt fem træk med sin kongespringer. Krikkerne galopperer sig ihjel i dette parti!

20. - Lxf6 21. Se4 Sc4 22. Lc1
Dette tilbagetog er nødvendigt. Hvid skal for alt i verden holde fast i sin sortfeltede løber som er langt bedre end sorts tilsvarende.

22. - d5
Eivind: Sort er tvunget til dette, da 22. - Sxb2? 23. Dd5 Dc7 24. Tf3 fulgt af Tc3-b3 fanger springeren.

23. Sxf6+ Sjette og sidste træk med denne springer! Hvid har brugt 11 træk på at motionere de nu afdøde heste, men nu må det være de andre brikkers tur. Sort slap af med sin dårlige løber, men det kostede altså d-bonden.

23. - Dxf6 24. b3 Sb6 25. a5 Sc8 26. Dxd5 Tb5 27. De4 h5 28. Le3
Tilbage til friheden. Hvids løber er klart stærkere end sorts springer. Jeg plæderede for 28. Lb2, som dæmmer op for et sort fremstød i centrum, men 28. Lb2 Sd6 29. Dc6 Sb7 30. Dxf6 gxf6 giver sort initiativet.
Bedre er 29. De2 Sxf5 30. Dxh5 g6 31. Df3 De6 32. c4 Tbb8 33. The1 f6 34. La3, hvilket Rybka vurderer som .0,9 bonde for hvid. Men fra e3 kan løberen bruges i begge retninger.

28. - Sd6 29. Dc6 Se8!?


hvid trækker

Syvende træk med denne hest og godt står den stadig ikke. Vi overvejede længe 30. Df3, som også angriber en sort bonde, men det så ud til at sort fik et vist initiativ i kraft af det velplacerede tårn på b5. Ideer som e5-e4 kan også komme på tale. Men i stedet for at indrette sig på forsvar har hvid her en mulighed for at spille aggressivt. Den sorte a-bonde er langt mere værdifuld for begge parter end h-bonden. Der er jo en hvid majoritet som venter på at komme i sving og derfor er

30. Dc8!
det rette. Hvid angriber a6-bonden. Når den falder er vejen fri for den hvide bondelavine på d-fløjen. Sort når ikke at etablere noget modspil i centrum eller på kongefløjen. Hele planen afhænger naturligvis af en knivskarp beregning, og jeg er meget imponeret. Faktisk angav Eivind her de næste 10 træk! Først nogle tvangstræk:

30. - Dd6 31. Lb6 Sf6 32. Dxa6 Dc6 33. Ta4
En usædvanlig tårnudvikling. Når sort generer den hvide dame generer vi den sorte.

33. - Ta8 34. Tc4 De8 35. Db7 Sd5 36. Dc6 Dxc6 37. Txc6 Sxb6 38. axb6 Ta6 39. Tb1 Txb6 40. Txb6 Txb6 41. c4


sort trækker

Denne stilling havde vi på brættet, da vi spillede 31. Lb3. Vi bedømte den som vundet uden at kigge nærmere på den; de to forbundne fribønder er en mægtig trumf i tårnslutspillet.

Man kunne udmærket spille 41. Kg1, men Eivind ville frem med bønderne så hurtigt som muligt. Vi havde regnet med at Sort ville spille 41. - Tc6 for foreløbig at holde bønderne tilbage, men han spillede mere aktivt

41. - Td6
Nu kan det sorte tårn komme i nakken på en af fribønderne, men stillingen er alligevel ret let vundet.

42. b4 Td4 43. Tc1
Her kan man også vinde med 43. c5 Tc4 44. Kg1 og videre til d3. Når det sorte tårn forlader c4 kan man spille Ta1.

43. - Kf8 44. b5 Ke7 45. c5 Tb4 46. b6 Kd7
Dette havde Eivind forudsagt, men jeg blev overrasket alligevel. Efter 46. - Kd8 47. Ta1 Tb5 kunne jeg ikke se hvordan Hvid får bønderne frem og ville derfor spille 47. Kg1, hvorefter sort kan blokere de hvide bønder på c5 og b6 i stedet for c6 og b7. Det hjælper ham imidlertid ikke. Hvid vinder som i partiet ved hjælp af træktvang.

47. c6+
og sort gav op. Efter 47. - Kc8 spiller hvid 48. b7+ Kc7 49. Kg1. Det sorte tårn kan ikke forlade b-linjen og den sorte konge kan ikke trække, hvorfor Meister Zugzwang afgør partiet. Hvid vinder på mange måder. Fx ved at tage den sorte h-bonde med kongen, og spille g4, h4 og g5. Hvis sort slår, spiser den hvide konge først e-bonden og dernæst de øvrige. Slår sort ikke på g5 (efter det forventede f7-f6), slår hvid selv og h-bonden løber i mål. Et parti hvor hvid havde initiativet hele partiet igennem, men let kunne have trådt ved siden af. Aggression var nøglen til gevinst.

Steen Schousboe
& Eivind Einersen