| Bestyrelsesmøde 2012 |
1. april 2012 |
 |
Bestyrelsesmøde 2012, i klubben, torsdag 2012-03-29, kl. 19:45
Til stede: Ernst M. Hansen (EMH), Bjarne Røhder (BR), Bjørn Enemark (BE, ref.),
Flemming Bruun (FB), Sten Bauers (SB)
Fraværende: Morten Møller Hansen (MMH), Ole Lergren (OL)
EMH bad i indkaldelsen om at få en stillingtagen, hvis man ikke kunne møde op,
specielt vedrørende det første punkt. Såvel MMH som OL havde gjort dette.
- Lars Grahn
EMH havde på generalforsamlingen sagt "Tak for denne gang" til Lars Grahn.
Bent Kølvig havde bedt bestyrelsen om at genoverveje dette.
EMH fortalte, at bestyrelsen på mødet 1. september sidste år havde
accepteret Bent Kølvigs og Lars Grahns tilbud om at stille op på
førsteholdet, som på grund af søndagsterminerne savnede nogle af de
bedste spillere. Der var dengang kun fire bestyrelsesmedlemmer til stede, BE havde sendt en
mail med sin holdning, mens MMH og OL ikke havde.
Eftersom vi nu er rykket ud af divisionen, er førsteholdet tilbage på fuld
styrke, og der er ingen grund til assistance udefra. Han så gerne, at Lars Grahn
fortsatte i klubben, men i så fald på normale betingelser, herunder indplacering
ifølge rating.
En kort diskussion viste, at der var bred tilslutning til denne linie, så en enig
bestyrelse står bag beslutningen. EMH lovede at skrive til Bent Kølvig, som har
haft kontakten med Lars Grahn.
- Kalenderen
BE havde rundsendt et forslag til kalenderen, herunder et forslag til et arrangement den 22.
maj, hvor to af klubbens stærke spillere i spidsen for hver sit hold skulle lede en
match, hvor holddeltagerne kunne diskutere og stemme om trækkene. Der var tilslutning til
ideen.
- Arrangementet i Rødovre Centrum
EMH havde fået arrangeret tre kampe, hvor medlemmer fra klubben spillede mod medlemmer fra
K41. Søren Boeck Petersen mod Peter Larsen, Bent Kølvig mod FM Flemming Bo Larsen
og Jørgen H.G. Hansen mod Kenneth Abildgaard.
Han havde håbet, at endnu en spiller fra K41 ville melde sig, men dette var ikke sket. Han
opfordrede derfor nogle fra bestyrelsen til at spille den fjerde kamp. SB og BE indvilgede i
dette. De skal så spille kl. 11.
- EMT
EMH ville gerne sætte turneringen på nettet hos KSU. BE rejste
spørgsmålet om førstepræmien på 1.500 kr., at sætte den til
det beløb havde jo ikke tiltrukket flere stærke spillere. FB mente ikke, at man
kunne sætte den ned, mens BE så turneringerne som uafhængig af hinanden. BR og
SB støttede, og det blev vedtaget igen at sætte beløbet til 1.000 kr.
EMH ville dog undersøge mulighederne for at få sponsortilskud.
- Styrkeliste-skak
Bestyrelsen diskuterede arbejdsgruppens forslag til regler, og alle kunne acceptere disse.
- Kontingent
Bent Kølvig havde nævnt, at kontingent-satsen ikke var blevet vedtaget på
generalforsamlingen. BE anførte, at vedtægterne ikke var præcise på det
punkt: Kontingentet skal vedtages på generalforsamlingen, men der er ikke et punkt på
dagsordenen til dette. BR nævnte, at hans nulbudget forudsatte et uændret kontingent,
og at generalforsamlingen sådan set havde accepteret dette. BR og BE mente desuden, at
den nuværende kontingentsats var vedtaget på en tidligere generalforsamling og at
denne beslutning måtte gælde indtil den blev lavet om, altså implicit
uændret kontingent. Der var bred tilslutning til denne fortolkning.
Bjørn