| Bestyrelsesmøde 2013 |
18. september 2013 |
 |
Bestyrelsesmøde 2013, i klubben, onsdag 2013-09-18, kl. 17:00
Til stede: Ernst M. Hansen (EMH), Bjarne Røhder (BR), Bjørn Enemark (BE, ref.),
Flemming Bruun (FB), Ole Lergren (OL), Sten Bauers (SB)
Fraværende: Morten Møller Hansen (MMH)
- KSU
Vi så på formandens beretning. Der var ingen kommentarer.
- EMT-turneringen
- notering af træk
Leif Sørensen har problemer med at notere trækkene, har overvejet at hoppe
fra. At notere kræver så megen opmærksomhed, at han på ny skal
sætte sig ind i stillingen.
FB havde rejst det dette problem over for EMH, som havde undersøgt sagen. I
følge §8.4 kan en spiller, som ikke er i stand til at notere, udpege en anden
til at notere for sig. Han skal så have mindre tid til rådighed efter
dommerens skøn. I Politiken Cup havde man accepteret, at en bestemt person ikke
noterede. Han havde så 10 minutter mindre tid. EMH ville indføre dette
system i turneringen for Leif.
FB spurgte, om de elektroniske ure kunne håndtere en sådan regel, men det
så BE ikke som et problem. Urene kan indstilles meget detaljeret.
- Fremmøde
Flemming Wadtland mødte ikke op til 3. runde og tabte uden kamp. EMH kontakter ham
via mail for at få en forklaring. BE fandt hans mail-adresse frem.
- Præmier
EMH oplyste, at der i spillelokalet var en opslagstavle, der indeholdt a) den opdaterede
turneringstabel, b) reglerne for EMT, c) en oversigt over præmiestørrelserne
i A-gruppen. EMH fremsender denne oversigt til BE og BR. BR står for præmier
til B-gruppen.
- Holdturneringen
- kørsel
Leif er også blevet dårligt gående og måtte kræve at blive
hentet og bragt til holdkampe. EMH ville checke med holdkammerater, om dette kunne lade
sig gøre.
- hold
EMH havde lavet et forslag til 3 hold ud fra tilmeldingerne på nettet. Vi kan ikke
stille 3½ hold som tidligere, kun 3 hold. FB ringede Eivind Einersen op under mødet
og fik hans accept.
BE opdaterer dem, som ikke har skrevet tekst på, alle tre ville spille fast på
hold. FB accepterede at være reserve, hvis nødvendigt. Der mangler bl.a. svar
fra Zoran.
- indrapportering
Vi skal omkring 30. september angive over for KSU, hvor mange hold vi stiller med. BE
skriver til Peter Olsen. BE (senere): Peter Olsen vil kontakte os igen, når KSU er
klar med et program, hvori disse data kan indtastes.
- Medlemslisten
EMH bad BE om at opdatere medlemslisten, så udmeldte ikke længere stod der. Det
drejede sig om Sune, Thor, Tommy og Søren. BE (senere): medlemslisten på
nettet viser status på et bestemt tidspunkt, angivet i overskriften. Pt. er det
status pr. oktober sidste år. I forbindelse med næste nummer af
fribonden vil den blive opdateret til status pr. oktober i år.
- Økonomi
BR oplyste, at klubbens økonomi er sund. Der er endda et vist råderum til
aktiviteter. Kun et enkelt medlem stod i restance.
- Venskabskamp mod Vestegnen
EMH havde indtil videre 3 navne: Jens Akhøj, Johnny Smidt og Steen Schousboe. Det
blev diskuteret, om der skulle laves en on-line tilmelding over nettet, men BE mente, at
denne kamp ikke egnede sig til en sådan tilmelding. Vestegnen stiller formentlig
kun med ca. 8 spillere, og vi skal helst finde modstandere til dem af tilsvarende styrke.
En on-line tilmelding kunne måske give 12-15 spillere, så mange måtte
skuffes.
Bjørn