Generalforsamlingen Tilbage til forsiden


Der var ikke fuldt hus til generalforsamlingenfra UN Photo


Følgende var mødt op til generalforsamlingen den 18. marts 2014:
Bent Kølvig (BK), Bjørn Gemzøe (BG), Eivind Funch Carlsen (EFC), Gisli Hardarson (GH), Per Kühlmann (PK), Peter Sumberg (PS), Poul Busk Sørensen (PBS), Steen Schousboe (SS), senere kom også Johnny Smidt (JS) til.
Desuden var der fra bestyrelsen: Bjarne Røhder (BR), Bjørn Enemark (BE), Ernst M. Hansen (EMH), Flemming Bruun (FB), Sten Bauers (SB), senere kom også Ole Lergren (OL) til.

Ernst bød velkommen og bad forsamlingen rejse sig og mindes Erik Johansen, som var død i begyndelsen af januar. Erik havde været medlem af Vanløse Skakklub i 18 år, skiftede så til Rødovre Skakklub og blev også medlem af Damhus Skakklub.

Valg af dirigent
Bestyrelsen havde foreslået Per Kühlmann, som blev valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen havde været annonceret såvel i fribonden som på klubbens hjemmeside siden jul. Han betragtede den derfor som rettidigt indkaldt, selv om der først var kommet en dagsorden på nettet for 1½ uge siden. Ingen protesterede. Herefter gav han ordet til Ernst for formandens beretning.

Formandens beretning
Denne kan ses her.

BK spurgte, om Søren Hansens flytning til BMS havde givet bestyrelsen noget at tænke over. FB svarede, at han så BMS som en større klub, hvor Søren Hansen lettere kunne møde nogen med større rating. PBS supplerede, at unge spillere ikke følte sig hjemme i klubben. Han mente, at spillerne på første holdet ikke tager noget ansvar for klubben. Der mangler en klubånd, mente han. Noget han savnede. Han efterlyste arrangementer, som kunne aktivere de stærkeste spillere.
EMH erklærede sig 100% enig, men fandt det svært at gøre noget, når de pågældende ikke engang mødte op til holdkampene.

BG sagde, at det er helt afgørende, at vi ikke har en ungdomsafdeling, PK nævnte, at formanden i sin beretning havde omtalt forsøg på kontakt til skoleskak i Rødovre. EFC spurgte, om EMH havde prøvet at skabe kontakt via Københavns Skoleskak. BG sagde, at man skal blive ved med at presse på for at få skabt den kontakt. PK foreslog, at der blev nedsat et udvalg til dette og spurgte, om BG ville deltage. BG bekræftede dette. FB ligeså. BG tilbød også at lave tegninger, som kunne appellere til de unge. EMH tog med tak mod tilbuddene.

Mht. sommerskak sagde BK, at han ikke kunne love at komme hver gang. Man kunne måske skiftes i bestyrelsen til at stå for det. EMH sagde, at bestyrelsen havde diskuteret en turnus-ordning.
SS tilbød at stå for et foredrag - eller at arrangere et.

BK sagde, at vi sandsynligvis får et nyt medlem med rating 2100 og appellerede til de øvrige med tilsvarende rating til at komme og spille partier mod ham.

Derefter diskuteredes problemet med reserver, FB sagde, at vi fremover kun skulle reserver til at indsætte ved afbud, ikke rykke spillere op fra lavere hold. PK mente, at det måske kunne få flere til at deltage i holdturneringen, hvis holdånden blev styrket. SS sagde at det jo var et spørgsmål om politik. Førsteholdet ville sikkert blive ved med at have mange afbud. Hvis bestyrelsen vælger kun at indsætte egentlige reservespillere ved afbud, så var der fuld opbakning til dette fra mange på førsteholdet. EMH sagde, at MMH ønskede at rykke andetholdets spillere op. Han nævnte også, at det var aftalt med KSU, at første- og andetholdet ikke ville få hjemmekampe samtidigt. Hermed var der større mulighed for, at enkelte spillere kunne spille to kampe i samme uge, altså både på deres eget hold og som reserver på førsteholdet. SS tilsluttede sig dette. BK foreslog, at nogle KUN var reserver og således kunne sætte ind hvor som helst.

Regnskab
BR fremlagde regnskabet for 2013 og en oversigt med regnskabstal og budgetter for to år. Se det her
BK spurgte, hvorfor EMT-afgiften var 0 for 2013. BR svarede, at den tidligere var placeret under præmier, men nu stod under Særlige Arrangementer. Han fandt, at EMT-afgiften stod bedre dér.

SS spurgte til restancerne, der syntes at være faldet væsentligt. BR bekræftede dette.

BK noterede, at der i budgettet var 2.500 af til foredrag, men kun brugt 675. Han efterlyste flere foredrag. BE svarede, at foredraget blev billigere end forventet. Der var ikke umiddelbart planer om flere foredrag.

PK spurgte forsamlingen, som regnskabet kunne godkendes. Det blev det.

BR ville så forelægge budgettet, men PK mente, at det allerede havde været diskuteret.

Indkomne forslag
Nikolaj Benjamin O'hayv havde indsendt et forslag om en ekstra EMT-turnering i sommerperioden, hvor der skulle spilles fem eller syv runder på en uge. Betænkningstiden skulle være to timer til fyrre træk og én time til resten.
EMH mente ikke, at der var kræfter til endnu en EMT-turnering, og han tvivlede også tilslutningen til en sådan med den betænkningstid, og flere støttede ham. JS støttede dog tanken om en turnering og mente, at der burde være flere tilbud i sommerperioden. Der skulle højst være 36 deltagere og minimum 18 i en sådan turnering.
PK noterede, at forslaget ikke umiddelbart havde formandens tilslutning. JS mente, at man kunne tage førstepræmien på 1.000 kr. fra sommerskakken og lade den være førstepræmie i en sådan turnering for at lokke spillere til. EMH sagde straks, at det ikke var klubbens penge, men et sponsortilskud fra Kajs Foto møntet specielt på sommerskakken. Klubben kunne ikke disponere over dem. Men sidste år havde vi en førstepræmie på 1.500 kr. i EMT-turneringen uden at det trak særligt godt.
JS efterlyste større præmier i vinterturneringen. EMH sagde, at turneringerne hvilede i sig selv.
BK spurgte, om forslaget lagde op til, at der skulle spilles hver dag i en uge. Dette bekræftede EMH.
SS spurgte, om den slags turneringer er populære. Det er en seriøs betænkningstid. PK spurgte, om det var sådan i Vanløse-tiden. SS bekræftede dette. En eventuel turnering skulle måske ligge i forbindelse med Politiken Cup, hvor der var mange stærke spillere til stede.
PK sagde, at det måtte være op til bestyrelsen, som havde lyttet til debatten her.
JS sagde, at alle andre klubber havde masser af små turneringer. SB sagde, den pågældende turnering blev aflyst det sidste år i Vanløse pga. for ringe tilslutning.

Valg
Valg af kasserer: BR blev genvalgt.
Valg af tre bestyrelsesmedlemmer: FB, BE og OL blev genvalgt.
Valg af revisor: bestyrelsen havde foreslået PBS, idet Bendt Breinholdt var udmeldt af klubben. Han blev valgt.
Valg af to bestyrelsessuppleanter: GH og Henry Lund Jørgensen blev genvalgt.
Valg af revisorsuppleant: Knud Erik Helleshøj blev genvalgt.

Eventuelt
EMH spurgte PK, hvad der sker i huset for tiden.
PK svarede, at og at det i øvrigt går godt, takket være en uforlignelig daglig leder. Man føler sig velkommen. Økonomien er sund, budgettet holder. Her kan Damhus Skakklub være så længe som den ønsker det.
EMH sagde, at opslagstavlen var kommet på hans foranledning. Ikke helt så stor, som han havde ønsket, men det var ok.
PBS spurgte, om vi stadig har lokalerne torsdag aften. EMH svarede ja, men at de dog var lånt ud de næste to torsdage. PBS foreslog en torsdagsturnering. JS supplerede ved sige, at Nørrebro laver mange turneringer. Det kunne være fint, hvis vi ville benytte torsdagene til en turnering.

Da der ikke var flere, som ønskede ordet, hævede PK mødet.

Bjørn