1. holdet Tilbage til forsiden



Damhus I - Frederiksberg IV
Søren Boeck Petersen 2232 1 - 0 Frank Dybdahl 1760 0,05
Bent Kølvig (R) 2163 ½ - ½ Ebbe Christoffersen 1751 0,07
Steen Schousboe 1941 1 - 0 Jens Fejø 1717 0,22
Jens Akhøj Nielsen 1887 ½ - ½ Ole Overmark 1752 0,32
Leif Jensen 1803 ½ - ½ Peter Frahm 1605 0,24
Bjørn Rasmussen 1787 1 - 0 Knud Larsen 1508 0,16
Flemming Bruun (R) 1602 1 - 0 Thomas Haugaard 1507 0,37
Johnny Andersen (R) 1514 1 - 0 Stig Larsen (R) 1000 0,04
snit   1866 snit   1575 1,47
forventet   6,53 - 1,47



Steen har sendt nedenstående referat:

Sidste runde

Vanen tro blev sidste runde af KSU's holdturnering spillet i Tapeten, Ballerup. Damhus I indtog andenpladsen i sin gruppe, men med hele fem point op til nummer 1, BMS, var det klart at der ikke kunne blive tale om oprykning. Vi kunne, som en deltager udtrykte det, spille for vores fornøjelses skyld og det gjorde vi så sandelig også.

Jens A tog remis efter to timers spil, i en stilling hvor ingen af parterne kunne foretage sig noget konstruktivt. Løber og dronning på begge sider, én åben linje og symmetrisk bondestilling. På dette tidspunkt havde Bjørn R for længst vundet! Iflg. min hjemmelsmand lavede hans modstander en fejl i åbningen, som i lyntempo blev fulgt op af flere fejl. Søren BP stod glimrende i en rodet stilling, men jeg kan ikke huske om han allerede på dette tidspunkt var foran med en officer. Kølvig skulle med hvid forsøge at slå hul på Skandinavisk, men denne gang lykkedes det ikke. Modstanderen havde endda på et tidspunkt en merbonde i bondeslutspillet, men Kølvig havde set længst. Pat på h8!

Selv vandt jeg et meget langt og indviklet parti, hvor den første officer blev slået i træk 30. Jeg havde med sort været noget betænkelig ved åbningen, men fandt en plan som i det mindste gav håb om noget modspil. En grov positionel fejl fra modstanderen gav mig klar fordel, men han satsede fornuftigt hele butikken med et desperadoangreb, som fik mig til at bruge oceaner af tid. Efter gensidige fejl og mere eller mindre vellykkede indfald endte partiet da jeg havde små fire minutter tilbage og min modtander omtrent det dobbelte. For mit vedkommende et velkomment punktum på en miserabel sæson.

På grund af travlhed ved brættet nåede jeg ikke at se de øvrige partier, men reserverne Flemming B og Johnny A vandt begge, mens Leif J spillede remis, så vi sammenlagt vandt 6,5 – 1,5.

For holdet som helhed har det ikke været nogen fremragende sæson. Vi havde lige som sidste år rigtig mange afbud, mere end dobbelt så mange som de andre hold tilsammen. Det er nok noget vi bare må vænne os til, og vores reserver scorede i hele sæsonen mindst lige så godt som de faste spillere. Vores samlede score blev på 37 points, hele 5 point under det forventede, men ratingtallene afspejler i vores tilfælde snarere fordums spillestyrke end den aktuelle. Vi blev da trods alt nummer to i rækken.

Steen S

Steens referat fra 5. runde blev sendt til en forkert mail-adresse, så det nåede ikke frem til foregående nummer

Efter de mange afbud i denne sæson overraskede Førsteholdet ved at stille fuldtalligt til kampen mod Seksløberen (skrives iflg. min hjemmelsmand valgfrit med –ks- eller –x-). Turneringsstillingen gjorde Seksløberne til favoritter og det viste sig at holde stik.
Først færdig var Leif, som i lige stilling tog imod eller tilbød remis. En times tid senere udløste dette to nye remis'er ved det sorte bord, nemlig Søren og mig. Jeg havde stået betænkeligt undervejs, men i afbrudsstillingen havde en mere ambitiøs spiller måske afslået remistilbuddet.
Kort efter indtraf katastrofen: I en gunstig stilling overså Eivind at hans tårn på a8 var truet og udækket. Det skete i træk 39, surt!
Efter godt tre timers spil var stillingen altså 2,5 – 1,5 til gæsterne. På vores hvide brætter stod Morten med en minusbonde i en for begge parter vanskelig stilling. Benny og Jens var i lige slutspil, mens Bjørn stod rigtig flot. Det endte med at Benny tabte og Bjørn vandt, mens Jens og Morten spillede remis. Altså desværre 4,5 – 3,5 til gæsterne. Damhus har nu 24 points, hvilket er godt fire mindre end den forventede score. Tredjepladsen ser nogenlunde sikker ud; i hvert fald kan der ikke blive tale om op- eller nedrykning i år.

Steen S.


De individuelle resultater var således:

BMS 3 Odys 2 Herl 2 Nør 3 Seks I Glad I Frb 4 +/- ny 
rating
I alt af
Søren Boeck Petersen2223434
Morten Møller Hansen-12202724
Eivind Einersen-33206936
Bent Kølvig (R)-1421495
Benny Roland Petersen-4919285
Steen Schousboe-2519167
Jens Akhøj Nielsen-1818597
Leif Jensen-417994
Nikolaj Benjamin O'hayv (R)27181922
Bjørn Rasmussen1718044
Jørgen H.G. Hansen (R)-22175401
Ole Bruun (R)-71743½1
Niels Møller Rendlev (R)15170911
Flemming Bruun (R)-9161111
Johnny Smidt (R)15161111
Johnny Andersen (R)9152322
5 -98 37 56


Stamspillerne scorede 26 af 42 = 62%, det betød et samlet ratingtab på 132, det er -3,142 pr. kamp eller -π point
Reserverne gjorde det godt, scorede 11 af 14 = 79%, et ratingplus på 34, eller +2,4 pr. kamp

afbud 1 3 0 5 0 2 3 i alt 14 =25%