Svar på valgquiz |
|
 |
1) Hvor lang tid inden valgdagen, skal valget udskrives?
Svar: b) Der er ingen frist
Der findes ingen regler for, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelsen og afholdelsen af
et valg, eller hvor lang tid en valgkamp skal vare.
Folketingsvalgloven indeholder dog en række tidsfrister for, hvor lang tid man eksempelvis
skal have til at kunne brevstemme, og derfor bør der være mindst tre uger, fra
valget er udskrevet, til det bliver afholdt.
2) Hvilken kandidatliste stillede op for første gang ved kommunalvalget i 2013?
Svar: b) Naturpartiet Yara Brasil
Hampepartiet og Kærlighedspartiet er gamle kendinge til kommunalvalget i Københavns
Kommune. Yara Brasil stillede derimod op for første gang ved kommunalvalget i 2013 og
ville derfor gerne vide, om hun måtte være nøgen på valgplakaterne.
Spørgsmålet er ikke reguleret i valgloven, så svaret til Yara Brasil var:
"slå dig løs".
3) Hvilket valg afholdes ikke i Københavns Kommune?
Svar: c) integrationsrådsvalg
Københavns Kommune har ikke noget integrationsråd.
4) Hvilket parti har bogstavbetegnelsen S?
Svar: b) det Slesvigske Parti
Bogstavet S er reserveret til det Slesvigske Parti, uanset om det aktuelt er
opstillingsberettiget. Slesvigsk Parti, der er det tyske mindretals parti, kan til enhver tid
blive opstillingsberettiget til folketingsvalg ved at indgive anmeldelse til økonomi- og
indenrigsministeren.
5) Hvem fik flest personlige stemmer i Københavns storkreds ved sidste folketingsvalg?
Svar: c) Johanne Schmidt-Nielsen
Johanne Schmidt-Nielsen fik 47.002 personlige stemmer, Helle Thorning Schmidt fik 33.564
personlige stemmer, Manu Sareen fik 14.505 personlige stemmer
6) Hvilket parti er på nuværende tidspunkt ikke opstillingsberettiget til
folketingsvalget?
Svar: c) Dukkepartiet
På trods af at Dukkepartiet i godt et døgn holdt det meste af dansk presse for nar,
da partiet overbeviste journalister og andre om at være ca. 2.000 godkendte
vælgererklæringer fra at blive opstillingsparate til det kommende folketingsvalg,
viste det sig at være fup. Det lykkedes derimod Kristendemokraterne i juni 2013 at samle et
tilstrækkeligt antal vælgererklæringer til at kunne stille op til
folketingsvalget, og den 9. marts 2015 godkendte Økonomi- og indenrigsministeren
Alternativet til opstilling til folketingsvalg under bogstavbetegnelsen Å.
7) Hvilket land har været gennem den længste periode uden en regering inden for de
seneste 10 år?
Svar: b) Belgien
Belgien har de seneste år gennemgået flere alvorlige politiske kriser. Mellem 2009 og
2011 stod landet i en periode på 541 dage uden formel regering.
8) Hvornår skal valget senest afholdes?
Svar: a) 14. september 2015 [I quizzen stod der dog 15. september]
Valget skal finde sted senest mandag den 14. september, som er fire år efter det seneste i
2011.
9) Hvilken ugedag skal valget afholdes?
Svar: a) der er ingen regler
Der findes ingen regler for, hvilken dag et folketingsvalg skal afholdes. Men 17 ud af de seneste
22 folketingsvalg har fundet sted en tirsdag, mens onsdag har været den næstmest
benyttede dag.
Blot to folketingsvalg er blevet afholdt en torsdag. Det seneste var ved valget for tre et halvt
år siden.
10) Har kongefamilien stemmeret?
Svar: c) ja, i princippet, men de benytter sig ikke af den
Dronningen og den nære kongelige familie stemmer hverken til folketingsvalg, til
folkeafstemninger eller til EuropaParlamentsvalg. Der er ikke lovgivet på området,
men der har igennem mange år udviklet sig denne praksis. Man kan diskutere, om dronningen
og den nære kongelige familie i teorien har valgret efter grundlovens bestemmelser, men i
praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvilket er en
forudsætning for at kunne stemme ved folketingsvalg
11) Hvem har udtalt følgende: "dem, der stemmer, bestemmer ingenting, dem, der
tæller stemmerne, bestemmer alt"?
Svar: b) Josef Stalin
12) I hvilket land fik kvinder først stemmeret i 1971?
Svar: c) Schweiz
I modsætning til de fleste andre europæiske lande, hvor kvinder fik stemmeret efter
første verdenskrig, fik kvinderne i Schweiz først valgret til parlamentet i 1971.
I Tyrkiet har kvinder haft stemmeret siden 1934, og i Yemen har kvinder haft stemmeret siden
1967.
13) Må man stemme på valgdagen, hvis man har brevstemt?
Svar: b) nej, man kan brevstemme flere gange, men man kan ikke stemme på valgdagen,
hvis man har brevstemt
14) I hvilket land/lande får man en bøde, hvis man ikke stemmer?
Svar: a) Belgien og c) Australien
I Belgien og Australien er det obligatorisk at stemme, og man får en bøde, hvis man
ikke gør det.
15) I hvilken måned er der afholdt flest folketingsvalg siden grundlovsændringen i
1953?
Svar: c) september
Af de 22 folketingsvalg, der er blevet afholdt siden grundlovsændringen i 1953, har
halvdelen fundet sted i efteråret. September er med seks folketingsvalg den absolut mest
populære måned at afholde valg i. Fem af dem er blevet afholdt, fordi den
fireårige valgperiode var ved at nå til ende.
Dernæst kommer november med fire valg, mens januar og december må deles om
tredjepladsen med tre folketingsvalg hver.
Derudover er der blevet afholdt to folketingsvalg i februar og et i henholdsvis oktober og marts.
Bedste hold klarede 9 af de 15 spørgsmål, dårligste kun 6.
Svarene fordelte sig således:
|
hold 1 |
hold 2 |
hold 3 |
1 |
c |
c |
c |
2 |
c |
a |
a |
3 |
b |
a |
a |
4 |
c |
c |
c |
5 |
c |
c |
c |
6 |
c |
c |
c |
7 |
b |
b |
b |
8 |
a |
a |
a |
9 |
a |
a |
a |
10 |
a |
a |
a |
11 |
c |
b |
a |
12 |
c |
c |
c |
13 |
b |
a |
a |
14 |
b |
a |
b |
15 |
c |
c |
b |
|
8 |
9 |
6 |