| Bestyrelsesmøde 2016 |
2. september 2016 |
 |
Bestyrelsesmøde 2016, i klubben, onsdag 2016-08-31, kl. 18:30
Til stede: Ernst M. Hansen (EMH), Bjarne Røhder (BR), Bjørn Enemark (BE, ref.),
Flemming Bruun (FB), Ole Lergren (OL), Steen Schousboe (SS), Sten Bauers (SB)
- Holdkampe
BE etablerer tilmelding via hjemmeside
Senest d. 2. oktober skal vi angive hvilke hold, som deltager
Senest d. 16. oktober skal styrkelisten og indplaceringen på holdene være klar.
- Skak i RC
Vi har fået nogle forslag til datoer fra RC, men de har ikke passet ind i programmet.
EMH beder om nye forslag, men for 2017.
- Kulturnatten
Sidste år deltog vi, men måtte fortrække ret hurtigt på grund af
regnvejr. Vi har ikke hørt noget i år, meddelte EMH.
- EMT
BE fortalte, at Murat fra starten havde meldt afbud til første runde, og at der var
konflikt med danskkursus tirsdag. Murat ville forsøge at komme på et
torsdagshold.
BE spurgte SS om et bud på rating til Felix. SS havde spillet nogle partier mod ham
under Hvidovre-matchen. Vi blev enige om at sætte ham til 1400 - lidt lavt, men han
har kun spillet på internettet, ikke været vant til 2 timers partier med
notation.
Der var kun lige akkurat til to grupper. Simon Stibolt havde meldt fra, men i stedet var
Bjarne Meldgaard kommet til.
EMH lovede at stå for opstilling af brikker og brætter (bortset fra 7. runde)
og endvidere at være dommer først på aftenen. Han ville gerne
afløses senere, f.eks. kl. 21. Der aftaltes følgende vagtplan:
- 1. runde: EMH + BE
- 2. runde: EMH + SS
- 3. runde: EMH + SB
- 4. runde: EMH + SS
- 5. runde: EMH + FB
- 6. runde: EMH
- 7. runde: BR
BR sætter brikker og brætter op til 7. runde og uddeler præmier. BE
står for udregning af korrektion [men da vi har aftalt at dele præmierne i
tilfælde af ligestilling, så er dette vist kun til hjemmesiden]. BE assisterer
BR med dommerhvervet.
- Vinsmagning
EMH orienterede om vinsmagning 12. januar i den vinklub, som han er med i. Skakklubbens
medlemmer kunne deltage den dag.
- Økonomi
BR fortalte, at han havde udsendt girokort for 2. halvår med de nye satser, men det
viser sig, at DSU også har hævet sit beløb med 40 kr. fra 1. januar.
Vi har tidligere fastslået, at klubkontingentet skal følge med sådanne
stigninger, så dette kræver ikke godkendelse på en generalforsamling.
Vi diskuterede også passive medlemmer kontra B-medlemmer (som er A-medlemmer i en
anden klub). BE mente, at B-medlemmer og passive skulle betale normalt klubkontingent,
men ikke KSU/DSU-bidrag. Det var ikke det, der blev aftalt på generalforsamlingen,
men der syntes at være enighed om en sådan ordning. Et punkt til næste
generalforsamling.
Passive seniorer betaler i dag 150 kr., det burde være 190 kr. Passive pensionister
betaler i dag 100 kr., det burde være 131 kr.
- Undervisere
EMH nævnte, at han fra Sigfred Haubro havde modtaget en mail om at
ungdomstrænere skulle være "rene", dvs. kunne fremvise en ren
straffeattest.
Bjørn