Spil på felter af samme farve Tilbage til forsiden



Steen Schousboe holder foredrag foto: Bjørn

Så vidt jeg ved, var det Nimzowitsch som først satte navn på dette strategiske motiv, men fænomenet var naturligvis kendt og anerkendt inden ham. Det nedenstående parti er efter min mening et usædvanlig smukt eksempel på strategien. Det stammer fra Clarin-turneringen i 1979, den turnering som Larsen vandt med 11 points af 13 mulige, hele tre points foran Najdorf, Miles, Andersson og Spasskij. Partiet er fra fjerde runde, hvor Ulf Andersson havde Hvid mod Tempone, som dengang var en slags verdensmester, idet han havde vundet VM for såkaldte kadetter, dvs. spillere under 17 år. Larsens kommentarer er gengivet i kursiv:

1. c4 Sf6 2. Sc3 g6
3. Sf3 d5 4. cxd5 Sxd5
4. e4 Sxc3 5. e4 Sxc3
6. dxc3
Hvad, spiller Hvid på remis? Næh, tværtimod. For Ulf var det tit den hurtigste vej til gevinst at lokke unge spillere ud i et slutspil.

6. - Dxd1+ 7. Kxd1 c5?
En unødvendig svækkelse.

8. Le3 b6 9. a4 Sc6
10. Lb5 Ld7 11. Kc2 Lg7
12. Thd1 a6 13. Lc4 Lg4(?)
14. h3! Lxf3 15. gxf3 0-0
16. f4 Ta7 17. e5 a5



hvid trækker

Ellers skulle tårnet hele tiden dække a6, og springeren skulle prøve at forhindre a4-a5. I mellemtiden kunne Hvid så trænge ind via d-linjen. Men nu får vi at se hvad det var som fik Ulf til at acceptere en dobbeltbonde: Han vinder på de hvide felter!

18. Td2 e6 19. Tad1 Tc8
20. Kb3 Lf8 21. Lb5 Tcc7
22. Lxc6!




Hermed forsvinder den sidste sorte brik som kunne forsvare de hvide felter og den hvide majestæt kan uhindret marchere ind i stillingen.

22. - Txc6 23. Kc4 Le7
24. Td7 Tcc7 25. Txc7 Txc7
26. Kb5 Tc8 27. Td7 Kf8
28. Kxb6 Ke8 29. Tb7 Ld8+
30. Kb5 c4 31. Lc5
opgivet.

Partiet gjorde et stort indtryk på mig da jeg så det første gang og nu, mange år senere, har det ikke mistet sin skønhed. At man kan vinde så let uden kombinationer, uden kongeangreb, uden ofre, uden centrumsovervægt eller udviklingsforspring, men blot ved en simpel strategisk plan!

Steen S