En julekonkurrence | v/ Kaare Vissing Andersen | ![]() |
Fantasi over skakspillets uendelige muligheder
Hvor og hvornår skakspillet så dagens lys fortaber sig i myternes muld, men
næsten alle dyrkere af det ædle brætspil elsker beretningen om den indiske
vismand, der opfandt spillet og som løn derfor bare skulle have et korn for det
første felt plus to for det andet plus fire for det tredje og så fremdeles med en
fordobling for hvert felt til og med det 64. felt. Det lød jo til at være en
overkommelig betaling, men viste sig ved nærmere beregning at være det stik modsatte.
Anderledes forholder det sig med redaktøren af fribonden, Bjørn
Enemark, om hvem det med sikkerhed vides, at han blev født den 17. august 1941. Han fyldte
således 75 år i den forgangne sensommer, hvad man gik ret let henover i Damhus
Skakklub – måske fordi han "bare" er en af klubbens mange almindelige spillere –
måske fordi han som redaktør dårligt kunne skrive om egne meritter.
Om end det sker med flere måneders forsinkelse, så fortjener den gode fødselar
lidt særlig opmærksomhed – ligesom klubbens medlemmer og fribondens
andre læsere nok kunne trænge til at blive rusket op i, så de kan få
øje for glæden ved at sprænge skakspillets stramme rammer. Jeg tænker
her på den såkaldte fantasiskak, som mange skakspillere kimser ad, ganske som nogle
ikke-skakspillere kimser ad skakspillet. Men jeg tør love de skakspillere, der lader sig
drage af problemskakkens farverige facetter, at der venter dem mange sjove og smukke oplevelser.
I hvert fald skete dette for tyve år siden for Bjørn, da han blev medlem af Dansk
Skakproblem Klub og dermed kunne tage hul på en bikube med den lifligste honning. Der
åbnede sig i bogstavelig forstand en ny verden for ham, for siden 2002 har han hvert
år deltaget i kongressen for problemkomponister verden over. Inden da – i 1999 – havde
han sammen med Danny Kristiansen oprettet en hjemmeside for DSK, og siden han blev
redaktør af Problemskak i 2008 har han tillige ført en omfattende
korrespondance med en række af verdens førende skakopgaveforfattere. Man kan derfor
roligt konkludere, at Bjørn Enemark er dansk problemskaks ansigt udadtil, ja dens
ambassadør.
Ligesom Bjørn som formidler af skakopgaver er gået uden for ikke bare
brættets, men også landets grænser, har han tillige inden for brættets
snævre grænser – de 64 felter – sprængt en række rammer. Han er
således den dansker, der mig bekendt har komponeret og beskrevet flest opgaver med
fantasibrikker, -fordringer og -betingelser. Og når han præsenterer opgaver med
sådanne på DSK's møder, kan der ofte være tale om så
komplekse sager, at de stakkels tilhørere bliver ganske konfuse. Men i hvert fald lever
han på bedste vis op til følgende ord af den danske problemkomponist Rud Prytz
(1899-1971): "Alt er tilladt undtagen det kedelige!"
Lad mig hertil føje, at hvor skakspillet er endeligt, fordi det foregår med et
begrænset antal brikker (32) på et begrænset antal felter (64), om end antallet
af stillinger og trækmuligheder er ufatteligt stort, så er problemskakken uendelig,
fordi man til stadighed kan finde på nye brikker, fordringer og betingelser, ja sågar
brætter!
Der hersker ingen tvivl om, at Bjørn Enemark med sin matematiske sans og uddannelse kom
på den rette hylde i skakspillets reolsystem, da han for tyve år siden blev medlem af
DSK og for alvor fik øjnene op for skakopgavernes frodige og farverige jungle. Dette
bevidnes fint af hans mange vidt forskellige opgaver.
Circe – en ganske særlig betingelse
Hvor Bjørn Enemark boltrer sig i et utal af underlige brikker, fordringer og betingelser,
holder jeg mig inden for et mere snævert område. Som praktisk spiller har jeg
oprindeligt og hovedsageligt interesseret mig for direkte matter, det vil sige fordringer som
mat i 2 træk, og studier. Men selv om der stadig kan skabes nyt inden for disse
klassiske genrer, så er de ret fortærskede, hvorfor man for længe siden fandt
på nye brikker og fordringer. Bedst kendt er brikken græshoppe og fordringerne
selvmat og hjælpemat.
Der kan også være knyttet særlige regler (kaldet betingelser) til en opgave,
f.eks. hvad der skal ske, hvis en brik bliver slået, hvis kongen kommer i skak, hvis en
græshoppe-brik hopper over en brik, osv.
Mit speciale er betingelsen circe, en speciel regel hvor en brik, der bliver slået, ikke
forsvinder fra brættet! I stedet genopstår en slået brik på sit
udgangsfelt efter nogle ganske bestemte regler, som jeg her kort skal skitsere:
Dronningen og løberne genopstår altid på deres udgangsfelt.
Bønderne genopstår på 2./7. række i den søjle, hvor de bliver
slået.
Tårne og springere genopstår på det tårn-/springerfelt, som har samme
farve som feltet, hvor de bliver slået.
Altså: En hvid bonde slået på c-linjen, opstår på c2. Et sort
tårn slået på et hvidt felt opstår på a8, fordi dette felt er
hvidt. En hvid springer slået på et sort felt opstår på g1, fordi dette
felt er sort. En slået sort dronning opstår altid på d8.
En slået brik genopstår dog ikke på et felt, hvis dette i forvejen er besat,
men må i stedet forlade brættet. Et genopstået tårn (som siges at
være genfødt), kan anvendes til rokade, hvis dens konge ellers står på
sit udgangsfelt, og det ikke kan bevises, at den har været flyttet.
Betingelsen circe blev opfundet af franskmanden Pierre Montreal i 1968 og viste sig hurtigt at
være særdeles frugtbar.
Betegnelsen circe skyldes dels troldkvinden af samme navn i den græske mytologi, dels den
cirkulation, der ligger i at en slået brik genopstår og dermed indgår i
spillets videre kredsløb – ganske som et dødt dyr gør det i naturens
kredsløb. Hvad der særligt fascinerer mig ved circe er, at der sker anselige
ændringer af en stilling på ganske få træk.
Det vil nok være på sin plads at illustrere de skitserede regler for circe med et par
eksempler. Og da de to eksempler og fem af de deraf følgende opgaver alle er med
fordringen H# = Hjælpemat, skal en sådan også forklares.
I en hjælpemat skal sort og hvid i samarbejde finde de træk, der fører til, at
sort bliver mat – der er her tale om et skakspillets puslespil!
Skakfolk vil sige, at sort altid laver det dårligst tænkelige træk!
Eksempel nr. 1
Kaare Vissing Andersen
The Macedonian Problemist,
sept.-dec. 2000
H#2circe
C+
4+3
B: hLg1->g2
Sort begynder, og derfor har man vedtaget den konvention, at sorte træk angives på
det sted, hvor man normalt angiver hvids og vice versa.
I f.eks. en H#2 skal man finde en trækfølge, sort-hvid-sort og et hvidt
mattræk.
Der er faktisk tale om to opgaver i én, en såkaldt tvilling. Opgave A er som
diagrammet, opgave B er som A, blot står den hvide løber i stedet på g2.
C+ betyder testet på computer.
4+3 betyder 4 hvide og 3 sorte brikker.
Løsning:
A-opgaven:
1. | cxd3 (Th1) |
1. | - | Lxd4 (Th8) |
2. | dxc2 (Sb1) |
2. | - | 0-0 mat! |
1. | Kxc2 (Sb1) |
1. | - | Sa3+ | 2. | Kxd3 (Th1) |
2. | - | Th3 mat |
1. | Sa7 | Kb4 | 2. | Sb6 | c4+ |
3. | Kc6 | c5 | 4. | Kb7 | c6+ |
5. | Ka6 | c7 |
6. | Lh3! | c8L#! |
1. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() #2 ![]() ![]() ![]() (#2 = mat i to træk) |
2. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() #4 ![]() ![]() ![]() |
|
3. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() #4 ![]() ![]() ![]() |
4. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() H#2 ![]() ![]() ![]() Bemærk, at der her ikke er tale om nogen circe-opgave! |
|
5. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() H#3 ![]() ![]() ![]() |
6. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() H#3 ![]() ![]() ![]() |
7. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() H#3 ![]() ![]() ![]() |
8. Kaare Vissing Andersen Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år fribonden 2016-december ![]() H#4 ![]() ![]() ![]() |
Kaare Vissing Andersen
Jeg takker for tilegnelserne (Bjørn)
Troldkvinden Circe forvandlede Odysseus mænd til grise
Briton Riviere