En julekonkurrence v/ Kaare Vissing Andersen Tilbage til forsiden


Fantasi over skakspillets uendelige muligheder

Hvor og hvornår skakspillet så dagens lys fortaber sig i myternes muld, men næsten alle dyrkere af det ædle brætspil elsker beretningen om den indiske vismand, der opfandt spillet og som løn derfor bare skulle have et korn for det første felt plus to for det andet plus fire for det tredje og så fremdeles med en fordobling for hvert felt til og med det 64. felt. Det lød jo til at være en overkommelig betaling, men viste sig ved nærmere beregning at være det stik modsatte.
Anderledes forholder det sig med redaktøren af fribonden, Bjørn Enemark, om hvem det med sikkerhed vides, at han blev født den 17. august 1941. Han fyldte således 75 år i den forgangne sensommer, hvad man gik ret let henover i Damhus Skakklub – måske fordi han "bare" er en af klubbens mange almindelige spillere – måske fordi han som redaktør dårligt kunne skrive om egne meritter.
Om end det sker med flere måneders forsinkelse, så fortjener den gode fødselar lidt særlig opmærksomhed – ligesom klubbens medlemmer og fribondens andre læsere nok kunne trænge til at blive rusket op i, så de kan få øje for glæden ved at sprænge skakspillets stramme rammer. Jeg tænker her på den såkaldte fantasiskak, som mange skakspillere kimser ad, ganske som nogle ikke-skakspillere kimser ad skakspillet. Men jeg tør love de skakspillere, der lader sig drage af problemskakkens farverige facetter, at der venter dem mange sjove og smukke oplevelser.
I hvert fald skete dette for tyve år siden for Bjørn, da han blev medlem af Dansk Skakproblem Klub og dermed kunne tage hul på en bikube med den lifligste honning. Der åbnede sig i bogstavelig forstand en ny verden for ham, for siden 2002 har han hvert år deltaget i kongressen for problemkomponister verden over. Inden da – i 1999 – havde han sammen med Danny Kristiansen oprettet en hjemmeside for DSK, og siden han blev redaktør af Problemskak i 2008 har han tillige ført en omfattende korrespondance med en række af verdens førende skakopgaveforfattere. Man kan derfor roligt konkludere, at Bjørn Enemark er dansk problemskaks ansigt udadtil, ja dens ambassadør.
Ligesom Bjørn som formidler af skakopgaver er gået uden for ikke bare brættets, men også landets grænser, har han tillige inden for brættets snævre grænser – de 64 felter – sprængt en række rammer. Han er således den dansker, der mig bekendt har komponeret og beskrevet flest opgaver med fantasibrikker, -fordringer og -betingelser. Og når han præsenterer opgaver med sådanne på DSK's møder, kan der ofte være tale om så komplekse sager, at de stakkels tilhørere bliver ganske konfuse. Men i hvert fald lever han på bedste vis op til følgende ord af den danske problemkomponist Rud Prytz (1899-1971): "Alt er tilladt undtagen det kedelige!"
Lad mig hertil føje, at hvor skakspillet er endeligt, fordi det foregår med et begrænset antal brikker (32) på et begrænset antal felter (64), om end antallet af stillinger og trækmuligheder er ufatteligt stort, så er problemskakken uendelig, fordi man til stadighed kan finde på nye brikker, fordringer og betingelser, ja sågar brætter!
Der hersker ingen tvivl om, at Bjørn Enemark med sin matematiske sans og uddannelse kom på den rette hylde i skakspillets reolsystem, da han for tyve år siden blev medlem af DSK og for alvor fik øjnene op for skakopgavernes frodige og farverige jungle. Dette bevidnes fint af hans mange vidt forskellige opgaver.

Circe – en ganske særlig betingelse

Hvor Bjørn Enemark boltrer sig i et utal af underlige brikker, fordringer og betingelser, holder jeg mig inden for et mere snævert område. Som praktisk spiller har jeg oprindeligt og hovedsageligt interesseret mig for direkte matter, det vil sige fordringer som mat i 2 træk, og studier. Men selv om der stadig kan skabes nyt inden for disse klassiske genrer, så er de ret fortærskede, hvorfor man for længe siden fandt på nye brikker og fordringer. Bedst kendt er brikken græshoppe og fordringerne selvmat og hjælpemat.
Der kan også være knyttet særlige regler (kaldet betingelser) til en opgave, f.eks. hvad der skal ske, hvis en brik bliver slået, hvis kongen kommer i skak, hvis en græshoppe-brik hopper over en brik, osv.
Mit speciale er betingelsen circe, en speciel regel hvor en brik, der bliver slået, ikke forsvinder fra brættet! I stedet genopstår en slået brik på sit udgangsfelt efter nogle ganske bestemte regler, som jeg her kort skal skitsere:
Dronningen og løberne genopstår altid på deres udgangsfelt. Bønderne genopstår på 2./7. række i den søjle, hvor de bliver slået.
Tårne og springere genopstår på det tårn-/springerfelt, som har samme farve som feltet, hvor de bliver slået.

Altså: En hvid bonde slået på c-linjen, opstår på c2. Et sort tårn slået på et hvidt felt opstår på a8, fordi dette felt er hvidt. En hvid springer slået på et sort felt opstår på g1, fordi dette felt er sort. En slået sort dronning opstår altid på d8.
En slået brik genopstår dog ikke på et felt, hvis dette i forvejen er besat, men må i stedet forlade brættet. Et genopstået tårn (som siges at være genfødt), kan anvendes til rokade, hvis dens konge ellers står på sit udgangsfelt, og det ikke kan bevises, at den har været flyttet.
Betingelsen circe blev opfundet af franskmanden Pierre Montreal i 1968 og viste sig hurtigt at være særdeles frugtbar.
Betegnelsen circe skyldes dels troldkvinden af samme navn i den græske mytologi, dels den cirkulation, der ligger i at en slået brik genopstår og dermed indgår i spillets videre kredsløb – ganske som et dødt dyr gør det i naturens kredsløb. Hvad der særligt fascinerer mig ved circe er, at der sker anselige ændringer af en stilling på ganske få træk.
Det vil nok være på sin plads at illustrere de skitserede regler for circe med et par eksempler. Og da de to eksempler og fem af de deraf følgende opgaver alle er med fordringen H# = Hjælpemat, skal en sådan også forklares.

I en hjælpemat skal sort og hvid i samarbejde finde de træk, der fører til, at sort bliver mat – der er her tale om et skakspillets puslespil!
Skakfolk vil sige, at sort altid laver det dårligst tænkelige træk!

Eksempel nr. 1
Kaare Vissing Andersen
The Macedonian Problemist,
sept.-dec. 2000

H#2circe C+ 4+3
B: hLg1->g2


Sort begynder, og derfor har man vedtaget den konvention, at sorte træk angives på det sted, hvor man normalt angiver hvids og vice versa.
I f.eks. en H#2 skal man finde en trækfølge, sort-hvid-sort og et hvidt mattræk.
Der er faktisk tale om to opgaver i én, en såkaldt tvilling. Opgave A er som diagrammet, opgave B er som A, blot står den hvide løber i stedet på g2.
C+ betyder testet på computer.
4+3 betyder 4 hvide og 3 sorte brikker.

Løsning:
A-opgaven:
1. cxd3 (Th1)
Da det hvide tårn bliver slået på et hvidt felt, opstår det på det hvide felt h1.
1. - Lxd4 (Th8)
Da det sorte tårn bliver slået på et sort felt, opstår det på det sorte felt h8.
2. dxc2 (Sb1)
Da den hvide springer bliver slået på et hvidt felt, opstår den på det hvide felt b1.
2. - 0-0 mat!
Det er ikke nok at flytte den hvide konge op på 2. række, da sort i så fald har paraden 3. Txh1!

B-opgaven:
1. Kxc2 (Sb1)
Som i A-opgaven opstår den slåede hvide springer på b1.
1. - Sa3+ 2. Kxd3 (Th1)
Som i A opstår det slåede hvide tårn på h1.
2. - Th3 mat


I tvillinge-opgaver skal der gerne være en analogi. Her er denne, at de to hvide officerer på d3 og c2 slås af bonden i den første opgave og af kongen i den anden. Det er en svaghed, at bonden på c4 er overflødig i B-opgaven.

Eksempel nr. 2
Kaare Vissing Andersen
Problemskak nr. 24
4. kvartal 2013

H#6circe C+ 2+4

Løsning:
Her skal der først spindes et matnet omkring den sorte konge. Dette sker entydigt således:
1. Sa7 Kb4 2. Sb6 c4+
3. Kc6 c5 4. Kb7 c6+
5. Ka6 c7
Indtil videre er circe-betingelsen slet ikke kommet til udtryk, men nu kommer knaldeffekten:
6. Lh3! c8L#!
Ingen af sorts tre officerer kan slå den nybagte løber, idet den da vil opstå på f1 med en skak – og en sådan selvskak er ligesom i almindelig skak et illegalt træk! Løberen dækker altså sig selv!
Derimod ville 6. - c8(D)+? være en fejl, da dronningen kan slås, idet den vil opstå på d1, hvor den ikke siger skak til sorts konge. Sorts løber på f1 måtte gå, for ellers ville den nybagte løber på c8 ikke genopstå, når den blev slået. Men sort kunne ikke spille løberen op ad diagonalen f1-a6, for da ville en slået løber på c8 godt nok opstå på f1, men ikke med skak. Sort kunne heller ikke spille løberen til g2, for da ville 6. - c8(L)+ heller ikke være mat, da sort har paraden 7. Lb7!
Lad mig endvidere henvise til circe-opgaven og gennemgangen deraf i Skakbladet, 2015 nr. 6, side 36.

Konkurrencen

Idet jeg ønsker medlemmerne af Damhus Skakklub en glædelig jul og et godt nytår, tillader jeg mig hermed at byde på en sæk med hele otte pakker, som nu blot venter på at blive åbnet!

Tilegnet fødselaren
Inden for problemskak er det kutyme, at man tilegner opgaver til venner og bekendte, især når de fylder rundt. Det gør jeg så med otte originalopgaver, deraf syv med circe som betingelse, i taknemmelighed over for det store arbejde, som Bjørn Enemark har ydet med henblik på komposition og formidling af fantasiopgaver.

1. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

#2circe C+ 8+2
(#2 = mat i to træk)
2. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

#4circe C+4+3

3. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

#4circe C+4+3
4. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

H#22 løsn.C+6+7
Bemærk, at der her ikke
er tale om nogen circe-opgave!

5. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

H#3circe C+2+5
6. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

H#3circe C+3+5

NB! Med en tvilling er der som nævnt ovenfor tale om to opgaver, der kun har én forskel. Opgaverne 5 og 6 er, hvad jeg vil kalde "fæle fætre". Der er nemlig tale om flere forskelle, men de bygger på samme idé og tilhører derfor i princippet samme slægt.

7. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

H#3circe C+8+5
8. Kaare Vissing Andersen
Tilegnet Bjørn Enemark, 75 år
fribonden 2016-december

H#4circe C+6+9

Julens og nytårets helligdage og andre ledige stunder er netop tiden for beskæftigelse med problemer, der er anderledes end dagligdagens. Jeg garanterer for, at de, der vover sig i kast med opgaverne, vil få sig nogle pudsige oplevelser! Og går man tidligt i gang med løsningen og støder på knaster, er jeg sikker på, at Bjørn Enemark står rede med råd og dåd.
Vissings forlag byder på 10 bogpræmier til Damhus Skakklubs modigste løsere!

Med de bedste hilsner

Kaare Vissing Andersen

Jeg takker for tilegnelserne (Bjørn)


Troldkvinden Circe forvandlede Odysseus mænd til grise Briton Riviere