Nørrebro II - Damhus I: 3 - 5 | 5. februar 2019 |
Nørrebro II | 3 | - | 5 | Damhus I | forv. | ||||
Casper Olsen | 1926 | ½ | - | ½ | Søren Boeck Petersen | 2199 | 0,83 | ||
Søren Friis Larsen | 1939 | 0 | - | 1 | Håkan Lane | 1948 | 0,51 | ||
Jens Kristian Sørensen | 1833 | 0 | - | 1 | Benny Roland Petersen | 1989 | 0,71 | ||
Christian C. Strachan | 1831 | 0 | - | 1 | Hans Nielsen | 1936 | 0,64 | ||
Markus Strange | 1788 | 1 | - | 0 | Jens Akhøj Nielsen | 1838 | 0,57 | ||
Olav Kallenbach | 1767 | 0 | - | 1 | Steen Schousboe | 1797 | 0,54 | ||
Emil Skovgaard | 1735 | 1 | - | 0 | Birger Madsen | 1792 | 0,58 | ||
Bjarne Meldgaard Henriksen | 1702 | ½ | - | ½ | Johnny W. Andersen | 1725 | 0,53 | ||
snit | 1815 | snit | 1903 | 4,91 | |||||
forventet | 3,09 | - | 4,91 |
Femte runde
Efter de første fire runder af holdturneringen lå Damhus I på en ret
komfortabel førsteplads med 22 pts foran BMS med 18,5 og Nørrebro med 18. Netop
Nørrebro skulle vi møde i femte runde, så det måtte vel være en
god anledning til at sætte tingene endeligt på plads? At Morten meldte afbud kunne
ikke rokke ved vores optimisme, for vi havde endnu en gang Johnny A som reserve.
Jo, vi endte med at vinde 5-3, så nu bør oprykningen være sikret, men det
kunne og burde måske være gået anderledes. Først færdig var
Søren, som overraskende tog remis efter fem kvarter. Rygtet siger at han kom til at bytte
om på to træk. En halv time senere tog også Johnny remis. Han havde hurtigt
fået en god stilling med Sort, men satte så en bonde i slag. Efter to timer manglede
Jens en bonde og en halv time senere gav han op. Vi var bagud!
Benny og vistnok også Håkan spillede fine partier, hvor de langsomt, men sikkert
udmanøvrerede deres modstandere. Benny har lovet at vise sit parti i Fribonden. Mere
uklart var Hans's parti, men han endte med at vinde med Sort i den lukkede Sicilianer.
Tilbage sad Birger og jeg. Birger fik ingen fordel med Hvid i den ortodokse Dronninggambit og
endte med at tabe i et rablende tidnødsdrama. Mat med 5 sekunder tilbage. Selv fik jeg som
Sort i Caro visse vanskeligheder i åbningen, hvilket ikke var Caros, men min egen skyld. Da
de var løst opstod et slutspil, hvor jeg mente at stå en anelse bedre. Jeg satsede
imidlertid for hårdt på at etablere en fjern fribonde og burde have tabt, men med
få minutter tilbage spillede min modstander helt forkert, hvorefter bondens forvandling til
dame var sikret. En meget heldig sejr, men i det mindste fik jeg demonstreret mere kampvilje end
i de forudgående runder.
Steen S