Invitation til foredrag om slutspil-studier Tilbage til forsiden


Dansk Skakproblem Klub inviterer hermed til et foredrag ved den nyligt udnævnte FIDE-master i komposition af studier (hovedsageligt slutspil), Steffen Slumstrup Nielsen. Gennem halvandet hundrede år har Danmark haft adskillige problemskak-komponister i verdensklasse, men det er første gang, landet har en i emnet studiekomposition. Steffen Slumstrup Nielsen brød igennem med et brag i 2013 ved at vinde 1. præmien i "Jan Timmans 60-års jubilæumsturnering" foran hele den skræmmende verdenselite (Se Skakbladet, 2013, nr. 4!). Han har siden demonstreret, at der ikke var tale om nogen enlig svale ved at opnå adskillige præmier og topplaceringer i en række turneringer for studiekomposition. Således blev han i 2016 olympisk mester ved i forbindelse med den 42. skakolympiade i Baku, Azerbaijan, at vinde studieafdelingen i FIDE's propagandaturnering.

Steffen Slumstrup Nielsen kalder sit foredrag
Fra løs idé til færdig studie

Det holdes torsdag den 14. november kl. 19:30 - ca, 22:00 i Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, 1. sal, 2700 Brønshøj.
FRI ENTRÉ!

Yderligere information kan fås hos redaktøren