| Jan Ejler er død | 21. oktober 2020 | |
| Det er med stor sorg, at jeg skal meddele, at én af klubbens mangeårige medlemmer, Jan Ejler, efter kort tids forgående sygdom, er død den 17.10. d.å. Nogle kendte ham måske kun som Jan Nielsen, men han skiftede i 2013 efternavn til Ejler. Udover at være en god klubkammerat, var Jan også min personlige ven. Jeg har kendt til ham fra min tidlige barndom, og vi har gået i de samme skoler: Valhøj Skole og Rødovre Statsskole. Jeg havde dog ingen kontakt med ham, før vi, samtidig, startede i Rødovre Skakklub for en lille menneskealder siden. Kort efter dette, begyndte vi at ses lidt privat, men det gled ud igen. For nogle år siden, spurgte jeg Jan, om vi skulle se lidt mere til hinanden, og Judith og jeg skiftedes derefter med Jan og Lisbet til at være værter for middage og hyggeligt samvær. I skakklubben blev jeg hurtigt overhalet af Jan i spillestyrke. Han spillede en del gange i mesterklassen, hvad jeg aldrig har opnået. Ikke desto mindre har jeg spillet rigtig mange underholdende partier mod ham – både turneringspartier og mere uforpligtende. Jan havde en spillestil, der tiltalte mig. Han gik ikke af vejen for utraditionelle træk og uoverskuelige komplikationer. Det var sjældent kedeligt! I de senere år var Jan ikke så aktiv i klubben, men deltog lejlighedsvis – helst i forårsturneringen. Han forblev dog medlem, og var (næsten) fast deltager i det årlige træf i Strøby, hvor han også vil blive savnet. Jan havde stor appetit på livet og en levende interesse i verden omkring sig. Han og Lisbet er de mest berejste mennesker, jeg har kendt. Ud over Antarktis er der næsten ikke det område af jorden, de ikke har betrådt, og det var altid spændende at høre ham berette om nogle af deres talrige oplevelser, rundt omkring i verden. I sommeren var han hospitalsindlagt i længere tid, og fik konstateret alvorlig og uhelbredelig sygdom. Alligevel, var det helt uventet og chokerende, at det allerede var nu, han så pludselig skulle gå bort. Jeg så en del til ham, efter at han var blevet udskrevet, hvor vi blandt andet gik ture sammen. Han virkede i klar bedring, og var ved godt mod, og trods de begrænsninger, han forstod sygdommen ville sætte fremover, tydede alt på, at han forventede at have en del gode år tilbage. Jan var et udadvendt, begavet og positivt menneske, og næsten altid i godt humør, og efterlader sig bestemt et tomrum. Mine tanker går især til Lisbet, der så pludselig og uventet er berøvet sin livsledsager og mangeårige rejsefælle. Vi er mange, der vil savne dig, Jan! – Æret være dit minde. |
 Jan Ejler, 2016 |