Mortens foredrag og gode midtspilsbøger 4. januar 2021 Tilbage til forsiden

»Hvem der dog bare kunne spille skak!«, er et citat, der bruges flittigt i visse kredse!
Især når en skakspiller under mystiske omstændigheder har opnået en dårlig stilling på brættet.
Så i et behjertet forsøg på at forbedre/forebygge ovennævnte situationer inviterede vores nyligt kårede DM i korrespondanceskak, Morten Møller Hansen, 1.holdet og reserver til en lærerig aften i klubben d. 8/12-20 inden den anden Corona nedlukning af foreningslivet. Vi var 8 personer i alt - dvs. behørigt under den daværende Corona grænse på 10.
I sin introduktion omtalte Morten 10 stk. gode bøger (som nok mest er tiltænkt mesterspillere) om især midtspillet i skak, som havde inspireret ham mest. Af disse blev to bøger fremhævet:

Markos bruger i sin bog en opdeling af svagheder i modstanderens stilling i følgende fødevare analogi: På spisebordet, i køleskabet eller i fryseren. Altså i relation til, hvor hurtigt man kan udnytte disse svagheder.
Aagaards metode har den fordel, at han stiller et begrænset antal spørgsmål til stillingen på brættet. Også for at det kan lade sig gøre at bruge i rigtige partier - uden at tabe på tid den ene gang efter den anden!? De 3 pørgsmål er:
  1. Hvor er svækkelserne?
  2. Hvilken brik er den dårligst placerede?
  3. Hvad er modstanderens næste ide?
Således bevæbnet med information gik vi i krig med ca. 10 stillinger, som Morten havde udvalgt til os. Enkelte var fra hans egne partier, mens resten var fra Aagaards bog. Og de var ikke nemme, men meget lærerige. Hans Nielsen efterspurgte dog forgæves en smutvej uden om spørgsmålene - han synes, at han ofte fandt løsningerne hurtigere på sin egen intuitive måde!?

En anden bog om midtspil, som henvender sig til klubspillere op til ca. 1600 i rating, er eksempelvis
Jeremy Silman: »The Amateurs Mind« (2.udg, 1999). En af de få bøger i min store samling, som jeg rent faktisk har læst fra start til slut! Spørgsmålene man i følge Silman skal stille til stillingen er flere (for omstændeligt i praksis men godt i opgaver/læring), men mere specifikke end hos Aagaard. Et lille minus ved bogen er dog, at Silman ikke har været særlig flittig med skakcomputeren, så han præsenterer indimellem en »overbevisende positionel løsning«, der uheldigvis bliver overtrumfet af en taktisk løsning, når man altså undersøger stillingen med sit skakprogram!? Men på trods af det, vil jeg stadig anbefale den til målgruppen.
Og så er det bestemt også gavnligt for spillestyrken jævnligt at løse taktiske opgaver, og her er der et hav af gode bøger at vælge imellem. En meget systematisk en af slagsen, er
John Nunn: Learn Chess Tactics (2003).
Den er også rigtig god for målgruppen med op til ca. 1600 i rating.

Birger