Første klubaften 11. august 2021 Tilbage til forsiden


Klubben åbnede efter sommerferien og sommerskak. Vi var ti mand, Bjørn G, Frederik, Henrik, Humphrey, Johnny, Jørgen, Tue, Tim, Zoran og mig selv. Johnny ville ikke spille lyn, han er utilfreds med klimaet i Foreningshuset. Jeg trak mig derfor også, så de andre kunne spille alle-mod-alle.
Der kom en far og afleverede to børn, en pige og en dreng. De gik vist i anden klasse. Jeg lavede rundekort til en alle-mod-alle turnering med modstandernumre og farve for alle syv runder, og Johnny og jeg tog os så af de to børn. De havde spillet skak i skolen, nogle matematiktimer var vist gået med det. De blev hentet kl. 21, og Johnny og jeg tog så nogle lynpartier.
Bjørn G klagede i tredje runde over igen at skulle møde Humphrey, men det viste sig, at han i første og anden runde havde spillet mod andre end dem på kortet. Og ingen vidste, hvordan man fik startet urene... Jeg tror nok, at det lykkedes dem at få afviklet de fleste af kampene. Tim vandt alle sine syv kampe, Jørgen vandt alle på nær den mod Tim. Henrik fik 4½, resten var uklart pga. rod med rundekortene og resultat-noteringerne.
Næste gang er det efterårslyn, så skal der være mere styr på turneringen.

Bjørn