| Knud Hornhaver er død | 21. december 2021 | |
 Knud Hornhaver, 2017 |
KNUD HORNHAVER 1941-2021 Rødovre Skakklubs tidligere formand, Knud Hornhaver, er død. Knud tiltrådte som formand for den daværende Rødovre Skakklub i dens største organisatoriske krise nogensinde. I januar 1996 døde dens mangeårige formand, Ejlert Andersen ganske uvarslet. Mange af Damhus Skakklubs nuværende medlemmer kan utvivlsomt huske eller har hørt om Ejlert, der var en institution ikke blot i Rødovre Skakklub, men i hele den danske skakverden. At skulle overtage ledelsen af Rødovre Skakklub efter ham var ikke for tøsedrenge. Der var derfor ikke ligefrem hård konkurrence i den daværende bestyrelse eller blandt andre af klubbens medlemmer om at efterfølge Ejlert. Men klubben skulle jo føres videre, og den skulle have en formand. Ud fra den solidaritets tænkning påtog Knud sig hvervet, idet han dog straks fra begyndelsen af sin formandstid understregede, at han ville anlægge en anden formandsstil end Ejlert Andersens. Hvor Ejlert ene mand havde sørget for alt såvel praktisk som organisatorisk, forventede Knud, at der blev løftet i flok. Det kan vel diskuteres, om det lykkedes ham at få realiseret den forventning, men det skete vel i et vist omfang. Knud blev medlem af Rødovre Skakklub omkring 1980. Han deltog dengang i alle klubbens turneringer og var også fast holdspiller. Hans ratingtal var aldrig imponerende, men han var meget vedholdende i sit spil, og han kunne gang på gang overraske sin modstander ved at komme igen, når han tilsyneladende havde en stilling, der burde have fået ham til at vælte sin konge. Vel noget mere karakteristisk for Knud end hans spil var hans evige cerut mellem læberne. I mange år var den tændt under spillet, men med forandrede tider blev røgen fra den til større og større irritation for modspiller (og de fleste andre i lokalet). Det er næppe forkert at hævde, at det var spørgsmålet om rygning under spillet, hvor stemningen og tiden var mod Knud, der fik ham til at slutte som formand efter 7 år. På det tidspunkt var Knud vist tæt på at være overbevist om, at han overhovedet ikke kunne spille skak, hvis han skulle undvære nikotinen og velværet ved sin suttepind under spillet. Han fandt dog heldigvis ud af, at samværet omkring skakken og fascinationen ved spillet kan være tilstrækkelig stimulerende endda. Faktisk opnåede han en delt førsteplads i sin række i den næstsidste klubturnering, han deltog i. Knud blev ramt af lungekræft for et par år siden og kom i relevant behandling. Men han fik i sommer af lægerne at vide, at man ikke kunne gøre mere for ham. Det tog han tilsyneladende med stoisk ro. Knud omtalte sig selv som "personlig kristen". Formentlig et udtryk for at han ikke havde megen fidus til kirken som institution. Men han havde altså helt sikkert en gud. |
